Kørekort og søvnlidelser

Denne vejledning er formuleret i henhold til Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning nr. 10150 om helbredskrav til kørekort fra november 2022.

Definitioner
Apnø-hypopnø index (antal af apnøer og hypopnøer pr. times søvn) fastsat ved søvnundersøgelse (f.eks. polysomnografi eller kardiorespiratorisk monitorering).
CPAP: Continuous positive airway pressure

Kørekort (oplysninger fra: Styrelsen for Patientsikkerhed):

  • Gruppe 1
    • AM – Stor knallert
    • A1 – Lille motorcykel
    • A2 – Mellemstor motorcykel
    • A – Stor motorcykel
    • B – Almindelig personbil
    • BE – Almindelig bil med stort påhængskøretøj
    • TM – Traktor og motorredskab
  • Gruppe 2
    • C1 – Lille Lastbil
    • C – Stor lastbil
    • D1 – Lille bus
    • D – Stor bus
    • C1/E, C/E og D1/E, D/E – Stort påhængskøretøj
    • Øvrige rettigheder under Gruppe 2
      • Erhverv D1, D – Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
      • Godkendelse som kørelærer

Generelt

For alle personer med søvnanfald eller udtalt dagsøvnighed (se nedenfor), uanset årsag, gælder, at der er øget trafikfarlighed og kørselsforbud bør overvejes. 

I vurdering af dagsøvnighed bør foretages en samlet årsagsvurdering. Dagsøvninghed kan kvantificeres med Epworth Sleepiness Scale (ESS), og værdier over 15 må, som udgangspunkt, betragtes som ikke forenelig med bilkørsel. ESS kan dog ikke stå alene og bør være del af en helhedsvurdering af patientens symptomer på dagsøvnighed, risiko for søvnanfald ved bilkørsel og maskinbetjening. Der skal tages højde for behandlingseffekt, compliance og der bør foretages klinisk vurdering af ESS-værdierne.

Ligeledes kan overvejes nyt kørselsforbud, såfremt en patient med tidligere kørselsforbud vælger at stoppe sin behandling.

Obstruktiv søvnapnø

Den mest almindelige behandling af søvnapnø er simpel, men normalt kun virksom ved korrekt og fast natlig behandling. Det er derfor ofte nødvendigt med vedvarende og livslang kontrol hos en speciallæge.

Lægeligt kørselsforbud
Ved moderat eller svær obstruktiv søvnapnø (dvs. AHI ≥15) bør der gives et lægeligt kørselsforbud, hvis der samtidigt er udtalt dagsøvnighed med risiko for nedsat koncentration og søvnanfald. 
I vurderingen af, om der bør udstedes et kørselsforbud, bør lægen inddrage, hvilken kørekortkategori der er tale om.


Ved mistanke om moderat eller svær obstruktiv søvnapnø med udtalt dagsøvnighed (fx vurderet ud fra Epworth Sleepiness Scale, se ovenfor, eller rapporterede søvnanfald) bør der gives et kørselsforbud, indtil

    • eventuel behandling er iværksat (f.eks. CPAP og at denne anvendes regelmæssigt (>70 % af nætterne, >4 timer)
    • tilstanden er bedret så meget, at kørsel vurderes at kunne foregå på betryggende måde

Ved fortsat udtalt dagsøvnighed trods vurderet optimal behandling bør anden mulig årsag til dagtræthed overvejes.
Der bør planlægges ny vurdering efter mindst 4 ugers kontinuerlig CPAP-behandling med henblik på hvorvidt kørselsforbud kan ophæves.

Såfremt patienten ikke opfylder kriterierne for at besidde kørekort, skal patienten oplyses

    • om midlertidigt kørselsforbud
    • at sufficient behandling, såsom CPAP, tandskinne, kirurgi eller vægttab med verificering af effekt, er nødvendig for ophævelse af kørselsforbud
    • at kørselsforbuddet kan indberettes til læge ved Styrelsen for Patientsikkerhed såfremt kørselsforbuddet ikke overholdes
    • lægge plan for ophævelse af kørselsforbud

Nedlægges der kørselsforbud, skrives det tydeligt i journalen til gavn for videre opfølgning. Oplysningen bør så vidt muligt også videregives til patientens egen læge. Ligeledes journalføres en ophævelse af kørselsforbuddet.

Kørselsforbuddet kan ophæves, hvis risiko for dagtidssøvnanfald reduceres ved sufficiens behandling eller anden intervention. Ligeledes overvejes behov for nyt kørselsforbud hvis en patient med tidligere kørselsforbud vælger at stoppe sin behandling.

Krav ved udstedelse og fornyelse af kørekort
En ansøger, som lider af moderat eller svær obstruktiv søvnapnø (AHI ≥ 15), som ubehandlet medfører udtalt dagsøvnighed, kan få udstedt og fornyet kørekort, hvis

    • det i en lægeudtalelse er dokumenteret, at den pågældende har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen
    • følger en passende behandling (f.eks. CPAP og anvender denne regelmæssigt (>70 % af nætterne, >4 timer))
    • det er vurderet, at ansøgeren kan køre sikkert

I vurderingen af den trafiksikkerhedsmæssige risiko må den behandlingsansvarlige læge tage hensyn til, hvilke kørekortkategorier den pågældende har kørekort til. Søvnapnø kan have langt større betydning for en chauffør, som kører en hel arbejdsdag sammenlignet med en person, som kun sporadisk kører personbil.

