Ocrelizumab behandling af MS

Instruks

  1. Baggrund
    Ocrelizumab (Ocrevus) er et rekombinant, monoklonalt, humaniseret anti-CD20 antistof, som medfører selektiv immunsuppression ved depletering af B celler og en undertype af T celler. I kliniske studier ved attakvis MS gav behandling med ocrelizumab i 2 år en 47 % reduktion i årlig attakrate og 40 % reduktion af sygdomsforværring sammenlignet med interferon-beta behandling.  Ved primær progressiv MS gav behandling en 24% reduktion af sygdomsprogression sammenlignet med placebo.
  2. Indikation
  • Voksne med attakvise former for MS med høj sygdomsaktivitet
  • Patienter med tidlig primær progressiv MS, defineret som kort sygdomsvarighed og begrænset disabilitet, og med sygdomsaktivitet på MR-skanning
  1. Kontraindikationer
  • Overfølsomhed over for ocrelizumab
  • Aktuel aktiv infektion
  • Aktiv cancersygdom
  • Tilstande med svær immundefekt
  • Graviditet
  1. Interaktioner/ forsigtighedsregler
  • Vaccination med levende eller svækkede levende vacciner (gul feber, MFR, rotavirus, varicella zoster virus (Shingrix kan dog anvendes), tyfus og TB) skal være afsluttet mindst 4 uger før behandlingsstart, og er kontraindiceret under behandling og indtil B celleniveauet er genoprettet
  • Patienter med behov for andre vaccinationer anbefales at få gennemført disse 4 uger inden opstart af behandling, men hensyn til vaccination bør ikke udsætte behandlingsopstart unødigt, særligt ikke ved skift fra fingolimod, siponimod, ozanimod eller natalizumab eller ved meget aktiv sygdom
  • Ocrelizumab anvendes ikke sammen med andre immunsupprimerende midler, bortset fra kortikosteroider til behandling af attakker, p.g.a. øget risiko for alvorlige infektioner.
  1. Bivirkninger

Infusionsrelaterede bivirkninger under og op til flere døgn efter infusionen (meget almindelige):

  • Infusions/injektions reaktion med urticaria, flushing, hjertebanken, hoste, hovedpine og influenzalignende symptomer. Aftager typisk efter de første injektioner.
  • I svære tilfælde ses hypotension, åndenød (respiratory distress syndrom) eller angioødem. Ved alvorlige infusionsreaktioner må det overvejes, om patienten har udviklet hypersensitivitet, og patienten henvises evt. til allergologisk udredning.
  • Øget risiko for infektioner (almindelige): Særligt luftvejsinfektioner og reaktivering af herpesvirus. Risikoen for indlæggelseskrævende infektioner stiger med alder og sygdomsvarighed, højere EDSS score, længere behandlingsvarighed og lavt niveau af IgG og lymfopeni.
  • Hypogammaglobulinæmi
  • Late onset neutropeni
  • Der er set tilfælde af PML, oftest som carry-over fra andre behandlinger (primært natalizumab).
  • Opportunistiske infektioner ses sjældent under behandling med anti-CD20 antistof, men omfatter bl.a. pneumocystis pneumoni, neoehrlichia mikurensis, borrelia, parvovirus og enterovirus. Diagnose og behandling kan være udfordrende da der ofte ikke dannes antistoffer mod agens.
  • Der kan ses inflammatoriske slimhinde forandringer (konjunktivitis, esophagitis, colitis, cystitis, vaginitis) under behandling med anti-CD20-antistof.
  1. Behandlingsforløb

