Instruks
Formål
Udredningsstrategi og behandling af NREM parasomnier.
Forkortelser
REM: Rapid Eye Movement søvn
NREM: Non-REM søvn. Omfatter søvnstadierne N1, N2, N3.
PSG: Polysomnografi
RBD: REM sleep behavior disorder
SRED: Sleep related eating disorder
PLMS: Periodic limb movements in sleep
Definition
1) Opvågningsforstyrrelser (”arousal disorders”):
Søvngængeri, søvnrædsel og konfusionsopvågning. Optræder ved ufuldstændig opvågnen fra den dybe søvn (N3). Sandsynligvis foreligger der en dissociation mellem motorisk og kognitiv opvågnen.
- Søvngængeri: Komplekse motoriske fænomener
- Søvnrædsel: Autonome symptomer (sympatisk aktivering med pupildilatation, takykardi), skrigen, patient virker panisk.
- Konfusionsopvågning (”Confusional arousal”): Opvågningsreaktion (åbne øjne), mens pt. ikke er ved vågen bevidsthed.
De forskellige former kan optræde hos samme patient.
2) Søvnrelateret spiseforstyrrelse (”Sleep Related Eating Disorder”: SRED):
Gentagne episoder med ufrivillig spisning med uønskede konsekvenser – optræder under opvågninger ud af NREM søvn. Patienten er ikke ved fuld vågen bevidsthed og kan senere ikke fuldstændigt huske episoden.
Ætiologi og betydning
Årsagen kendes ikke, men antages at skyldes dissociative tilstande i forbindelse med søvninduktion, søvn eller opvågning.
1) Opvågningsforstyrrelser: Er hyppige hos børn, men ses også hos voksne. Ofte godartet fænomen uden relation til andre sygdomme og med oftest god prognose, hvor medicinsk behandling i de fleste tilfælde ikke er nødvendigt. Kan dog medføre træthed, være socialt invaliderende eller føre til skadelig adfærd. En vigtig differentialdiagnose kan være natlig epilepsi (herunder frontallapsepilepsi, epilepsi med centrotemporale spikes og Landau-Klefner).
2) SRED: Debut oftest i voksenalderen. Flest kvinder. Ofte associeret til andre søvnsygdomme. Kan være udløst af forskellig medicin (zolpidem, antipsykotisk medicin)
Udredningsstrategi
Ved lette tilfælde med typisk anamnese:
– Diagnosen stilles klinisk.
Ved invaliderende søvngængeri/SRED og/eller ved mistanke om natlig epilepsi eller anden parasomni (RBD) eller anden tilgrundliggende søvnlidelse, såsom periodiske benbevægelser (PLMS) eller søvnapnø:
– Video PSG med fuld EEG (>=19 kanaler).
Behandling
1) Opvågningsforstyrrelser:
A) Ikke medicinsk behandling:
- Rådgivning:
- Beskyttelse: Låste døre, mørklagte låste vinduer, fjernelse af skarpe genstande.
- Søvnhygiejne: Regelmæssige sengetider. Undgå søvnmangel. Undgå alkohol, koffein og nikotin inden sengetid. Undgå skiftende arbejdstider. Benyt søvndagbog til korrektion af døgnrytmen.
- Hypnose (evidensklasse III)
B) Medicinsk behandling :
I svære tilfælde med skadelig adfærd eller betydelig gene for patienten:
- Benzodiazepiner (evidensklasse III, bedst beskrevet er clonazepam)
- Clonazepam 0,5-2 mg x 1 før sengetid
- Antidepressiva (TCA og SSRI) (evidensklasse IV).
Der foreligger ingen placebo-kontrollerede studier.
2) SRED:
A) Ikke medicinsk behandling:
Behandling af evt. samtidig søvnapnø eller PLMS.
Seponering af evt. udløsende medicin.
B) Medicinsk behandling (ringe evidens):
- Topiramat 5-200 mg til sengetid (evidensklasse III)
- Pramipexol 0,18-0,36 mg (en lille RCT)
Referencer
Kryger MH, Roth T, Dement WC (eds.): Principle and Practice of Sleep medicine. 5th ed. 2011, Elsevier.
Zadra A et al. Lancet Neurol 2013;12(3):285-94. Attarian H et al. Int J Neurosci 2013;123(9):623-5.
Howell MJ et al. Curr Treat Options Neurol 2009;11(5):333-9.
Senest revideret d. 29.01.23
Forfattere: Poul Jennum, Rune Frandsen og Marit Otto
Referenter: Kristina Svendsen.
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E