Spændingshovedpine

Spændingshovedpine

Instruks

Nyt siden sidst:  Mindre ændringer i afsnit om non-farmakologisk behandling og farmakologisk-behandling.

 

Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling.

Forkortelse: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler).

Diagnose

Spændingshovedpine er overvejende karakteriseret ved en bilateral, pressende, trykkende smerte af let til moderat intensitet. Hovedpinen er kun i mindre grad eller slet ikke associeret med de typiske migrænekarakteristika såsom forværring ved fysisk aktivitet, opkast eller svær kvalme og overfølsomhed for lys og lyd. Spændingshovedpine inddeles i 3 former, der primært adskiller sig ved antallet af dage per måned med hovedpine; 1) sporadisk episodisk spændingshovedpine, 2) hyppig episodisk spændingshovedpine og 3) kronisk spændingshovedpine (se tabel).

Spændingshovedpine er meget udbredt, således har cirka 1/3 af befolkningen spændingshovedpine flere gange per måned, 10% har det ugentligt og cirka 3% har kronisk spændingshovedpine. Mekanismerne bag spændingshovedpine er ikke fuldt klarlagte, men ved den episodiske form spiller meddelt smerte fra det perikranielle, muskuloskeletale væv samt stress sandsynligvis en vigtig rolle. Hos patienter med hyppig episodisk og kronisk spændingshovedpine er det påvist, at centralnervesystemet er overfølsomt for smerte (central sensibilisering), og at disse patienter ofte har øget ømhed i muskulatur omkring kraniekant, nakke og skuldre.

Klinisk vurdering og udredning

Hovedpinedagbog er essentiel for at stille den korrekte diagnose, specielt for at skelne mellem spændingshovedpine og milde migræneanfald samt for at udelukke medicinoverforbrugshovedpine.

Objektiv undersøgelse er vigtig for at klarlægge muskuloskeletale årsager til hovedpinen og for at udelukke alvorlige sekundære hovedpineformer. Komorbide sygdomme, specielt depression og angst, skal ligeledes diagnosticeres og behandles. Vedrørende behov for parakliniske undersøgelser henvises til instruksen sekundære hovedpineformer.

Tabel. Diagnostiske kriterier for spændingshovedpine.

 G44.2. Sporadisk episodisk spændingshovedpine

A.  Mindst 10 episoder der forekommer <1 dag/måned i gennemsnit (<12 dage/år) og opfylder kriterierne B-D

B.  Hovedpine varende fra 30 minutter til 7 dage

C.  Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika:

1.   Bilateral lokalisation

2.   Pressende/strammende (ikke pulserende) karakter

3.   Mild eller moderat intensitet

4.   Ingen forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet som f.eks. at gå op ad trapper

D.  Begge de følgende:

1.   Ingen kvalme eller opkastning

2.   Højst et af følgende: fotofobi eller fonofobi

E.   Hovedpinen kan ikke bedre tilskrives en anden ICHD-3 diagnose

G44.2. Hyppig episodisk hovedpine

Som sporadisk episodisk spændingshovedpine bortset fra:

A.  Mindst 10 episoder der forekommer 1-14 dage/måned i gennemsnit i >3 måneder (≥12 dage/år og <180 dage/år)

G44.2. Kronisk spændingshovedpine

Som sporadisk episodisk spændingshovedpine bortset fra:

A.  Hovedpine forekommer ≥15 dage/måned i gennemsnit i >3 måneder (≥180 dage/år) og opfylder kriterierne B-D

B.  Hovedpinen varer timer til dage eller kan være konstant til stede

D.  Begge de følgende:

1.   Højst et af følgende: fotofobi, fonofobi eller mild kvalme

2.   Hverken moderat eller svær kvalme eller opkastning

 Behandling

Non-farmakologisk behandling

Primær behandling af spændingshovedpine er non-farmakologisk. Nedenstående anbefalinger er baseret på en kombination af eksisterende evidens og ”expert opinion”.

