Kognitiv dysfunktion – Udredning

Strategidokument

Formål:  At give et kortfattet overblik over principperne for udredning af patienter med mulig kognitiv dysfunktion.

Forkortelser:
MCI: Mild Cognitive Impairment
MMSE: Mini Mental State Examination
MoCa: Montreal Cognitive Assessment
BASIC: Brief Assessment of Impaired Cognition
RUDAS: Rowland Universal Dementia Assessment Scale
ACE: Addenbrookes Cognitive Examination
FAB: Frontal Assessment Battery
FAQ-IADL: Functional Activities Questionnaire

Principper for udredning:

  • Udredning foretages ikke, når patienten er akut præget af anden sygdom. Afvent habitualtilstand.
  • Inden vurdering af kognitiv funktion optimeres medicinering, og et alkoholmisbrug bør minimeres, helst ophøre, i mindst 3 måneder.
  • Udredningens omfang afhænger af demenstilstandens sværhedsgrad.
  • Ved tvivlsom demens, og ved let til moderat demens er supplerende udredning ud over basal udredning ofte nødvendig for at kunne stille en sygdomsspecifik diagnose.
  • Ved svær demens vil en diagnose ofte kunne stilles på baggrund af basisudredningen.
  • Ved MCI tilbydes primært opfølgning i demensenheden. MCI udredes ikke rutinemæssigt med specifikke biomarkører for Alzheimers sygdom.
  • Etniske minoriteter er en heterogen gruppe med hensyn til kulturel baggrund, sprogfærdigheder og uddannelsesniveau. Det kognitive funktionsniveau kan evt. afdækkes ved hjælp af RUDAS.

Basisudredning:

  • Anamnese
    • Familiære dispositioner, tidligere somatiske og psykiske sygdomme
    • Aktuelle symptomer
      • Forløbet – akut eller snigende debut, progression?
      • Kognitive ændringer
      • Dagligt funktionsniveau (anvend FAQ-IADL eller anden funktionsscore)
      • Ændring af personlighed og adfærd
      • Bevægeforstyrrelser, lateraliserede udfald, gangforstyrrelser, faldtendens, urininkontinens, primitive reflekser.
      • Hallucinationstendens, REM søvn forstyrrelser.
    • Gennemgang af aktuel medicin, herunder eventuel misbrug af medicin eller narkotika
    • Tobak og alkoholforbrug
    • Sociale oplysninger inkl. skolegang, uddannelse og erhvervsarbejde.

Anamnesen bør altid suppleres med oplysninger fra pårørende eller anden informant med godt kendskab til patienten.

  • Almindelig somatisk undersøgelse, inkl. BT, puls, vægt og højde
  • Neurologisk undersøgelse, demensfokuseret.
  • Undersøgelse af kognitive funktioner
    • En kort kognitiv test (MMSE, MoCa eller BASIC samt urskivetest).
    • Test-score er ikke i sig selv afgørende for, om der er tale om kognitiv dysfunktion. Afhænger af præmorbid funktion samt hvilke kognitive domæner som er afficerede.
    • Udvidede hukommelsestests (ACE eller lignende) bør anvendes ved kognitive svigt i let til moderat grad eller præmorbidt højt begavelsesniveau.
    • Tests til belysning af frontal funktion kan benyttes ved særlig mistanke om frontallapspåvirkning (f.eks. FAB)
    • Ved mistanke til depressive symptomer kan evt. anvendes Geriatrisk Depressionsskala eller anden depressionsskala.
  • Parakliniske undersøgelser
    • Demens-screenings blodprøver (se evt. SST vejledning)
    • Ved mistanke om særlige tilstande kan suppleres med andre blodprøver (f.eks. HIV test, syfilis test, ANA screening)
  • EKG
  • CT eller MR scanning (rutine uden kontrast)

 Supplerende udredning:

  • Tilhører pt. regions- eller højst specialiseret funktion eller er uafklaret på regionsfunktions niveau henvises til enhed med regions/højt specialiseret niveau
  • Neuropsykologisk undersøgelse
    Ved tvivlsom eller let demens, herunder mistanke om MCI
    Ved differentialdiagnostisk afklaring af demenstype.
  • MR skanningVed tvivl om diagnosen, og hvor MR forventes at kunne øge den diagnostiske sikkerhed.
    MR anbefales ved mistanke om vaskulær demens i let til moderat grad samt let til moderat mixed demens (AD + VaD). MR er især værdifuld ved mistanke om fokal atrofi, småkarssygdom eller inflammatoriske sygdomme
  • 18F-FDG PET

Bidrager til at sandsynliggøre tilstedeværelsen af neuronal degeneration og bidrager til at differentiere mellem forskellige demensdiagnoser.

  • DAT-SPECT skanning eller PET PE2I skanning

Anvendes til at støtte en klinisk mistanke om en demenssygdom indenfor Parkinsonspektret.

  • Lumbalpunktur, inklusiv analyse af beta-amyloid, fosforyleret tau (p-tau), total tau (t-tau) og neurofilament light chain (NfL)

Bidrager til at identificere principielt behandlelige sygdomme som årsag til kognitiv svækkelse og med henblik på at øge den diagnostiske præcision ved skelnen mellem forskellige demenssygdomme.

  • PET-amyloidskanning

Påviser betaamyloid i hjernen. Bemærk at betaamyloidophobning forekommer med stigende hyppighed med alderen hos kognitivt raske personer.

  • Udredning for arvelig demenssygdom

Specialistopgave

Henvisninger:

National Klinisk Retningslinje (NKR): Diagnostik af Mild Cognitive Impairment og Demens (SST, 2018)

Senest revideret d. 24.02.2023
Forfattere: Annette Thomsen og Peter Høgh
Referenter: Lise C. Salem og  Hanne Gottrup
Godkender: Nanna Dombernowsky, redaktionsgruppe D