Formål
At give et kortfattet overblik over de vigtigste regler for kørekort og bevidsthedstab pga. epileptiske anfald.
Vedr. kørselsforbud efter synkope henvises til NBV af Dansk kardiologisk selskab.
Afsnittet forholder sig udelukkende til reglerne for kørekort i forhold til epilepsi og ikke til evt. kørselsforbud i relation til underliggende evt. progredierende sygdom.
Definition af epilepsi i kørekortreglerne
Definitionen af epilepsi vedr. regler for kørekort afviger fra definitionen fra ILAE der benyttes i det kliniske arbejde (Fisher et al., 2014). Ifølge kørekortreglerne defineres epilepsi som en tilstand hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald indenfor en periode på under 5 år.
Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der åbenlyst skyldes en kendt årsag, og hvor det er muligt at undgå, at det sker igen. Definitionen skal dog tolkes restriktivt idet anfald efter søvnunderskud, stress eller følger efter indtagelse af f.eks. alkohol i kørekortsammenhæng ikke anses som provokerede epileptiske anfald, da sådanne tilstande let kan opstå igen. Kramper efter f.eks. medicinforgiftning kan tolkes som et provokeret anfald.
Kramper opstået alene i direkte relation til et akut hovedtraume, akut intrakraniel infektion eller apopleksi (mindre end 7 dage efter ictus) er ikke epilepsi. Det samme gælder anfald pga. årsager som åbenlyst kan undgås (”provokeret anfald”). Definitionen skal dog tolkes restriktivt som uddybet ovenfor.
Vedr. andre årsager, som kan sidestilles med akutte symptomatiske anfald (f.eks. hyponatriæmi) henvises til Recommendation for definition of acute symptomatic seizure.
I alle tilfælde er der behov for en udtalelse af en speciallæge i neurologi eller neurokirurgi.
Kørekortskategorier
Gruppe 1
– A motorcykel
– B alm. Personbil +/- anhænger
– T/M traktor og motorredskab (bl.a. stor knallert som kører mere end 45 km/t)
Gruppe 2
– C lastbil +/- anhænger
– D stor personbil (bus) +/- anhænger
– D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, dvs. betalende passagerer (bus)
– samt godkendelse som kørelærer.
Særlige motorkøretøjer
– Taxachauffør: kræver “chaufførkørekort”, som udstedes af Færdselsstyrelsen.
– Knallert: ingen formelle helbredskrav for knallert som kører mindre end 30 km/time.
– Knallert 45: kræver kørekort A (gruppe 1)
– Traktor og motorredskab (f.eks. truck ): på privat område er der ingen helbredskrav. På offentlig vej (”traktorkørekort”) helbredskrav som gruppe 1 for at køre på offentlig vej. I arbejdsmæssig sammenhæng må de tilsvarende certifikater dog kun udstedes til den, der er helbredsmæssigt egnet, som i praksis svarer til kravene til gruppe 1 kørsel.
Lægeligt kørselsforbud
Er den periode hvor lægen har vurderet, at patienten ikke kan føre motorkøretøjer på betryggende måde. Der henvises til vejledningen nævnt i referencelisten for en juridisk udtømmende definition.
Lægens ansvar og anmeldelsespligt
Lægen har ikke lovmæssig hjemmel til at udstede et forbud mod at føre motorkøretøj, men pga. handlepligten vil politiet via Styrelsen for Patientsikkerhed nedlægge et egentligt forbud, hvis patienten ikke følger henstillingen fra lægen.
Kørselsforbuddets årsag, længde og evt. forudsætninger for genoptagelse af kørsel samt patientens accept skal altid journalføres.
Handlepligt (lægelovens §44)
Vurdere: Lægen skal altid vurdere, hvornår patienten kan genoptage kørsel afhængigt af kørekortskategori.
Informere: Patienten skal informeres, hvis helbredet udgør en fare ved motorkørsel.
Hvis lægen er sikker på, at patienten overholder kørselsforbuddet, skal der ikke foretages indberetning. Patienten kan genoptage kørsel efter endt kørselsforbud efter aftale med behandlende læge, såfremt der ikke har været yderligere anfald.
Den læge, der vurderer, at patienten ikke kan føre motorkøretøj på betryggende vis, har handlepligten, hvis patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud.
Hvis patienten ikke er enig i det nedlagte kørselsforbud, så kan patienten henvende sig til egen læge og få lavet en motorattest, derefter vil politiet (og det vil i praksis sige Styrelsen for Patientsikkerhed) tage stilling til relevansen af det nedlagte kørselsforbud. Ved uenighed anbefales at starte en kørekortssag, hvis patienten er indforstået med det. Hvis patienten ikke giver samtykke til en kørekortssag, skal lægen indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed. I helt særlige akutte situationer, hvor lægen vurderer at der vil opstå en umiddelbar fare for patientens og/eller andres liv eller helbred skal lægen anmode om politiets bistand.
