Instruks

Formål
At vejlede den neurologiske læge i udredning og behandling af patienter med tværsnitssyndrom og cauda equina syndrom.

Forkortelser
MS: multipel sklerose
NMOSD: neuromyelitis optica spectrum disorder
MOGAD: myelin oligodendrocyte glycoprotein antibody disorders

Oversigt
Definitioner
Klinik ved myelopati og partiel medullær læsion
Klinik ved medullært tværsnitssyndrom
Klinik ved cauda equina syndrom
Initial udredning og behandling ved mistanke om myelopati
Differentialdiagnostik og specifik behandling
Skema: Differentialdiagnoser, klinik, udredning og behandling

Definitioner
Komplet medullært tværsnitssyndrom: Læsion af medulla spinalis med bortfald af alle motoriske, sensoriske og autonome funktioner udfor og nedenfor læsionsstedet.

Partiel medullær læsion: Læsion af medulla spinalis med mere eller mindre specifik symptomatologi som halvsidig, anterior, posterior og/eller central læsion.

Spinalt shock: Tilstand af timer til ugers varighed forårsaget af akut medullær affektion, typisk pga. traume eller vaskulært insult. Der er hypotension, bradykardi, slappe pareser, manglende senereflekser udfor og kaudalt for læsionen samt atonisk blæreparalyse.

Cauda equina syndrom: Tilstand med infranukleære sphinchtersymptomer (blære og tarm) og udfaldssymptomer fra underekstremiteterne, der skyldes læsion af cauda equina.

Klinik ved komplet medullært tværsnitssyndrom
Afhænger af læsionens placering.

  • Kan debutere akut, subakut eller snigende
  • Respirationsfunktion kan pårvirkes ved skader over Th6
  • Smerter; lokaliserede og/eller radikulære
  • Bilaterale motoriske udfald
  • Bilaterale sensibilitetsudfald med tydelig sensibilitetsgrænse ofte lidt kaudalt for læsionen
  • Gangforstyrrelser
  • Autonom dysfunktion, herunder ortostatisk hypotension, urgeinkontinens, urinretention, manglende tarmkontrol og erektil dysfunktion

Klinik ved partiel medullært læsion
Afhænger af læsionens placering. Symptomer kan være uni- eller bilaterale afhængig af læsionens udbredning.

  • Kan debutere akut, subakut eller snigende
  • Påvirket respirationsfunktion ved skader over Th6
  • Smerter; lokaliserede og/eller radikulære
  • Motoriske udfald
  • Tydelig sensibilitetsgrænse
  • Gangforstyrrelser
  • Blærepåvirkning: ved suprasakral skade inkontinens og urinretention
  • Tarmpåvirkning: obstipation og luftophobning
  • Øvrig autonom dysfunktion, herunder ortostatisk hypotension,erektil dysfunktion og autonom dysrefleksi


Klinik ved cauda equina syndrom
En klinisk diagnose bestående af symptomtriaden urinretention, anal sphincterparese og bilaterale neurologiske udfald, herunder ændret sensibilitet i ridebukseområdet. Udløses af akut affektion af cauda equina f.eks. grundet traume, sammenfald i columna, spinalstenose, lumbalprolaps, tumor, neuroinfektion eller neuroinflammation. Ved cauda equina syndrom skal der konfereres akut med neurokirurg/ rygkirurg.

Initial udredning og behandling ved mistanke om myelopati
Den initiale udredning og behandling bør inkludere; 