Før behandlingen startes

  • Patienten informeres skriftligt og mundtligt om behandlingen.
  • Kvindelige patienter anbefales at anvende højeffektiv prævention under behandlingen og 4 måneder efter sidste infusion. Graviditet udelukkes anamnestisk og ved tvivl måles HCG.
  • Basisprøver (hæmoglobin, leukocytter og differentialtælling, og CRP) og immunglobuliner
  • Screening for Hepatitis B og C samt TB og HIV hos ikke tidligere screenede (screening én gang er tilstrækkeligt medmindre der har været ny eksposition).
  • Screening for andre infektioner kan overvejes i risikopopulationer (f.eks. VZV hos patienter der ikke har haft skoldkopper og ikke er vaccinerede eller mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus hos patienter der måske ikke er vaccinerede)
  • Pneumokokvaccination anbefales før (optimalt 4 uger før) behandlingsstart, men bør ikke udsætte behandlingsstart.
  • Hos patienter over 18 år kan vaccination mod VZV (Shingrix®) inden behandling også anvendes, men bør ikke udsætte behandlingsstart.
  • Der tages stilling til, om andre vaccinationer, fx difteri/tetanusbooster eller MFR (SSI’s vejledning) er nødvendige.
  • Patienter med positiv hepatitis antistoftest (anti-HBC eller anti-HCV) skal vurderes af en hepatolog eller infektionsmediciner inden opstart af behandling; patienter positive for TB eller HIV skal vurderes af infektionsmediciner (evt. lungemediciner ved TB).
  • Ved aktiv infektion udsættes behandlingsstart til patienten er restitueret
  • Overgang fra anden behandling:
    • Behandling med interferon-beta eller glatirameracetat kan fortsættes indtil behandlingsstart
    • Ved overgang fra teriflunomid anbefales eliminationsprocedure inden behandlingsstart hos kvinder med graviditetsplaner
    • Behandling med dimethylfumarat kan fortsættes indtil behandlingsstart såfremt lymfocyttallet er normalt (eller i det mindste over 0,8 millioner/ml)
    • Ocrelizumab skal gives max. 4 uger efter ophør med fingolimod, siponimod eller ozanimod uanset lymfocyttal for at reducere risiko for rebound-attak
    • Ved overgang fra natalizumab til ocrelizumab hos anti-JCV-antistofpositive foretages MR-skanning af cerebrum med henblik på tidlige tegn på PML, samt lumbalpunktur med PCR-analyse for JCV DNA. Ocrelizumab opstartes 4-6 uger efter sidste natalizumab infusion.
    • Ved overgang fra alemtuzumab eller cladribin kan skiftet foretages hvis lymofcyttallet er normalt (eller i det mindste over 0,8*109/l). Ved lymfopeni kan analyse af T, B og NK-celler overvejes for at sikre sig, at CD4 tallet er over 0,25*109/l.


Behandlingsstart
Præmedicin gives mindst ½-1 time inden infusionen:

  • Antihistamin fx tbl. fexofenadin, 180-360 mg p.o.
  • Paracetamol, 1000 mg p.o.
  • Methylprednisolon 100 mg p.o. (kan eventuelt udelades hvis der er bivirkninger)

Ocrelizumab administration:

  • Ocrelizumab subkutan injektion: SC ocrelizumab 920 mg én gang, herefter gives SC ocrelizumab 920 mg hver 6. måned. Efter første injektion skal patient observeres 1 time efter endt injektion. Ved efterfølgende injektioner er der kun behov for observation, hvis ordinerende læge vurderer at der behov for det.
  • Ocrelizumab intravenøs infusion: Første dosis ocrelizumab gives i form af 300 mg iv. over 2,5 timer. To uger senere gives anden infusion à 300 mg iv. over 2,5 timer. Efterfølgende gives hver 6. måned enkeltinfusioner à 600 mg iv. over 2 timer, hvis det tolereres, ellers over 3,5 timer. Patienten skal monitoreres under og 1 time efter hver infusion, og skal informeres om, at infusionsrelaterede bivirkninger kan opstå i op til 24 timer, og i sjældne tilfælde flere dage efter infusionen. Hvis de første 2 infusioner er forløbet uden infusionsreaktioner, kan efterfølgende infusioner gives uden observation efter endt infusion.
  1. Monitorering
  • Klinisk kontrol og EDSS score efter 36 måneder, efter 12 måneder og herefter mindst én gang årligt.
  • Re-baseline MR-neuroakse skanning udføres 3-6 måneder efter den første infusion og efterfølgende MR-skannes årligt. Patienter, der er klinisk og radiologisk stabile efter 2 års behandling, kan derefter overgå til scanning hvert 3. år.
  • Blodprøver (hæmoglobin, leukocytter og differentialtælling, CRP og IgG) tages hver 6. måned.
  • Patienten skal informeres om at søge læge ved febril sygdom af over 3 dages varighed, så der kan tages blodprøver m.h.p. neutropeni.
  • Ved recidiverende infektioner og/eller hypogammaglobulinæmi kan behandlingsskifte, forlænget doseringsinterval, profylaktisk antibiotikabehandling eller substitutionsbehandling med IVIG være indiceret (Medicinrådets behandlingsvejledning).
  • Ved sygdomsaktivitet under behandling bør analyse af B -celler overvejes, da udvikling af neutraliserende antistoffer, som forekommer hos ca. 1-2 per 1000 patienter, kan vise sig ved inkomplet depletion af B cellerne, som normalt ikke kan detekteres under anti-CD20 antistofbehandling.
  • Klinisk mistanke om PML, andre opportunistiske infektioner eller alvorlige infektioner skal føre til hurtig udredning, og der gives ikke yderligere behandling før tilstanden er afklaret. Ved mistanke om PML gennemføres fremskyndet MR-skanning med kontrast samt måling af JCV DNA i spinalvæsken.
  • Patienter, der er i behandling med ocrelizumab, anbefales årlig influenza- og COVID-vaccination.
  1. Håndtering af bivirkninger
    Ved alvorlige infusionsrelaterede reaktioner skal infusionen straks afbrydes. Ved genoptagelse af infusionen anvendes en reduceret hastighed svarende til 50 % af hastigheden på tidspunktet for afbrudt behandling. Ved tegn på alvorlige bivirkninger skal personalet være klar til at behandle på mistanke om anafylaksi efter lokal instruks. Ved milde til moderate infusionsrelaterede reaktioner reduceres infusionshastigheden til 50 % i mindst 30 minutter. Der kan efter behov gives supplerende antihistamin fx tbl. fexofenadin 120-180 mg eller clemastin 1-2 mg i.v.
  2. Forlænget doseringsinterval

