MOG antibody-associated disease

Forkortelser: ADEM = akut dissemineret encefalomyelit; CSV = cerebrospinalvæske; LETM = longitudinally extensive transverse myelitis; MOG = myelin-oligodendrocyt glycoprotein; MOGAD = MOG antibody-associated disease; MS = multipel sklerose; NMOSD = neuromyelitis optica spektrum sygdom; ON = opticus neurit;

1. Baggrund

Myelin-oligodendrocyt glycoprotein (MOG) er et protein der udelukkende er udtrykt i centralnervesystemet (CNS). Patogene antistoffer (IgG) rettet mod MOG er ved hjælp af såkaldte cell-based assays (CBA) siden 2015 påvist i serum fra patienter med forskellige demyeliniserende sygdomme, og det er blevet klart at der er tale om en selvstændig sygdom, MOG antibody-associated disease (MOGAD).

Prævalensen af MOGAD i Danmark er ca. 1,3-2,5/100.000, og incidensen er ca. 3,4-4,8 pr. million. Incidensen er 55 gange mindre end multipel sklerose (MS) og 3højere end neuromyelitis optica. MOGAD rammer både børn og voksne (kan også ses hos ældre), er lige hyppig hos begge køn, og kan optræde enten monofasisk (ca. 50%) eller relapserende.

Det kliniske spektrum er bredt og omfatter opticus neurit (ON), kronisk relapserende inflammatorisk opticus neuropati (CRION), akut dissemineret encefalomyelit (ADEM), transversel myelit (TM), hjernestamme encefalit og encefalit (epileptiske anfald, kognitive symptomer, fokale kortikale udfald og/eller hovedpine). Ved MOGAD kan ses prodromale symptomer i.f.a.  viralia (feber, hovedpine) og i nogle tilfælde nakke-ryg stivhed.

Karakteristiske kliniske syndromer omfatter:

  • ON (unilateral eller bilateral, kan være relapserende eller monofasisk, typisk svær og kan være steroidafhængig, hyppigt med papillitis)
  • Transversel myelit (hyppigt med sphincter og erektil dysfunktion)
  • ADEM (hyppigst hos børn)
  • Encefalit (f.e. FLAIR-hyperintense Lesion in Anti-MOG-associated Encephalitis with Seizures (FLAMES))
  • Hjernestamme encephalit
  • Hurtig og god respons på steriodbehandling

 Radiologisk ses typisk langstrakte transverselle myelitter (over 3 vertebral-segmenter ”LETM”), conus-læsioner, ”H” tegn (T2 hyperintensitet på axial snit – læsion i den centrale grå substans i medulla), ”skyede” læsioner i hjernen (pons, cerebellare pedunkler, kortikalt), langstrakte ON læsioner typisk lokaliseret anteriort, perineural kontrastopladning (men sparer typisk chiasma opticum og retrochiasmatiske synsbaner). Asymptomatiske læsioner kan sjældent ses ved MOGAD (i modsætning til ved NMOSD hvor den ikke ses) og MR-læsioner regredierer ofte helt ved MOGAD. Negativ MR tæt ved attak debut udelukker ikke MOGAD attak og bør gentages ved stærk klinisk mistanke om MOGAD attak.

Cerebrospinalvæske (CSV) kan vise pleocytose hos ca. 50% af patienter (hyppigst hos MOGAD-patienter med ADEM, TM, mindre hyppig ved ON), inkl. forhøjede neutrofile, og der er ca. 50% som har forhøjet protein og albumin-ratio. Oligoklonale bånd er til stede hos en mindre del (ca. 13%), og kan forsvinde igen.

2. Diagnose

Diagnosen MOGAD kan stilles i henhold til diagnostiske kriterier publiceret i 2023 af det internationale MOGAD-panel. Påvisning af klart positivt MOG-IgG svar betragtes som meget specifikt for MOGAD. Men da falsk positive svar forekommer, særligt ved brug af fixed CBA, bør positive svar kontrolleres og MOG-IgG testning skal begrænses til patienter med kliniske og radiologiske fund, der kan være forenelige med MOGAD. En test for MOG-IgG bør udføres så tæt på den kliniske episode som muligt, da MOGAD-patienter kan sero-konvertere, særligt patienter med monofasisk forløb. Hos patienter med høj mistanke om MOGAD, hvor første MOG-IgG test er negativ, bør der suppleres med live CBA og eventuelt indsendes ny prøve.