Vilkår om tidsbegrænsning

    • Kørekort til Gruppe 1 kan udstedes med en tidsbegrænsning på op til maksimalt tre år
    • Kørekort til Gruppe 2 kan udstedes med en tidsbegrænsning på et år

Ansøgere/førere, som har søvnapnø, men ubehandlet ikke lider af udtalt dagsøvnighed, kan få udstedt og fornyet kørekort til alle kategorier uden særlige vilkår.
Der bør foreligge lægelige oplysninger om graden af dagtræthed ved ubehandlet søvnapnø. Såfremt der ikke kan bekræftes oplysninger om dette forhold, er der sædvanligvis ikke baggrund for at give en særlig tidsbegrænsning.

Dokumentation ved udstedelse og fornyelse af kørekort
Ved ansøgning om udstedelse, fornyelse, udvidelse eller generhvervelse af kørekort, skal lægen udfylde en kørekortattest med detaljeret udfyldelse af attestens punkt J »Anden sygdom eller andre helbredsmæssige forhold herunder søvnapnø«.

I rubrikken »Supplerende oplysninger« i kørekortattesten skal lægen oplyse, om ansøgeren

    • har tilstrækkelig kontrol over lidelsen
    • følger en passende behandling (f.eks. CPAP og anvender denne regelmæssigt (>70 % af nætterne, >4 timer))
    • om tilstanden ubehandlet medfører udtalt dagsøvnighed
    • at det er vurderet, at ansøgeren kan køre sikkert

Der må i vurderingen tages hensyn til

    • hvilke kategorier ansøgeren har eller ønsker kørekort til
    • hvor meget vedkommende kører

Narkolepsi og hypersomni

Lægeligt kørselsforbud
Ubehandlet narkolepsi og hypersomni udgør en stor fare for trafiksikkerheden, som kan sidestilles med risikoen ved epilepsi.
Lægeligt kørselsforbud bør udstedes, hvis patienten har søvnanfald og forbud bør opretholdes indtil tilstanden er velbehandlet. Tilstanden bør kontrolleres jævnligt.

Genoptagelse af kørsel
Patienten bør være symptomfri (fri for søvnanfald), før kørslen kan genoptages.

    • Kørekort til gruppe 1: typisk tre måneders symptomfrihed
    • Kørekort til gruppe 2: permanent kørselsforbud kan være nødvendigt på grund af de særlige risici, der er ved at føre disse køretøjer og den statistisk set længere samlede køretid. 

Patienten indskærpes udelukkende at køre bil i velbehandlet tilstand.

Krav ved udstedelse og fornyelse af kørekort

Kørekort til gruppe 1-køretøjer
Kørekort kan udstedes, hvis ansøgeren er i stabil behandling og har været symptomfri i mindst tre måneder. Kørekortet udstedes sædvanligvis med en tidsbegrænsning på to år.
Tidsbegrænsningen har til formål at sikre opfølgning på de særlige trafiksikkerhedsmæssige risici, der er forbundet med denne sygdom.

Kørekort til gruppe 2-køretøjer
Kørekort kan udstedes i de helt særlige situationer, hvor de behandlingsmæssige resultater er gode og normaliserer tilstanden. Der er en tidsbegrænsning på sædvanligvis to år.
Tidsbegrænsningen har til formål at sikre opfølgning på de særlige trafiksikkerhedsmæssige risici, der er forbundet med denne sygdom.

Dokumentation ved udstedelse og fornyelse af kørekort
Der bør foreligge aktuelle journaloplysninger eller en aktuel udtalelse fra en speciallæge i neurologi med oplysning om, hvilken behandling der gives, og hvorvidt ansøgeren er fri for søvnanfald efter tre måneders stabil behandling.

Søvninducerende lægemidler
Patienter der behandles med sederende lægemidler såsom benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, lægemidler med sederende virkning f.eks. sederende antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika, dopaminerge lægemidler etc. skal informeres om at disse er trafikfarlige. Der skal udstedes et midlertidigt kørselsforbud med varighed fra to til fire uger, men længden skal altid bero på en konkret vurdering. Før et kørselsforbud ophæves skal ordinerende læge nøje vurdere, om der er symptomer på kognitiv påvirkning. Såfremt det skønnes forsvarligt, og der jævnligt sker opfølgning, kan lægen ophæve det lægelige kørselsforbud.
Ved daglig brug af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler med en halveringstid på over 10 timer bør den ordinerende læge overveje udstedelse af et kørselsforbud, så længe behandlingen pågår.
Ved dosisændringer i behandling med dopaminerge lægemidler, bør man være særligt opmærksom på, at dette kan inducere søvnanfald.”

Ved andre sygdomme og ved anvendelse af trafikfarlige (sederende) lægemidler henvises også til Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om helbredskrav til kørekort fra 2022 (Vejledning om helbredskrav til kørekort november 2022 (stps.dk))

Senest revideret: 02.07.2022
Forfattere: Laura Ponsaing og Joanna Gesche
Referenter: Poul Jennum, Christoph Beier og Kristina Svendsen
Godkendt af: Annette Sidaros

Keywords: Kørekort, søvnapnø, narkolepsi, sedativa