  • Kontinuerlig vurdering af respiration. Høj risiko for påvirkning af respiratorisk funktion ved skaler over C5 men respiratorisk funktion kan også påvirkes ved thorakale skader over Th6.
  • Blodtryk og puls (autonom dysfunktion) og temperatur (infektiøs årsag)
  • MR skanning med kontrast af hele spinalkanalen er 1.valg mhp at visualisere en evt. medullær kompression hhv. kompression af cauda equina. 2. valg er CT af columna totalis, evt. suppleret med myelografi.
  • Blæreskanning og vurdere behov for KAD
  • Opstart af både osmotisk og peristaltikfremmende laksantia og vurdér løbende om tilstrækkeligt.
  • Smertebehandling
  • Observation af symptomprogression
  • Blodprøver. Hæmatologi (evt. suppleret med M-komponent, IgG, IgA og IgM obs myelomatose), levertal inkl. bas. fosfatase, nyretal, koagulationsfaktorer, blodsukker, PSA, cobalamin. Ved mistanke om transversel myelit på inflammatorisk basis tages aquaporin-4 og MOG IgG. Ved mistanke om neurosarkoidose tages interleukin 2-receptor og ACE.
  • lumbalpunktur. Indiceret på mistanke om transversel myelit eller hvis øvrige undersøgelser er inkonklusive. Spinalvæsken undersøges for celler, albumin-ratio, protein, glukose, IgG-index og oligoklonale bånd. Cytologi og flowcytometri ved mistanke om carcinomatose. Evt. dyrkning og resistensbestemmelse. CSV MOG-IgG er kun indiceret ved fortsat mistanke om MOGAD trods negative undersøgelser for MOG-IgG i blod.
  • faste hvis operationsindikation
  • Vær opmærksom på at patienten ofte lige fra den tidlige fase har en meget høj risiko for tryksår som senere kan kompromittere rehabiliteringen
  • Udredning og behandling i øvrigt i henhold til ætiologi (se skema)

De fleste patienter med rygmarvsskade har multifacetterede udfald og har behov for højt specialiseret rehabilitering under indlæggelse og senere ambulant opfølgning grundet risiko for en række sekundære komplikationer.

Differentialdiagnostik og specifik behandling 
Vær opmærksom på at flere differentialdiagnoser og objektive fund kræver akut udredning og behandling; her skal traume af columna, cauda equina syndrom, spinalis anterior syndrom og feber i kombination med medullære udfald fremhæves. Udover diagnostik og behandling af den udløsende årsag til rygmarvsskade, kan der lige fra den tidlige fase være behov for symptomatisk behandling af fx respiration, blære- og tarmproblemer samt forebyggelse af tryksår.


Amnestiske oplysninger om evt. forudgående traume og ko-morbiditeter, tidsmæssig udvikling af neurologiske klager eller deficit og evt. feber vil ofte være vejledende i forhold til relevante differentialdiagnoser og specifik behandling (se skema).

Skema: Differentialdiagnoser, klinik, udredning og behandling
Vær opmærksom på at alle tilstande (“Ætiologi” i skemaet) kan vise sig ved enten partielt eller komplet tværsnitssyndrom eller som cauda equina syndrom.

Ætiologi Klinik Udredning og paraklinik Behandling
Traumer

Respirationspåvirkning

Smerter

Pareser

Sensibilitetsforstyrrelser

Autonom dysfunktion ved skade kranielt for Th6

Blæreparese og urinretention

Påvirkning af analsphincter

MR af columna totalis

Traumatisk fraktur: konferér med rygvagt på Skejby eller Rigshospitalet

Traume af columna cervicalis: stiv halskrave som hovedregel. Flytning med stor forsigtighed

Traume af columna thorakolumbalis: flytning med forsigtighed men fraktur er ofte mere stabil

Vær opmærksom på associerede skader

Vaskulære tilstande (Medullær apopleksi, obs. dissekerende aorta aneurisme, vaskulær malformation, dural AV fistel)

Spinalis anterior syndrom:


Respirationspåvirkning

 

Paralyse distalt for læsionen

Ophævet smerte- og temperatursans

Bevaret berørings-, vibrations- og stillingssans

MR af columna totalis som dog kan være negativ. Medullær apopleksi er en klinisk diagnose


Insult findes ofte thorakalt

Ofte øget signal på T2W og diffusionsrestriktion på diffusions-vægtede sekvenser

Hvis primær MR er i.a. men mangler diffusionsvægtede sekvenser, bør der suppleres med disse

Aortakirurgi medfører en risiko for iskæmisk insult

Dissekerende aortaaneurisme bør udelukkes

Kræver langvarig rehabilitering


Dårlig prognose

Tumores (hyppigst meningeomer, neurofibromer og metastaser fra lunge-, bryst-, prostata-, nyre- og modermærkekræft)

