FDS – Funktionelle / Dissociative anfald

Forkortelser:

FDS: Functional / Dissociative seizures (PNES)

PNES: psychogenic non-epileptic seizures

GTK: generaliseret tonisk-klonisk anfald

EEG: elektroencefalografi

MRC: MR-scanning af cerebrum

AED: antiepileptic drug – anfaldsforebyggende medicin

Formål: At give et overblik over diagnosticering og behandling af FDS.

Definition: FDS, også kaldt PNES, er en funktionel anfaldslidelse. Anfaldene kan ligne epileptiske anfald til forveksling. Der er tale om anfaldsvise forandringer i adfærd, uden at der kan påvises en tilgrundliggende hjernesygdom. Betegnelsen er synonym med (Psykogene) Non-epileptiske anfald (PNES / NES), funktionelle anfald og dissociative anfald.

Årsagen til FDS er ukendt. Tidligere mente man at lidelsen skyldtes konversion, altså en overførelse at indre psykiske konflikter til fysiske symptomer, men i dag er det almindeligt anerkendt, at der ikke altid forekommer en identificerbar udløsende årsag. FDS-anfald er lige så belastende som epileptiske anfald, og personen har ikke viljemæssig kontrol over anfaldene – det er altså ikke noget personen gør bevidst.

Beskrivelse: FDS kan ligne både fokale anfald med og uden bevidsthedspåvirking og generaliserede toniske-kloniske anfald. Ofte er der tydelige kliniske forskelle (se tabel nedenfor). FDS ses hyppigt i 20-30-årsalderen, men kan forekomme i alle aldre, og hyppigst hos unge kvinder. Psykiatrisk komorbiditet forekommer hyppigt, især depression (57-85%), angst (11-50%), personlighedsforstyrrelser (30-50%), mental retardering og posttraumatisk belastningsreaktion (35-49%). Fysisk og psykisk belastning eller traume er ofte relateret til anfald og det skønnes at ca. 50% af unge kvinder med FDS har været udsat for overgreb. Størstedelen af patienter med FDS har dog ingen psykiatrisk komorbiditet og har ikke været udsat for voldsomme hændelser eller langvarig stress. En overfokusering på de psykiske faktorer bør derfor undgås og blot noteres i det omfang patienten selv nævner det eller det fremgår af tidligere kontakter til sundhedsvæsenet. Ca. 15% af personer med epilepsi har ud over deres epilepsi også funktionelle anfaldsfænomener (”funktionel overbygning”) og FDS bør differentialdiagnostisk haves in mente hos behandlingsrefraktære patienter.

Der henvises i øvrigt til: Funktionelle lidelser – NNBV

Ligesom ved udredning for epilepsi (Epilepsidiagnose og klassifikation – NNBV) er en grundig anamnese og en grundig anfaldsbeskrivelse, hvor bland andet følgende er med, vigtigt:

• Provokerende faktorer
• Aurafænomener
• Øjenåbning / -lukning
• Bevidsthedspåvirkning og respirationspåvirkning
• Motoriske fænomener
• Autonome fænomener
• Vokalisering
• Postiktale fænomener
• Tungebid
• Urin- og/eller ekskret afgang
• Varighed og hyppighed af anfaldene

Anamnestisk mistanke om FDS:

• Meget broget anfaldsbeskrivelse med manglende stereotypi
• Langvarige anfald (flere minutter / timer)
• Hukommelse fra før, under og lige efter anfald
• Forekommer ofte når vidner er til stede
• Forekommer ikke ud af søvn
• Manglende respons eller øget anfaldsfrekvens på AED
• Gentagne normale EEG’er hos patient med epilepsi – diagnose
• Andre funktionelle symptomer, herunder dissociative fænomener.
  5-6 af følgende symptomer tyder på angst eller panik anfald: 1) hjertebanken, accelereret hjertefrekvens 2) svedtendens 3) skælvende eller rystende 4) fornemmelser af åndenød 5) følelse af kvælning 6) brystsmerter eller ubehag 7) kvalme eller mavebesvær 8) føler sig svimmel, ustabil, svag 9) derealisering eller depersonalisering 10) frygt for at miste kontrollen eller blive skør 11) frygt

at dø 12) paræstesier 13) kuldegysninger eller varmefølelse.

• Forhøjet laktat og/eller leukocytose i akutfasen kan ses både ved epileptiske og FDS-anfald

Hyppige kliniske forskelle mellem epileptiske og funktionelle anfald:

Differentialdiagnoser

Epilepsi, synkope

Udredning

Foregår i epilepsiklinik med regionsfunktion.

Standard- eller langtids- video-EEG. Ved manglende tilgang kan videooptagelse uden EEG benyttes.

Behandling

Grundig information om tilstanden (psykoedukation).

Behandlingsbehovet vurderes individuelt og der tages stilling til behov for

• Vurdering ved (neuro-)psykolog
• Psykoterapeutisk forløb – foregår på enheder for funktionelle lidelser
• Psykiatrisk vurdering og behandling– ved mistænkt eller kendt psykiatrisk komorbiditet
• Patienter med epilepsi og FDS følges i epilepsiklinik med regionsfunktion

Samtidig epilepsi skal behandles med AED efter gældende retningslinjer: Antiepileptisk behandling – NNBV

Kørekort

Køreevnen vurderes individuelt. FDS giver samme restriktioner som epileptiske anfald:
Kørekort og epileptiske anfald – NNBV

Patientinformation

Funktionelle anfald (au.dk)

https://pnes.au.dk/nyheder/vis/artikel/anes-anfald-en-boe

www.nonepilepticattacks.info

https://neurosymptoms.org/en/symptoms/fnd-symptoms/functional-dissociative-seizures/

Referencer

1. Lafrance WC, Baker GA, Duncan R, Goldstein LH, Reuber M. Minimum requirements for the diagnosis of psychogenic nonepileptic seizures: A staged approach: A report from the International League Against Epilepsy Nonepileptic Seizures Task Force. Epilepsia 2013;54:2005–18. doi:10.1111/epi.12356.
2. Lafrance WC, Reuber M, Goldstein LH. Management of psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsia 2013;54:53–67. doi:10.1111/epi.12106.
3. Handbook of Clinical Neurology, Vol. 139 (3rd series). Functional Neurologic Disorders. M. Hallett, J. Stone, and A. Carson, Editors. http://dx.doi.org/10.1016/B978-0-12-801772-2.00008-4 © 2016 Elsevier B.V. All rights reserved. Chapter 17: Neurologic diagnostic criteria for functional neurologic disorders
4. Psykogene non-epileptiske anfald (PNES) – Behandlingsvejledning (epilepsi-nbv.dk)
5. www.ilae.org

___________________________________________________________________

Oprettet d. 22.08.2024
Forfattere: Joanna Gesche, Gry Tanum
Referenter: Caroline Winther Tørring, Janne Friedrich
Godkender: Christoph P. Beier, redaktionsgruppe E