Kørekort og demens

Kørekort og demens

Instruks

Formål

At give et kortfattet overblik over de vigtigste regler for kørekort og demens

Afsnittet forholder sig udelukkende til reglerne for kørekort i forhold til demenstilstanden uafhængigt af den underliggende ætiologi.

 Teori og lovgrundlag

Kørekortbekendtgørelsen, §31. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af en tilstrækkelig synsevne og i øvrigt har den fornødne åndelige og legemlige førlighed.

Lægeligt kørselsforbud gælder kun offentlig vej, og ikke privat vej eller arbejdsområder.

Kørekortskategorier (hvor der kræves kørekort)

Gruppe 1

  • knallert*
  • motorcykel
  • Personbil (+/- anhænger)
  • traktor og motorredskab

Gruppe 2

  • lastbil (+/- anhænger)
  • bus, inkl. stor personbil (+/- anhænger)
  • Øvrige rettigheder under Gruppe 2:
    • erhvervsmæssig personbefordring, dvs. betalende passagerer (f.eks. bus)
    • Godkendelse som kørelærer.

Særlige motorkøretøjer:

– * Knallert: ingen formelle helbredskrav for knallert som kører mindre end 30 km/time.

– El-scooter eller el-kørestol: Kørekort er ikke påkrævet. Maks. tilladte hastighed for en el-scooter er 15 km/t. Regler for kabinescootere afhænger af hastigheden (15-45 km/t sv.t. hhv. lille eller stor knallert)

– Taxachauffør: kræver “chaufførkørekort”, som udstedes af Færdselsstyrelsen.

– Traktor og motorredskab (f.eks. truck): på privat område er der ingen helbredskrav. På offentlig vej (”traktorkørekort”) helbredskrav som gruppe 1.

– Andre førerbeviser: f.eks. piloter, fiskeri og søfart, lokomotivfører og letbanetogfører mv. (se lovtekst på retinfo.dk)

 Generelle forhold

Der er en øget trafiksikkerhedsmæssig risiko for patienter med demens og i særlige tilfælde for patienter med MCI (mild cognitive impairment), idet de i nogle tilfælde ikke opfylder de helbredsmæssige krav til bilkørsel grundet f.eks. visuospatiel svigt, anosognosi, nedsat opmærksomhed, manglende dømmekraft og koncentration mv.

Som læger har vi en forpligtelse til at vurdere dette. Efter ophævelse af aldersscreening for bilister på 75 år og herover, er det et område, hvor der er brug for særlig opmærksomhed fra læger.

Områder hvorpå kognitive deficits ved demens kan påvirke bilkørsel

  • Eksekutive funktioner (træffe foranstaltninger for at undgå ulykker, planlægge rute, respondere på trafiklys eller uforudsete ting mv.)
  • Opmærksomhed og koncentration (fastholde opmærksom på vej og andre bilister, holde passende fart og delt opmærksomhed mv.)
  • Visuospatielt (bedømme fart/afstande, genkende skilte, markeringer og trafiksignaler mv.)
  • Hukommelse (planlægge og huske rute, huske betydning af skilte, markeringer og lyskurver mm.)
  • Reaktionstid (forudse og reagere)
  • Sygdomsindsigt (indsigt i egne evner og begrænsninger)
  • Ændringer i personlighed/dømmekraft (disinhibering, impulsivitet og/eller aggression)

Anamnestiske ‘Red flags’ i forhold til køreevne

  • Ulykker eller nærulykker
  • Problemer med at parkere el. rammer kantsten
  • Kører for hurtigt, for langsomt eller manglende opmærksomhed på fart
  • Langsom reaktionstid
  • Andre passagerer bliver involveret som ‘co-driver’
  • Medpassagerer føler sig ikke sikre
  • Farer vild på kendte ruter

Lægeligt kørselsforbud

Hvis en patient, som fortsat kører bil, viser tegn på moderat til svær kognitiv svækkelse, skal lægen udstede et lægeligt kørselsforbud.

Ved begrundet mistanke om manglende dømmekraft og overblik eller andre funktionsbegrænsninger hos patienter med MCI eller let demens, uanset om den kognitive test viser tegn på svækkelse eller ej, bør lægen udstede et kørselsforbud, indtil der eventuelt er gennemført en vejledende helbredsmæssig køretest.

Patienter med MCI eller let demens, som ikke har påvirkning af ovenstående, kan som udgangspunkt fortsætte bilkørsel sv.t. gruppe 1 kørekort. Patienten bør følges med jævnlige kontroller i forhold til at følge udviklingen af sygdommen og patientens køreegnethed. Hvis lægen er i tvivl, kan man udbede, at patienten får foretaget en vejledende helbredsmæssig køretest, med særlig fokus på de kognitive funktioner (evt. med lægeligt kørselsforbud indtil køretesten er gennemført).