Forlænget doseringsinterval (FDI) vejledt af B celletal (FDI-B) ved ocrelizumab-behandling kan overvejes i tilfælde hvor der bekymring for infektionstendens (herunder vedvarende lymfopeni og lav/faldende IgG), behov for at øge sandsynlighed for bedre vaccinations-respons eller andre forhold (graviditetsplaner, cancer).

FDI-B er vist at være forbundet med uændret høj effektivitet og formodes at være forbundet med færre bivirkninger.  Ved FDI-B måles B celler 6 måneder efter sidste infusion/injektion og herefter hver 2. måned (hver 3. eller hver 4. måned kan være acceptabelt efter >2 års behandling) indtil B celler >0.01*109/l. Når B celler >0.01*109/l gives ny infusion/injektion. Hvis der efter 2 eller flere FDI-B intervaller er fastlagt et ensartet interval, bør der skiftes til FDI med fast doseringsinterval (FDI-F). Alternativt kan FDI-B også udføres ved først at forlænge til 8-9 måneder, og hvis B celletal ≤0,01*109/l før næste behandling er kan næste interval forlænges med yderligere 2-3 måneder; sådan fortsættes indtil B celletal >0,01*109/l før behandling.

  1. Seponering og præparatskifte
    Efter seponering er mediantid til gendannelse af B-celler 72 uger, og 2,5 år efter sidste infusion har omkring 90 % af patienterne opnået B-celletal svt. baseline.

Der bør tages højde for eventuelle overlappende farmakodynamiske virkninger, hvis anden immunsuppressiv behandling skal opstartes efter behandling med ocrelizumab.

  1. Graviditet og amning
  • I EMA’s vejledning anbefales fertile kvinder at anvende effektiv prævention i 4 måneder efter sidste infusion/injektion med ocrelizumab da forbigående B celle depletering og lymfopeni er set hos spædbørn født af mødre behandlet med CD20-depleterende antistof. Ocrelizumab kan anvendes af ammende kvinder et par dage efter at amningen er etableret ifølge EMA.
  • En international ekspertgruppe har gennemgået den foreliggende litteratur, og finder at EMAs anbefalinger er for restriktive. På baggrund af nuværende kendskab og erfaring med ocrelizumab i forbindelse med graviditet, samt behov for at prioritere en effektiv behandling for moderen, anbefaler ekspertgruppen at ocrelizumab-behandling kan fortsættes indtil 3 måneder før graviditet forsøges opnået (konservativ tilgang) eller indtil graviditet opnås (aktiv tilgang; afvent forsøg på at opnå graviditet til efter første menstruation efter infusion). Hvis det vurderes at fostret har været eksponeret for ocrelizumab i tredje trimester, anbefales det at det nyfødte barn i samarbejde med pædiatere får taget lymfocytter og B celletal ved fødslen, og der kan anbefales udskydelse af levende, svækkede vacciner. I tilfælde, hvor ekspertgruppens anbefalinger anvendes, skal patienten være informeret om fordele og ulemper ved de forskellige tilgange, og det skal dokumenteres i journalen at patienten er informeret og samtykker. Ifølge ekspertgruppens anbefalinger kan ocrelizumab også anvendes af ammende kvinder, når blot opstart ikke sker de første dage efter fødslen. Ved anvendelse af præ-medicin kan amning udskydes 2- 4 timer efter indtag af methylprednisolon og antihistamin.

Senest revideret: 16. juni 2026
Forfattere: Ásta Theódórsdóttir og Jeppe Romme Christensen (tidligere forfatter Julie Hejgaard Laursen)
Referenter: Peter Vestergaard Rasmussen og Finn Sellebjerg
Godkendt af: Tobias Sejbæk, formand, gruppe B