Carcinomatose

Smerter


Progredierende pareser

Progredierende sensibilitetsforstyrrelser

Progredierende gangforstyrrelser

Blæreparese og urinretention

Påvirkning af analsphincter

MR af columna totalis


Hvis ukendt primærtumor: røntgen af thorax, CT af thorax og abdomen evt.  PET-CT

 

Hvis mistanke om carcinomatose lumbalpunktur til cytologi og flowcytometri

Kontakt rygkirurg mhp. evt. akut dekompression


Hvis kirurgi ikke er indiceret: kontakt onkolog mhp. evt. akut stråleterapi

Overvej prednisolon-behandling, 1. dosis evt. ifa. Solumedrol 125 mg i.v. straks
Infektiøse, inflammatoriske eller paraneoplastiske tilstande

 

Akutte eller subakutte symptomer

Smerter

Progredierende paraparese

Progredierende sensibilitetsforstyrrelser

Autonome symptomer: urgeinkontinens, urinretention og manglede tarmkontrol

MR af columna totalis med kontrast, bør ofte suppleres med MRC 

Læsioner er typisk kontrastopladende og lokaliserede i både anteriore og posteriore del af medulla. Langstrakt transversel myelitis er defineret som ≥3 vertebral-segmenter, og ses typisk ved NMOSDMOGADsarkoidoseparaneoplastisk myelopati og idiopatisk ætiologi.

Ved MS er transversal myelit helt overvejende partiel, og yderst sjældent langstrakt

Lumbalpunktur: Celletal: Infektiøs ætiologi overvejes ved forhøjede celletal. MOGAD og NMOSD kan have celletal på op til 500 celler/µl og der ses ofte let neutrocytose. Protein: Ofte forhøjet, særligt ved infektioner. Albumin-ratio er ikke forhøjet ved MS, men ofte ved infektiøse og MOGAD/NMOSD. Fund af oligoklonale bånd og forhøjet IgG-index peger på MS, men ses også ved MOGAD/NMOSD

Mikrobiologiske undersøgelser: Borrelia, syfilis, HSV, VZV, CMV, EBV, enterovirus, West Nile Virus m.fl.

Blodprøver: Overvej MOG-IgG, aquaporin-4-IgG ved langstrakt transversel myelitis. Suppler evt med IL2R, ACE, SSA,  SSB og paraneoplastiske antistoffer

Andre undersøgelser: Overvej PET/CT ved mistanke om neurosarkoidose eller paraneoplastisk ætiologi

Ved MS, NMOSD eller MOGAD: Højdosis steroid og i nogle tilfælde plasmaferese eller IVIG. Vigtigt at prioritere tidlig attak-behandling ved MOGAD/NMOSD da det har betydning for prognose.

 

Ved infektiøs tilstand: antibiotika eller antiviral medicin ved neurosarkoidose: prednisolon

Ved paraneoplastisk tilstand: eradikation af primærcancer, prednisolon og evt. plasmaferese eller IVIG

Absces

Febrilia

Smerter

Neurologiske udfald svarende til niveau, se under traumer og tumores
MR af columna totalis


Kontrastopladning på T1W

Afhængig af stadie

– Antibiotika

– Neurokirurgisk dekompression eller aspiration
Degenerative rygsygdomme, herunder discusprolaps og spinalstenose Afhængig af lokalisation MR med fokus på symptomgivende segmenter af columna Konferér med rygkirurg


Typisk kun indikation for akut operation hvis moderat til svære pareser, cauda equina syndrom eller progredierende neurologiske deficit

 

Referencer og yderligere læsning

https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/1301XC.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CDQBPV/$FILE/SCI%20vejledning%20RH%206.%20revis%202022.04.22.pdf

Dansk Neurokirurgisk Selskabs vejledning om traumatisk rygmarvsskade https://dasaim.dk/wp-content/uploads/2024/06/National-klinisk-vejledning-for-patienter-med-traumatisk-rygmarvsskader-05022023.pdf


 

Senest revideret d. 09.05.2025
Forfattere: Stine Maarbjerg, Per Jensen, Jeppe Romme Christensen og Birthe Krogh Rasmussen 
Referenter: Christian Bonde Pedersen og Mette Schultz
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E