Diagnostiske kriterier for MOGAD

A. Kerne kliniske syndromer:

  • ON
  • Myelitis
  • ADEM
  • Monofokal eller polyfokale cerebrale deficits
  • Hjernestamme- eller cerebellare deficits
  • Cerebral kortikal encefalitis ofte associeret med epileptiske anfald (FLAMES).

B. MOG-IgG test

  • Klar positiv (serum CBA titer >100)
  • Lav positiv (serum CBA titer <100), kræver i tillæg tilstedeværelse af støttende kliniske eller radiologiske fund:
  • ON: Bilateral, langstrakt (>50%), perineural opladning eller papilødem
  • Myelitis: Langstrakt (> 3 segmenter), central cord, conus eller H-sign læsion
  • Hjerne og hjernestamme: ”Skyede” læsioner, dyb gråsubstans involvering, kortikal læsion evt. med meningeal opladning

C. Udelukkelse af bedre forklaringer, herunder MS

3. Udredning

  • MOG-IgG i serum med –CBA (ved negativ fixed CBA hos patient med betydelig mistanke om MOGAD suppleres med live CBA; aftales med Autoimmunlaboratoriet OUH)
  • MOG-IgG i CSV kan undersøges hvis serum MOG-IgG er negativ ved både fixed og live CBA (især ved cerebral, cerebellar eller hjernestamme involvering)
  • MR neuroakse med kontrast
  • CSV-analyse (rutine inkl. albumin-ratio, IgG index, oligoklonale bånd)
  • evoked potentials, MR orbita, øjenlæge-vurdering inkl. OCT

4. Behandling

Attakker

  • Højdosis methylprednisolon (p.o./i.v. 1 gr. x 1 dagl. i 3 dage, eventuelt yderligere 2 dage hvis manglende effekt)
    • Overvej vedligeholdelse prednisolon indtil fuld effekt af eventuel forebyggende behandling
  • Plasmaferese (5 plasmaseperationer fordelt over 10 dage), – overvej det tidligt i forløbet (efter første medrolkur) ved svære attakker med residualsymptomer efter medrol
  • Intravenøs immunglobulin (2 g/kg fordelt på 1 dose dagligt over 2 til 5 dage)

“Bridge” m.h.p. vurdering af behov for forebyggende behandling

  • Prednisolon med nedtrapning til 10-15 mg dagl. i de første 3-6 måneder efter diagnostiske attak og med efterfølgende måling af MOG-IgG. Herefter beslutning om stop med prednisolon eller overgang til forebyggende behandling.

Forebyggende

Der foreligger kun retrospektive studier. Nedenstående præparater kan overvejes. Behandling med prednisolon mere end et år bør så vidt muligt undgås.

Der er begrænset viden om prognostiske faktorer, der kan forudsige risikoen for nyt attak, men patienter med attakvist forløb og patienter med et enkelt attak og betydelige residualsymptomer efter attak-behandling anbefales som hovedregel forebyggende immunsupprimerende behandling. Voksne med høj MOG-IgG baseline titer eller med vedvarende positiv MOG-IgG efter et år har øget risiko for et nyt attak. Omvendt bør man ved patienter der konverterer fra seropositiv anti-MOG-IgG til seronegativ overveje at se an uden immunsupprimerende behandling.

  • Azathioprin (2,5 til 3,0 mg/kg dagl.)
  • Mycophenolat (2g dagl.)
  • Rituximab (1000 mg hver 6. måned; mindre effektiv end ved MS og NMOSD)
  • IVIG (0.4 til 2,0 g/kg hver 4. uge)
  • Tocilizumab (8 mg/kg legemsvægt i.v. hver 4. uge eller 162 mg s.c. hver uge)

5. Opfølgning

Patienter med MOGAD skal følges på MS klinik med højt specialiseret funktion for NMOSD og MOGAD. Klinisk og MR-kontrol efter 6 måneder og herefter årlig klinisk kontrol. Rutine kontrol MR er ikke nødvendigt men anbefales re-baseline i forbindelse med mistænke om nyt attak anbefales. Re-test af MOG-IgG hvis dette forsvinder under immunsuppression kan man overveje seponering af forebyggende behandling (årlig re-test efter bridge and under immunsupprimerende behandling).

 

Senest revideret: 19. januar 2026
Forfattere: Jeppe Romme Christensen og Viktoria Papp
Referenter: Zsolt Illes, Jette Frederiksen og Thor Petersen
Godkendt af: Tobias Sejbæk, formand, gruppe B