Instruks
Kapitlet omhandler
Depression
Patologisk gråd
Træthed efter apopleksi
Smerter efter apopleksi
Epilepsi
Vaskulær demens
Kørekort vurdering
Depression
ICD10 kriterier for depression:
-
-
- Kernesymptomer
Nedtrykthed
Nedsat lyst/interesse
Nedsat energi eller øget trætbarhed
- Ledsagesymptomer
Nedsat selvtillid/selvfølelse
Selvbebrejdelser/skyldfølelse
Tanker om død/selvmord
Tænke-/koncentrationsbesvær
Agitation/hæmning
Søvnforstyrrelser
Appetit- og vægtøgning
- Kernesymptomer
-
Forekomst
-
Forekommer hos ca. 40 % af apopleksipatienterne i det første år.
-
De fleste tilfælde kan diagnosticeres inden for de første 3 måneder.
-
Ledsagende angst ses relativt hyppigt.
-
Kan være svært at skelne fra øvrige neurologiske symptomer.
Behandling:
-
SSRI generelt førstevalg. Tåles godt, færre bivirkninger
-
Start fx med tb. Citalopram 10 mg x1 mane ved pt. >65
-
20 mg ved yngre. Kan øges til max 40 mg x1
-
Udeluk kontraindikationer (EKG: langt QTc dvs. >480 ms)
-
-
Tricykliske antidepressiva har flere bivirkninger. Større risiko for kardielle bivirkninger
-
Anbefales hurtig opstart. Dosisjustering efter 1-2 uger. Ved manglende effekt eller bivirkning kan et NSRI forsøges.
-
Som behandlingslængde anbefales 6 måneder med monitorering i forhold dosisjustering og præperatskift
-
Ikke evidens for andre behandlingsstrategier mod depression efter apopleksi. Tillægsbehandling: Lysterapi, samtalebehandling eller ECT kan forsøges.
Patologisk gråd
Definition:
- Hyppige grådanfald i helt uventede eller bagatelagtige situationer, samt grådanfald der er i modstrid med patientens følelser.
- Skyldes central serotonindepletering.
Forekomst:
- Patologisk gråd (eller gråd labilitet) forekommer blandt ca. 15 % af apopleksipatienterne inden for det første år efter en apopleksi.
- I den akutte fase forekommer grådanfald inden for få timer eller døgn.
- Forsvinder hos ca. halvdelen i de første måneder, derefter er symptomet kronisk.
- Stor risiko for senere at udvikle depression, hvis man har patologisk gråd i den akutte fase.
Behandling:
- SSRI er førstevalgs behandling, hurtig og effektivt virkende. For præparat og dosering se under depression.
- Nortriptylin kan anvendes, men har langsommere indsættende effekt.
- Kan ikke forebygges eller behandles med samtaler eller socialt samvær
Trætbarhed efter apopleksi (fatigue)
Forekomst:
- Forekommer uafhængig af depression.
- Forekommer ofte sammen med depression. Træthed forsvinder dog ikke selvom depressionen behandles.
- Forekommer oftere hos patienter med fysisk handicap og relativt større infarkter.
- Trods fravær af fysisk handicap er hurtig udtrætning stadig et massivt problem hos de yngre, hvor det kan nedsætte arbejdsevnen betydeligt.
- Næsten obligat i den første måned efter apopleksi, pga. inflammation svarende til den cerebrale læsion.
- Forekommer kronisk ved ca. 30 %, hvoraf en del også havde problemer med træthed før apopleksien.
- Obs. for søvnapnoe
Behandling:
- Endnu ingen effektiv terapi.
Smerter efter apopleksi
Definition:
11-55 % af alle apopleksipatienter rapporterer om kroniske smerter efter deres apopleksi.
Kroniske post-apopleksismerter er vedvarende eller tilbagevendende smerter af mere end 3-6 måneders varighed, som er opstået efter eller i relation til en apopleksi.
De hyppigste smertetilstande efter apopleksi er:
- Muskuloskeletale smerter
- Postapoplektisk hovedpine
- Smertefuld spasticitet
- Centrale postapopleksismerter
- Skuldersmerter (oftest i afficeret side)
Inddeling:
Der skelnes mellem nociceptive smerter og neuropatiske / neurogene smerter, ud fra hvilket væv der udløser smerterne.