Andre førerbeviser
Der er andre førerbeviser, som kan kræve at behandlende læge nedlægger et førerforbud (se lovtekster på retsinfo.dk eller benyt evt. rådgivning hos flyvemedicinsk afdeling eller embedslæge):
- Piloter
- Fiskeri og søfart (ikke f.eks. restaurationspersonale på færge)
- Lokomotivfører og andre med sikkerhedsgodkendelse med arbejde ved jernbaner
- Letbanetogfører
Oversigt over de hyppigst anvendte regler for kørekort og epilepsi 2022 (ikke udtømmende)
Gruppe I: A, B, BE, TM |
Restriktioner |
PATIENTEN HAR FØRSTE ANFALD OG… |
|
Et eller flere epileptiske anfald som alene opstår i direkte relation til et akut hovedtraume, akut intrakraniel infektion eller apopleksi (
| Der vil evt. være restriktioner pga. underliggende sygdom Kræver udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi |
Enkeltstående provokeret anfald som skyldes en årsag som åbenlyst kan undgås (IKKE søvnrestriktion, stress, e.l.) |
Giver ikke restriktioner, men oftest vil det være relevant med kørselsforbud under udredningen.
Kræver udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi |
Enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald uden tegn på epilepsi (EEG uden paroxystiske aktivitet/MRC uden epileptogene forandringer) |
6 mdr. |
Et uprovokeret epileptisk anfald og en sandsynlighed for yderligere anfald svarende til risiko efter to uprovokerede anfald (dvs. mindst 60%), der opstår i løbet af de næste 10 år (jf. Fisher et., al 2014). |
nNBV anbefaler som udgangspunkt 12 mdr. |
Epileptiske anfald som skyldes alkohol abstinens, er pr definition identisk med alkoholafhængighed. |
1 år og heraf de sidste 6 mdr. med dokumenteret alkoholafholdenhed |
Enkeltstående episode med ændring/tab af bevidsthed uden klinisk forklaring (efter relevant neurologisk OG kardiologisk udredning) |
12 mdr. |
PATIENTEN HAR EPILEPSI OG… |
|
Nydiagnosticeret epilepsi
(Def.: 2 anfald inden for 5 år) |
1 år anfaldsfrihed, heraf 6 mdr. under behandling såfremt pt. vælger at starte medicinsk behandling.
Hvis patient ikke ønsker at tage medicin, skal længden af observationsperioden fastsættes afhængig af risikoen for nyt anfald. Der anbefales fra nNBV som udgangspunkt en observationsperiode på 2 år. SPS tager ikke stilling til længde af kørselsforbuddet for denne ptt gruppe. |
Anfaldsgennembrud hos en person kendt epilepsi, hvor kørsel er genoptaget Kendt epilepsi og anfaldsgennembrud med tegn på forværring |
6 mdr. Minimum 12 mdr. |
Seponering af epilepsibehandling i samråd med læge |
Under nedtrapningen og i mindst 6 måneder efter seponering |
Nedtrapning/tilpasning af epilepsibehandling |
Behov og længde af kørselsforbuddet fastsættes af speciallæge i neurologi afhængig af formodet risiko for anfald |
Seponering af epilepsibehandling imod lægelig anbefaling |
1 år |
Anfald efter selv-seponering af medicin for epilepsi |
1 år anfaldsfrihed og medicinsk behandling de sidste 6 mdr. svarende til nydiagnosticeret epilepsi |
Anfald pga. aftalt omstilling eller nedtrapning af medicin for epilepsi |
3 mdr. efter den tidligere effektive anfaldsforebyggende behandling er genoptaget |
ANDRE VIGTIGE REGLER |
|
PNES (samme regler som ved genuine epileptiske anfald) |
Sædvanligvis 6 mdr. – 1 år |
Udelukkende søvnrelaterede anfald |
Ingen begrænsning efter observationstid på mindst 1 år, det vil ofte være relevant at forlænge observationsperioden.
Kræver udtalelse fra speciallæge i neurologi |
Anfald der ikke påvirker evnen til at føre bil (blandt andet bevidsthed) |
Observationstid på mindst 1 år, det vil ofte være relevant at forlænge observationsperioden.
Kræver udtalelse fra speciallæge i neurologi |
Ved anfaldsfrihed efter epilepsikirurgi |
1 år |
Behandling med clonazepam eller clobazam |
Som udgangspunkt kørselsforbud. Lægen kan dog undlade at give kørselsforbud, hvis ikke der er symptomer på kognitiv påvirkning |
Godartet Rolandisk epilepsi i barnealderen |
Giver ikke restriktioner ved erhverv af kørekortet |
Generelt:
– Regler for nyerhvervelse af kørekort = regler hvis pt. allerede har kørekort
– De angivne perioder for kørselsforbud svarer til mindste perioder og skal tilpasses, hvis der vurderes at en længere observationsperiode er lægefagligt nødvendigt.
For gruppe 2 kørekort henvises til vejledningen om helbredskrav til motorkøretøjer ( Vejledning om helbredskrav til motorkøretøjer)
Referencer
Vejledning om helbredskrav til motorkørt., udgave 2022, Styrelsen for Patientsikkerhed
Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr 877 af 04/08/2011. Sundhedsstyrelsen.
Beghi E et al. Recommendation for definition of acute symptomatic seizure. Epilepsia, 51(4):671-675 (2010)
Senest revideret d. 03.06.2024
Forfattere: Christoph Beier og Hanne Mørk Christensen
Referenter: Nicole Frandsen og Birthe Pedersen
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E