Migræne og hormoner

Instruks

Formål: Beskrivelse af særlige forhold vedrørende migræne og hormoner herunder graviditet

Forkortelse: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Menstruationsmigræne: Menstruationsmigræne defineres som migræneanfald, der forekommer på menstruationens første dag ± to dage i mindst to ud af tre cyklusser. Det inddeles i ren menstruationsmigræne (kun anfald ved menstruation) og menstruationsrelateret migræne (anfald både ved og udenfor menstruation). Migræneanfald ved menstruation er ofte mere intense, langvarige, og der er oftere udtalte ledsagesymptomer som kvalme, foto- og fonofobi.

Behandling:

  1. Cyklisk profylakse:
    • Relevant ved helt regelmæssig menstruationscyklus. Påbegyndes to dage før første menstruationsdag (eller før pillefri fase hos kvinder der bruger p-piller) og gives i seks dage:
      • NSAID (f.eks. naproxen 500 mg x 2), særligt for kvinder med samtidig dysmenoré
      • Følgende triptaner er fundet effektive som kortvarig cyklisk profylakse, hvor de tages to gange dagligt: Frovatriptan, sumatriptan, zolmitriptan og naratriptan
      • Magnesium 360-400 mg x 1 dagligt fra cyklusdag 15 (regnet fra første menstruationsdag)
      • Kortvarig dosisøgning af vanlig forebyggende medicin kan forsøges
    • Vær opmærksom på risiko for medicinoverforbrugshovedpine

 

  1. Hormonel behandling:
  • Hormonel behandling kan både forværre og bedre migræne. Det er især kvinder med ren menstruationsmigræne, der har forværring ved hormonel behandling
  • Kvinder med migræne med aura bør undgå østrogenholdige præparater pga. øget risiko for iskæmisk apopleksi, selvom den absolutte risiko er meget lille. Risikoen for iskæmisk apopleksi hos kvinder under 45 år er estimeret til 2,5 tilfælde pr. 100.000 kvindeår. Epidemiologiske studier har vist, at migræne med aura fordobler denne risiko. Til sammenligning medfører hypertension en femdobbelt risiko og graviditet en tredobbelt risiko
  • Der er ikke påvist en synergistisk effekt mellem migræne med aura og andre risikofaktorer for iskæmisk apopleksi. Hypertension, hyperkolesterolæmi, rygning m.v. medfører således ikke en relativt større risiko for kvinder med migræne med aura sammenlignet med kvinder, der ikke har migræne med aura
  • Risikoen for iskæmisk apopleksi ved østrogenholdige præparater anslås at øges med en faktor 1,5-2,5 hos alle kvinder, afhængigt af østrogenindholdet. P-piller med østrogenindhold ≥35 µg betragtes som højrisikopræparater
  • Til kvinder med migræne med aura anbefales præparater, som udelukkende indeholder gestagener eller med lavest muligt østrogenindhold: Minipiller, subdermal implantat (p-stav), depot-injektion og hormonspiral
  • Kvinder med migræne uden aura har ikke øget risiko for iskæmisk apopleksi, hvorfor østrogenholdige p-piller også kan benyttes. Præparaterne medfører dog fortsat en øget risiko for venøs og arteriel tromboembolisk sygdom og forekomst af evt. andre vaskulære risikofaktorer må tages i betragtning
  • Menstruationsmigræne kan behandles ved at undlade pauser med p-piller helt eller gennem flere cyklusser (6-9 uger). Hvis der opstår gennembrudsblødning, holdes pause på dette tidspunkt. Hvis pauser er nødvendige, for eksempel for at vurdere blødningsmønsteret, bør de reduceres til maksimalt 4 dage.

 

 

 

Graviditet:

Langt de fleste oplever en bedring af migræne under graviditet. Bedringen sætter oftest ind i andet trimester, men nogle kvinder oplever forværring eller hyppigere anfald, særlig ved udgangen af første trimester. Under graviditet, hvor østrogenniveauet er højt, kan migræne med aura debutere, og relativt ofte kan en svær migræne uden aura forekomme umiddelbart efter fødslen, provokeret af det bratte fald i østrogenniveau. Hos langt de fleste recidiverer migrænen efter fødsel eller ophør med amning.