  • Identificér og eliminér så vidt muligt udløsende faktorer (”triggere”) f.eks. stress, søvnproblemer eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
  • Informer om årsagerne til spændingshovedpine. Det kan forklares, at de enkelte hovedpineepisoder kan skyldes muskelspændinger eller stress, mens der ved kronisk hovedpine desuden kan være en forstyrrelse i de smerteregulerende centre i nervesystemet
  • Den relative belastning af muskulaturen kan reduceres ved en kombination af at begrænse belastningen, samt ved styrketræning af muskulaturen omkring nakke og skuldre
  • Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive daglige hjemmeøvelser, som sigter mod at reducere muskuloskeletale belastninger. Sekundært indebærer fysioterapi også instruktion i afspænding, biofeedback og kognitive teknikker. Passiv fysioterapi anbefales ikke grundet manglende blivende effekt
  • Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) varetages typisk af psykologer
  • Akupunktur giver muligvis en reduktion af hovedpinedage og bedring af livskvalitet. Der er oftest få bivirkninger ved denne behandling

 

Farmakologisk behandling

Anfaldsbehandling

NSAID og paracetamol har dokumenteret effekt ved de enkelte episoder af spændingshovedpine, mens effekten ofte er begrænset ved den kroniske form. Følgende behandlinger kan anbefales:

  • Ibuprofen 400 mg (200-600 mg)
  • Naproxen 500 mg (250-500 mg)
  • Paracetamol 1.000 mg

Kontrollerede studier tyder på, at NSAID er mere effektive end paracetamol, men præparatvalg må træffes på baggrund af effekt og bivirkninger hos den enkelte patient. Paracetamol og NSAID bør højst benyttes 14 dage per måned. Kombinationspræparater, f.eks., Treo (acetylsalicylsyre plus caffein) og kodein bør højst benyttes 9 dage per måned for at forebygge medicinoverforbrugshovedpine. Morfika bør undgås.

Profylaktisk behandling

Profylaktisk behandling kan være indiceret hos patienter med kronisk eller hyppig episodisk spændingshovedpine. Monitorér effekt ved hjælp af hovedpinekalender før opstart og efter 1-2 måneder på slutdosis. Forsøg seponering hver 6.-12. måned for at se om der fortsat er behov for medicin. Informér om bivirkninger og om at medicinen gives for at hæmme smerter (ikke for behandling af depression). De forebyggende behandlinger tages 1-2 timer før sengetid for at bedre søvn og for at minimere træthed den næste dag. Ved nedenstående præparater bør risiko for forlænget QT og arytmi vurderes jf. kardiologiske retningslinjer om og arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka (se reference).

  1. Amitriptylin tabletter, 10-75 mg nocte er førstevalg. Effekten er uafhængig af eventuelt tilstedeværende depression
    • Startdosis er 10 mg x 1 (ca. 1-2 timer før sengetid) i en uge, stigende med 10 mg per uge til effekt eller betydende bivirkninger
    • Kontraindiceret ved flere hjertelidelser bl.a. AV-blok. Der er risiko for QT-forlængelse. Obs behov for EKG før og under behandling afhængigt af patientens kardiologiske risikoprofil
    • Vedligeholdelsesdosis, hvor der er bedst balance mellem effekt og bivirkninger, er typisk 30-75 mg
    • Typiske bivirkninger er bl.a. mundtørhed, træthed, svimmelhed og vægtstigning

Nedenstående serotonerge og noradrenerge antidepressiva er begge rapporteret effektive i hver et enkelt studie, og kan med fordel bruges ved samtidig depression.

  1. Mirtazapin tabletter, 30 mg nocte
    • 15 mg x 1 i en uge herefter 30 mg x 1 (ca. 1 time før sengetid)
  2. Venlafaxin tabletter, 150 mg nocte
    • 75 mg x 1 i en uge herefter 150 mg x 1 (ca. 1 time før sengetid)
    • Obs risiko for QT-forlængelse

 

Henvisninger

Ashina et al. Tension-type Headache. Nature Reviews, Disease Primers. 2021 (7):24.

National klinisk retningslinje for ikke-medicinsk behandling af hovedpinesygdomme. https://videnomhovedpine.dk/retningslinje-ikke-medicinsk-behandling

Nationalt Videnscenter for Hovedpine. https://videnomhovedpine.dk/spaendingshovedpine

Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab m.fl. Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, Version 2. 2023. https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/7916/e1a16ae4a918331f8cd08dbb6cb5ed5402c79aba.pdf

 

Senest revideret den 16.3.2025

Forfattere: Jeppe Hvedstrup og Bjarne Kjeldgaard Madsen.

Referenter: Lars Bendtsen og Casper Christensen.

Godkender: Helge Kasch.