Instruks

Formål

Denne kliniske vejledning giver et overblik over opstart og valg af behandling af motoriske symptomer hos patienter i tidlige stadier af idiopatisk Parkinsons sygdom.

Behandlingsstart

Behandling af Parkinsons sygdom er symptomatisk og bør individualiseres. Målet er:

  • At forbedre motoriske symptomer og funktion
  • At opretholde livskvalitet
  • At minimere kort- og langtidsbivirkninger

Der findes ingen entydig definition for, hvornår behandling skal påbegyndes, men følgende forhold bør overvejes:

  • Har patienten motoriske symptomer med betydning for funktion eller livskvalitet?
  • Er dagligdagsaktiviteter, arbejdsfunktion eller social deltagelse påvirket?
  • Hvad er patientens egne præferencer og mål for behandling?

Hvis symptomerne påvirker funktion eller livskvalitet, bør patienten anbefales at påbegynde behandling. Desuden er det vigtigt at opstarte non-farmakologisk behandling (f.eks. fysioterapi) fra starten.

Valg af behandling

Tidligere har man været tilbageholdende med tidlig opstart af levodopa pga. frygt for senere motoriske komplikationer. To nyere, større studier har dog vist bedre livskvalitet hos patienter der startede på levodopa fremfor dopaminagonist ved 15 års opfølgning (PD MED) og at tidlig opstart af levodopa ikke forværrer sygdomsforløbet (LEAP).

Der er 3 hovedpointer i den tidlige behandling:

  • Levodopa anbefales som førstevalg ved funktionel påvirkning, uanset alder
  • MAO-B-hæmmere og dopaminagonister kan overvejes ved milde symptomer, især hos yngre
  • Behandlingen skal være individualiseret, og baseret på bl.a. alder, sværhedsgrad, komorbiditeter (herunder kognitiv dysfunktion), og patientens præferencer

Typer af tidlig medicinsk behandling

Præparat

Beskrivelse

Effekt på motoriske symptomer

Bivirkninger

Forslag til startdosis

 

Levodopa (Madopar, Sinemet)

Førstevalg ved funktionspåvirkning eller udtalt tremor

Høj

Kvalme, ortostatisk hypotension, dyskinesier (ved langtidsbrug)

62,5 mg x 3

Øges med 1 tabl om ugen

Dopamin agonist (Pramipexol, Ropinirol, Rotigotin)

Overvej ved milde symptomer, især hos yngre (

Moderat

Impulskontrolforstyrrelser, søvnanfald, psykotiske symptomer, ortostatisme, ødemer.

0,26 mg x 1(Depot Pramipexol).

 

2 mg x 1 (Depot Ropinirol)

Øges med 1 tabl om ugen

MAO-B hæmmer (Rasagilin, Selegilin, Safinamid)

Ved meget milde symptomer eller som tillæg

Mild/moderat

Mild kvalme, hovedpine

Rasagilin 1mg x 1

 

Selegilin 5  mg x 2 eller 10 mg morgen

 

Safinamid 50 mg x 1

Safinamid kan øges til 100 mg efter 2 uger

 Se pro.medicin.dk for ækvipotente doser for de forskellige DA.

Risikofaktorer for bivirkninger ved dopamin agonister

Impulskontrolforstyrrelse: Yngre alder, mandligt køn, affektive symptomer, tidligere misbrug eller ICD, apati, familiær disposition

Søvnanfald: Søvnforstyrrelser, sederende medicin, høj alder

Psykotiske symptomer: Kognitiv svækkelse, høj agonistdosis, polyfarmaci, ældre alder   

Ortostatisk hypotension: Ældre, hjertesvigt, i behandling med antihypertensiva

Undgå dopaminagonister hos patienter med kognitiv svækkelse, søvnproblemer, betydelig ortostatisk hypotension eller tidligere afhængighed. Brug laveste effektive dosis og monitorér tæt under titrering.

Non-farmakologiske tiltag

Non-farmakologisk behandling bør initieres samtidig med farmakologisk behandling, da motoriske symptomer (hypokinesi, rigiditet, nedsat balance og tremor) ofte allerede påvirker funktion i dagligdagen ved diagnosetidspunktet.
Formålet er at opretholde mobilitet, forebygge inaktivitet og fald, og udskyde sekundære komplikationer.

Tidlig, målrettet fysisk træning har veldokumenteret effekt på motorisk funktion og livskvalitet og er et centralt element i behandlingen.

A. Til alle patienter:

  • Patientuddannelse og information om Parkinsonforeningen
  • Fysioterapi (henvisning vederlagsfrit)
    • Henvis tidligt og understreg behov for kontinuitet
    • Informér patienten om at regelmæssig træning er lige så vigtig som medicin for at bevare funktion

B. Til udvalgte patienter:

  • Ergoterapi (påvirkning af ADL, synkeproblemer, behov for hjælpemidler, bolig/arbejdspladsindretning)
  • Logopæd (nedsat talehastighed og stemmestyrke)
  • Diætist (ved vægttab og fejlernæring)

Senest revideret d. 11.12.2025
Forfattere: Nikolaj Folke la Cour Karottki, Bo Morberg
Referenter: Harald Johann-Heinrich Floer, Sara Skovbølling
Godkender: Nikolaj Folke la Cour Karottki, redaktionsgruppe D