Iskæmisk stroke hos børn (alder 29 dage – 17 år)

Forekomst og prognose

Hvert år rammer stroke mellem 30 og 60 børn i Danmark og heraf udgør arteriel iskæmisk stroke (AIS) ca. 60% af tilfældene. Langvarige senfølger optræder hos 30-50% af de berørte børn og omfatter hyppigst pareser, kognitive deficits, træthed og epilepsi. Særligt børn med AIS på baggrund af storkarsokklusioner er i risiko for alvorlige senfølger; her optræder moderat til svær funktionsnedsættelse eller død (mRS 3-6) hos 50 til 70% tre måneder efter AIS1,2.

Symptomer

Langt de fleste børn med AIS får symptomer tilsvarende voksnes, herunder hemipareser og afasi3,4. Dertil er krampeanfald hyppigt forekommende og ses i ca. 20% af tilfældene. Krampeanfaldene optræder ofte i det akutte forløb og efterfølgende udfald kan fejltolkes som Todd’s parese.

Præhospital visitation

  • Tidlig diagnostik og behandling er afgørende for at bedre prognosen hos børn med AIS.
  • For at sikre accelererede udredningsforløb anbefales det, at der etableres lokale retningslinjer mhp. optimal visitation og logistik.
  • Ved mistanke om AIS hos et barn og symptomvarighed < 24 timer, anbefales omgående konference med neuro-/cerebrovaskulær-vagt, med henblik på overflytning, akut udredning og evt. behandling:
    • I Region Østdanmark konfereres med den cerebrovaskulære vagt på Rigshospitalet på Tlf 35 45 06 88.
    • I Region Syd, Midt og Nord konfereres med pædiatrisk bagvagt på Aarhus Universitets Hospital (AUH) via hospitalsvisitationen på Tlf 78 46 60 70. Pædiatrisk bagvagt kan herefter igangsætte konferencekald til neurovaskulærbagvagt (AUH).

Akut udredning

Det anbefales, at den akutte udredning varetages i tværfagligt samarbejde mellem neurologer, børnelæger, neuroradiologer og eventuelt neuroanæstesiologer. Udredningen omfatter:

  • ABC-vurdering
  • Blodsukker
  • Kort anamnese, herunder tidligere varicella-infektion, og objektiv undersøgelse, inklusiv pædiatrisk NIHSS
  • Blodprøver (må ikke forsinke billeddiagnostikken)
  • Billeddiagnostik:
    • MR-C med MR-angiografi af intrakranielle arterier
    • eller
    • CT-C med CT-angiografi af cervikale og intrakranielle arterier

Skanningsmodalitet

MRC anbefales som førstevalgsundersøgelse hos børn med formodet AIS. MR må dog ikke forsinke den akutte behandling og skal kunne gennemføres <25 minutter fra hospitalsankomst. Hvis ovenstående ikke kan imødekommes udføres i stedet CT inklusiv CT-angiografi.

Såfremt der initielt udføres MRC, og der er mistanke om halskardissektion/-okklusion, suppleres med digital substraktions angiografi (DSA) eller CTA. Her anbefales DSA til børn, som er potentielle kandidater til endovaskulær terapi (EVT), mens CTA anbefales hos de øvrige børn.

Trombolyse og endovaskulær terapi

Ingen randomiserede kliniske forsøg har belyst sikkerheden eller effekten af trombolyse eller EVT til børn med AIS. Imidlertid har flere retrospektive kohortestudier rapporteret, at behandlingerne er sikre at anvende2,5. Behandlingssikkerheden har bl.a. været undersøgt specifikt hos børn med inflammatoriske arteriopatier, hvor der observeret en lav komplikationsfrekvens tilsvarende den ved kardioembolisk AIS6,7.

Effekten af EVT blev for nylig undersøgt i et multinationalt, prospektivt kohorte studie, Save ChildS Pro. Her blev det observeret, at EVT hos børn med storkarsokklusion var associeret med bedre funktionelt outcome end medicinsk behandling – især hos børn ≥6 år, vurderet <6 timer fra symptomdebut, og med en pædiatrisk NIHSS-score ≥68.

Endovaskulær terapi

  • EVT bør overvejes hos børn og unge i alderen 29 dage til 17 år med akutte neurologiske symptomer, AIS på baggrund af storkarsokklusion (ICA/M1, proksimale M2 og BA) og moderate til svære neurologiske udfald (PedNIHSS-score ≥68).
  • Indikationen for EVT vurderes med afsæt i sværhedsgraden af symptomer og den tekniske risiko ved at udføre EVT i den konkrete situation.
  • EVT anbefales generelt ikke til børn med distal media okklusion (distal M2), a. cerebri posterior og a. cerebri anterior okklusion. Behandlingen kan dog overvejes i specielle tilfælde under hensyntagen til karakteren og sværhedsgraden af symptomer og afhængigt af om trombolyse kan tilbydes.

