Søvnapnø

Instruks

Formål
At vejlede den neurologiske læge i undersøgelse og behandling af patienter med søvnapnø.

Forkortelser og definitioner
OSA: Obstruktiv søvnapnø. Tilstand med apnøer betinget af obstruktion af øvre luftveje.
Obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS): Obstruktiv søvnapnø med samtidige klager over søvnighed.
CRM: Cardiorespiratorisk Monitorering
CPAP: Continuous positive airway pressure, inddeles i
– Auto-CPAP=APAP=selvjusterende CPAP
– Bi-level PAP
– ASV: Autoserverventilation
PSG: Polysomnografi
DISE: Drug-induced sleep endoscopy

Klassifikation
Søvnrelaterede respirationsforstyrrelser omfatter

  1. Obstruktiv søvnapnø-hypopnø
  2. Central søvnapnø
  3. Cheyne-Stokes respiration
  4. Søvn hypoventilationssyndrom

Udredning
Der henvises til vejledningen Undersøgelse af søvnforstyrrelser. Ved mistanke om ukompliceret søvnapnø henvises patienten til CRM, som afhængig af lokale forhold kan foregå på søvnklinik, i lungemedicinsk regi eller øre-næse- og halslæge-regi. Udredning for simpel søvnapnø kan foregå i primær sektor. Ved søvnapnø kombineret med svær adipositas, hjertesygdom eller neurologisk sygdom henvises patienten til søvnklinik eller klinisk neurofysiologisk afdeling, hvor patienten kan undersøges med PSG. Tilsvarende gælder ved mistanke om central apnø eller hypoventilation.

Behandling
Behandling omfatter ændringer i livsstil samt mekanisk og kirurgisk behandling.

Livsstilsændringer består i information og vejledning om

  • Vægttab hos overvægtige, evt. henvisning til kommunalt tilbud
  • Regelmæssig motion
  • Information om positionsafhængighed
  • Undgå alkohol
  • Reduktion af respirations- supprimerende lægemidler, f.eks. sedativa og morfika

Mekaniske behandlingsmuligheder

CPAP behandling
Indikation:

  • Moderat og svær søvnapnø, d.v.s. mere end 15 apnøer/hypopnøer per time behandles med CPAP. Kompliceret søvnapnø eller hypoventilation behandles med BiPAP eller ASV.
  • Let søvnapnø: skal normalt ikke behandles, men ved tilstedeværelse af nedenstående kan overvejes behandling såfremt søvnapnø anses for væsentlig for patientens tilstand:
    • Komplicerende (neurologisk, hjerte-kar, hjerterytmeforstyrrelser, cerebrovaskulære, lungemedicinsk) sygdom
    • Sværere isolerede desaturationer
    • Sværere symptomer f.eks. udtalt søvnighed, der menes at kunne henføres til søvnapnø
    • Paroxystisk atrieflimmer udløst af apnø
    • Sociale faktorer, herunder erhvervskørsel
    • Ved høj alder er let til moderat søvnapnø en normal tilstand. Derfor skal den samlede behandlingsindikation vurderes individuelt ud fra patientens tilstand, symptomer og behandlingsønsker

Positionsafhængig søvnapnø
Patienter med positionsafhængig søvnapnø bør undgå at sove på ryggen. Der findes visse behandlingsstrategier, der reducerer rygleje.

Tandskinner
Tandskinner kan anvendes til patienter med mild til moderat søvnapnø, som ikke kan anvende eller ikke ønsker CPAP. Patienten skal selv betale udgiften og behandlingen foregår via tandlæger.

Kirurgi
Kirurgi for at bedre de anatomiske forhold kan være aktuelt. Dette må anses for et specialtilbud i samarbejde med regional otologisk/kæbekirurgisk afdeling. Egnede patienter har specifikke anatomiske forhold, typisk store tonsiller, eller specifikke kraniofaciale abnormiteter. Operation forudgås oftest af DISE.

Opfølgning
Patienter i CPAP-behandling eller non-invasiv behandling skal følges regelmæssigt. Patienter med positionsbehandling, tandskinnebehandling, vægtreduktion eller anden behandling bør tilbydes kontrol med CRM efter ca. 3-6 måneds behandling og afsluttes dernæst såfremt velbehandlet.

Referencer
International Classification of Sleep Disorders, third edt., American Academy of Sleep Medicine 2014.

Ramar K, Dort LC, Katz SG, Lettieri CJ, Harrod CG, Thomas SM, Chervin RD. Clinical Practice Guideline for the Treatment of Obstructive Sleep Apnea and Snoring with Oral Appliance Therapy: An Update for 2015. J Clin Sleep Med. 2015 Jul 15;11(7):773-827. doi: 10.5664/jcsm.4858. PMID: 26094920; PMCID: PMC4481062.

Kapur VK, Auckley DH, Chowdhuri S, Kuhlmann DC, Mehra R, Ramar K, Harrod CG. Clinical Practice Guideline for Diagnostic Testing for Adult Obstructive Sleep Apnea: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline. J Clin Sleep Med. 2017 Mar 15;13(3):479-504. doi: 10.5664/jcsm.6506. PMID: 28162150; PMCID: PMC5337595.

Patil SP, Ayappa IA, Caples SM, Kimoff RJ, Patel SR, Harrod CG. Treatment of Adult Obstructive Sleep Apnea with Positive Airway Pressure: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline. J Clin Sleep Med. 2019 Feb 15;15(2):335-343. doi: 10.5664/jcsm.7640. PMID: 30736887; PMCID: PMC6374094.

Epstein LJ, Kristo D, Strollo PJ Jr, Friedman N, Malhotra A, Patil SP, Ramar K, Rogers R, Schwab RJ, Weaver EM, Weinstein MD; Adult Obstructive Sleep Apnea Task Force of the American Academy of Sleep Medicine. Clinical guideline for the evaluation, management and long-term care of obstructive sleep apnea in adults. J Clin Sleep Med. 2009 Jun 15;5(3):263-76. PMID: 19960649; PMCID: PMC2699173.

Bassetti CLA, Randerath W, Vignatelli L, Ferini-Strambi L, Brill AK, Bonsignore MR, Grote L, Jennum P, Leys D, Minnerup J, Nobili L, Tonia T, Morgan R, Kerry J, Riha R, McNicholas WT, Papavasileiou V. EAN/ERS/ESO/ESRS statement on the impact of sleep disorders on risk and outcome of stroke. Eur J Neurol. 2020 Jul;27(7):1117-1136. doi: 10.1111/ene.14201. Epub 2020 Apr 20. PMID:

32314498.

Senest revideret d. 29.01.23
Forfattere: Poul Jennum, Marit Otto og Rune Frandsen
Referenter: Kristina Bacher Svendsen
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E