Ætiologi:
Smertetype |
Nociceptive smerter |
Neuropatiske/neurogene smerter |
Opdeling |
Muskuloskeletale (muskler, led, knogler og hud) Vicerale (organer) |
Central: Rygmarv og hjerne) Perifere (perifere nerver og nerverødder) |
Udløsende årsag |
Direkte aktivering af nociceptor (perifer smertereceptor) fra vævsskadelig stimuli (vævsbeskadigelse og/ eller inflammation) |
Ved direkte skade på nervesystemet. I de smerteførende nerver eller baner i det perifere nervesystem og/eller central nervesystemet. |
Beskrivelse |
Dybe |
Overfladiske |
Andre karakteristika |
Diffuse |
Neuroanatomisk ud bredning |
Behandling
Kroniske smerter efter apopleksi er hyppige, og behandlingen er ofte vanskelig. Dog er prognosen for de nociceptive smerter nok lidt bedre end for de neuropatiske/neurogene.
Diagnosen forud for behandling kræver grundig anamnese og klinisk undersøgelse. Ikke sjældent ses flere forskellige smertetilstande samtidigt hvilket vanskeliggør diagnose og behandling.
Nociceptive smerter kan behandles medikamentelt med:
- Paracetamol
- NSAID
- Opioider
Smerter ved spasticitet er også oftest nociceptive smerter, her er den vigtigste behandling, behandling af spasticiteten med forebyggende behandling som lejring og fysioterapi og/eller medikamentel behandling med spasmolytika.
Neuropatiske/neurogene smerter kan forsøges behandlet med:
- Antidepressiva (tricykliskeantidepressiva, SNRI-præparater).
- Imipramin 25 mg x 2. Kan optitreres.
- Ved søvnproblemer forsøges fx tb. Amitriptylin 25 mg til nat.
- Antiepileptika
- Lamotrigen som optitreres som ved epilepsi.
- Pregabalin initial 75mg x2, kan øges op til 300mg x2
EKG skal foreligge inden opstart af tricykliske antidepressiva.
Epilepsi (se også afsnittet om epilepsi)
Definition og kernesymptomer:
- Anfaldene er gentagne og
- Anfaldene er ensartede og
- Anfaldene optræder mere end én uge efter apopleksi debut.
Forekomst
- Apopleksi er den hyppigste årsag til epilepsi hos patienter over 60 år.
- Epilepsi forekommer hos 3-10% af alle patienter med apopleksi.
- Risikoen er størst for patienter med hæmoragi eller infarkter, der medindrager kortex.
- Debuterer oftest inden for de første år efter apopleksi.
Behandling
- Lamotrigin, levetiracetam, valproat. (For dosering se epilepsi afsnit.)
- Behandlingsstart allerede efter 1. anfald anbefales under hensyntagen til patientens ønsker, sociale forhold, sværhedsgrad af anfald mm.
- Behandlingsvarighed er individuel. Sædvanligvis anbefales 2-3 års anfalds frihed inden behandlingen kan forsøges stoppet. Der er stor risiko for recidiv af anfald.
Vaskulær demens (se også afsnittet om demens)
Definition:
- Pkt. 1: Påvisning af kognitiv dysfunktion (svækket hukommelse + mindst et andet kognitivt symptom) ved testning og
- Pkt2: Påvisning af cerebrovaskulær sygdom ved enten CT- eller MR-scanning
-
-
- Multiple storkars infarkter eller
- Et enkelt strategisk lokaliseret infarkt eller
- Multiple basalganglie infarkter eller
- Multiple lakunære infarkter eller
- Udbredte hvid substans læsioner omfattende mere end 25% af den hvide substans eller
- En kombination af ovennævnte radiologiske fund.
-
- Der skal være en tidsmæssig sammenhæng mellem pkt.1. og pkt.2 enten akut eller skubvis eller debut af demens i månederne efter apopleksi.
- Påvirkning af hukommelse, opmærksomhed, koncentration, tempo, styring, dømmekraft og/eller overblik
- Depressive symptomer, emotionel labilitet og/eller apati
- Gangforstyrrelser og/eller urininkontinens
Forekomst
- Ca.15 % efter apopleksi hos pt., der ikke tidligere er kendt med demens. Det er blandingsformer, da apopleksien kan aktivere subklinisk Alzheimers.
- Vaskulære risikofaktorer er også risikofaktorer ved demens.
- 3 % af 85-90-årige
- Hyppigheden af blandingsformer, især Alzheimers sygdom og vaskulær demens er langt højere
Behandling
- Gældende regler for behandling af cardiovaskulære risikofaktorer
- Ingen effekt af kolinesterasehæmmere eller memantin
- Ved blandingstilstande se afsnittet om demens
Senest revideret d. 22.03.2020
Forfattere: Anne Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard
Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit
Godkender: Claus Z. Simonsen, redaktionsgruppe C
Keywords: Depression, patologisk gråd, kørekort, postinfarkt epilepsi, vaskulær demes