  1. Anfaldsbehandling:
    • Så vidt muligt non-farmakologisk: Ro, sengeleje, ispakninger og lignende
    • Hvis farmakologisk behandling er nødvendig, er paracetamol førstevalg, men forbruget bør så vidt muligt begrænses. Der er studier, som tyder på øget risiko for misdannelser
    • Sumatriptan kan anvendes (begrænset data om andre triptaner)
    • NSAID og kodeinpræparater bør undgås
    • Metoclopramid kan anvendes. Domperidon anbefales ikke
  2. Profylakse:
    • Så vidt muligt non-farmakologisk: Regelmæssig livsførelse, inkl. regelmæssige næringsrige måltider, søvn, fysisk aktivitet og ro
    • Beta-blokkere kan anvendes i lavest mulig dosering, dog risiko for bivirkninger hos det nyfødte barn: Bradykardi, hypotension og hypoglykæmi. Behandling bør ske i samråd med obstetrisk afdeling

 

 

 

Amning:

  1. Anfaldsbehandling:
    • Så vidt muligt non-farmakologisk: Ro, sengeleje, ispakninger og lignende
    • Paracetamol kan benyttes
    • NSAID kan benyttes, ibuprofen er at foretrække (pga. kort halveringstid, ingen aktive metabolitter og lav koncentration i brystmælk)
    • Sumatriptan og eletriptan kan anvendes (amning frarådes i 12 timer efter indtagelse af øvrige triptaner)
  1. Profylakse:
    • Farmakologisk profylakse bør om muligt undgås
    • Beta-blokkere og amitriptylin kan anvendes hos kvinder, der har født raske, fuldbårne børn. Hos præmature børn kan nedsat eliminationsevne medføre øget risiko for akkumulering af medicinen. Amning bør vurderes i samråd med en pædiater, eventuelt med serummonitorering af barnet

Perimenopause og menopause:

Migræne kan forværres i perimenopausen på grund af kortere cyklusser og hormonelle udsving, særligt hos kvinder med menstruationsmigræne. Der er begrænset evidens på området, men følgende behandlinger kan overvejes hos kvinder med migræne og menopausale symptomer, hvis der ikke foreligger vaskulære risikofaktorer.

  1. Perimenopause:
    • Højdosis hormonspiral (52 mg levonorgestrel) kan med fordel anvendes, da den også fungerer som prævention
  2. Menopause:
    • Østrogen i kombination med gestagen (til kvinder med en livmoder) i lavest mulig dosering eller østrogen i monoterapi (til kvinder uden en livmoder) i lavest mulig dosering
    • Tibolon, der virker på østrogen-, progesteron- og androgenreceptorer, kan i særlige tilfælde anvendes til kvinder med en livmoder. Tibolon øger risikoen for iskæmisk apopleksi, med en fordobling fra 2 til 4 tilfælde pr. 1.000 kvinder
    • Non-farmakologisk behandling: Vægttab, motion og kognitiv adfærdsterapi

Henvisninger

  1. Couturier EGM, Bomhof MAM, Neven AK, Van Duijn NP. Menstrual migraine in a representative Dutch population sample: Prevalence, disability and treatment. Cephalalgia. 2003;23(4):302–8. https://doi.org/10.1046/j.1468-2982.2003.00516.x
  2. MacGregor EA. Menstrual and perimenopausal migraine: A narrative review. Maturitas [Internet]. 2020 Dec;142:24–30. https://doi.org/10.1016/j.maturitas.2020.07.005

 

Senest revideret den 3.2.2025

Forfattere: Forfattere: Mona Ameri Chalmer og Lars Bendtsen.

Referenter: Line Buchgreitz (afsnit omkring graviditet og amning), Anders Hougaard og Sonja Antic.

Godkender: Helge Kasch.