Selv let kognitiv svækkelse vil udgøre en betydelig risiko ved kørsel med køretøjer i gruppe 2, hvorfor et kørselsforbud for gruppen af patienter med MCI og let demens sædvanligvis vil være påkrævet.

Forhold der kan støtte beslutningen om nedlæggelse af kørselsforbud:

  • Patienter med moderat til svær demens (der udstedes permanent lægeligt kørselsforbud som angivet ovenfor)
  • Patienter med let demens eller MCI, hvor der er påvist et eller flere af følgende kognitive deficit i betydelig/markant grad:
    • manglende dømmekraft
    • visuospatielle problemer
    • påvirket opmærksomhed (fluktuationer)
    • eksekutive dysfunktion
    • forringet overblik
    • nedsat tempo
    • MMSE ≤ 24 (vejledende og ikke en cutoff værdi, ligesom højere MMSE-scorer ikke er ensbetydende med køreegnethed og må vurderes ift. andre parametre. Et mindre studie har vist at 63% med MMSE ≥25 bestod en køreprøve, mens 0% bestod ved MMSE ≤19)
  • Hvis det ved samtalen kommer frem, at der er betydelige problemer med bilkørsel f.eks. pga. kognitive problemer, svært nedsat syn mm.

Lægen skal sikre sig, at patienten har forstået og accepterer et evt. kørselsforbud, samt det skal journalføres. Der skal noteres årsag til kørselsforbuddet, varighed (hvornår kan forbuddet revurderes eller er det permanent) og patientens tilkendegivelse (indforstået eller ej). Husk at give egen læge besked.

En lægelig kørselsforbud er ikke en forvaltningsretlig afgørelse men en aftale mellem to parter.

Undersøgelsesmetoder

Styrelsen for patientsikkerhed anbefaler brug af urskive- og ordgenkaldelsestest i almen praksis til vurdering af det kognitive funktionsniveau, samt at der vurderes om patienten er fuldt orienteret.

Imidlertid bør den neurologiske vurdering som minimum suppleres med MMSE (Mini-Mental State Examination) eller anden kognitiv screeningstest (f.eks. BASIC el. MoCA), og ofte en mere vidtgående udredning, inkl. skanning mv.

Henvisning til vejledende helbredsmæssig køreprøve

For at komme til en vejledende helbredsmæssig køretest skal der påbegyndes en kørekortsag via egen læge. Opstart af en kørekortssag forudsætter patientens samtykke hertil.

Egen læge udfylder kørekortsattesten med anbefaling om en vejledende helbredsmæssig køretest og evt. en tidsbegrænsning på kørekortet. Patienten afleverer attesten på Borgerservice i kommunen, hvorefter færdselsstyrelsen beslutter om testen skal udføres eller ej.

Den vejledende helbredsmæssig køretest er gratis, men der skal beregne udgifter motorattesten koster, og borgeren skal selv stille med/leje en køreskolebil til testen (lejes af køreskole, kan koste omk. 1-2000 kr).

Overtrædelse af det lægelige kørselsforbud

Hvis en læge vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud (f.eks. verbalt eller med fagter) eller konstaterer, at det bliver brudt, skal lægen som udgangspunkt indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed efter forsøg på indhentelse af patientens samtykke. Videregivelsen af oplysningerne uden patientens samtykke kan ske med hjemmel i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, jf. autorisationslovens § 44. Indberetningen journalføres, samt det noteres, hvorvidt patient og pårørende er gjort bekendt med, at der foretages indberetning.

Der laves skriftlig indberetning via STPS-hjemmeside. Her sendes via sikkert mailsystem en mail til STPS (Øst DK: trost@stps.dk, Vest DK: trvest@stps.dk, Nord DK: trnord@stps.dk)

Indberetning skal gerne indeholde:

  • Dato for udstedelse af lægeligt kørselsforbud
  • Beskrivelse af årsag og baggrund for udstedelse af lægeligt kørselsforbud
  • Noteres såfremt der er kendskab til fortsat kørsel
  • kørekort kategori

Hvis akut indgriben vurderes nødvendigt, skal politiet kontaktes.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan kontaktes telefonisk for rådgivning i dagstid, mens uden for alm. arbejdstid kontaktes beredskabsvagten (https://stps.dk/kontakt-og-aabningstider).

Der henvises i øvrigt til de overordnede retningslinjer fra STPS : Helbredskrav til kørekort – Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk).

Figur 1. Flowchart over håndtering af kørselsvurdering blandt patienter med kognitive deficits

Senest revideret 05.12.2024
Forfattere: Marie Bruun, Christina El-Ali Jensen-Dahm og Janne Kærgaard Mortensen
Referenter: Peter Høgh og Annika Iratagotia Jacobsen
Godkender: Nikolaj Folke la Cour Karottki, redaktionsgruppe D