Trombolyse

  • Intravenøs trombolyse med actilyse eller tenecteplase bør overvejes hos børn i alderen 29 dage til 17 år med AIS, betydelige neurologiske udfald og symptomvarighed <4,5 time ELLER wake-up/ukendt debuttidspunkt, hvor symptomerne har været erkendt <4,5 time og hvor MR viser DWI-FLAIR mismatch.
  • Dosis er tilsvarende den for voksne: Actilyse® 0,9 mg/kg i.v., dog maksimal 90 mg. Administreres som 10% bolusinjektion over 2 minutter efterfulgt af infusion af resten over 60 minutter. Alternativt kan tenecteplase anvendes i dosis på 0,25 mg/kg i.v. dog maksimalt 25 mg. Administreres som bolus over 10 sekunder.
  • Hvis både actilyse og tenecteplase er tilgængelige, anbefales actilyse som førstevalg, da erfaringen med denne behandling er størst. Hvis kun én af behandlingerne er tilgængelig, anbefales behandling med den tilgængelige behandling hurtigst muligt.7

Behandling efter trombolyse og/eller EVT

  • Der foretages kontrol CT- eller MR-scanning efter 24 timer
  • Hvis der ikke er tegn til betydende blødning på kontrolscanningen behandles med bolus acetylsalicylsyre (ASA) 5 mg/kg/døgn, maks 300 mg x 1
  • Den videre profylakse tilpasses efter ætiologi

Anden akut behandling (ikke trombolyse/EVT)

For børn med AIS, hvor der ikke findes indikation for trombolyse eller EVT, opstartes i trombocythæmmer med:

  • Bolus acetylsalicylsyre (ASA) 5 mg/kg/døgn (hurtigst muligt og senest 4 timer efter CT/MR), maks 300 mg x 1. Ved dissektion suppleres med Clopidogrel: 1 mg/kg/døgn til børn ældre end 2 år og 0,5 mg/kg/døgn til børn i alderen 0 til 2 år.
  • Den akutte behandling efterfølges af vedligeholdelsesbehandling med acetylsalicylsyre (ASA) 1-3 mg/kg/døgn, maks 75 mg x 1. ASA kan evt. suppleres med Clopidogrel: 1 mg/kg/døgn til børn ældre end 2 år og 0,5 mg/kg/døgn til børn i alderen 0 til 2 år.
  • Den langsigtede profylakse tilpasses efter ætiologi

Monitorering

Almindelig monitorering af børn med AIS indbefatter:

  • Fokuseret neurologisk undersøgelse (gerne ihht. pædiatrisk NIHSS)
  • Vitalværdier: BT, puls, saturation og temperatur
  • Evt. telemetri

Hyppighed af monitoreringen

  • Hver 2. time eller hyppigere de første 24 timer
  • Hver 4. time de næste 24 timer.

Komplikationer og indikation for særlig observation

  • Gentaget AIS: Risikoen for gentaget AIS er størst i de første døgn efter det initielle tilfælde. Ved nytilkomne neurologiske udfald, fald i bevidsthedsniveau eller epileptiske anfald konfereres på ny med neuro-/cerebrovaskulær bagvagt i henhold til lokal instruks.
  • Malignt media infarkt: Større infarkter i a. cerebri medias forsyningsområde kan kompliceres af ødemdannelse og kritisk masseeffekt. Tilstanden opstår oftest inden for de første 1-5 døgn og giver sig tilkende ved faldende bevidsthedsniveau. Ved mistanke om malignt media infarkt laves akut CTC mhp. graden af midlinieforskydning. Ved malignt media infarkt og faldende bevidsthedsniveau kontaktes neurokirurgisk vagthavende omgående mhp. hemikraniektomi.
  • Malignt cerebellart infarktødem: Cerebellare infarkter kan kompliceres af ødemdannelse, kritisk masseeffekt med hjernestammekompression og hydrocephalus. Tilstanden viser sig ved fald i bevidsthedsniveau og hjernestamme anfald (pronations-ekstensionsspasmer). Ved mistanke herom foretages akut CTC og neurokirurgisk vagthavende kontaktes omgående ved påvist ødemdannelse, masseeffekt og/eller hydrocephalus.

Risikofaktorer og ætiologi

Risikofaktorer til AIS hos børn adskiller sig fra dem hos voksne. De hyppigste hos børn er:

  • Arteriopatier (~30%), herunder varicella angiopati, arterie dissektion, fokal cerebral arteriopati og moya moya sygdom/syndrom.
  • Hjertesygdomme og -procedurer (~25%), herunder medfødte hjertesygdomme, PFO, endokardit og ECMO
  • Infektioner (~20%), fx bakteriel meningitis, kronisk meningitis (fx ved neuroborreliose) og sepsis9.
  • Hæmatologiske sygdomme (~10%), herunder medfødt og erhvervet trombofili, akut lymfatisk leukæmi og seglcelleanæmi.

To eller flere risikofaktorer er til stede hos ca. 30%.

Organisering af behandling

Pædiatrisk strokebehandling varetages to steder i Danmark: Rigshospitalet, som dækker Region Østdanmark og Aarhus Universitetshospital, som dækker Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Organiseringen omfatter den akutte udredning og behandling samt den ætiologiske udredning og sekundære profylakse.

Referencer

  1. Bhatia, K. D. et al. Incidence and Natural History of Pediatric Large Vessel Occlusion Stroke: A Population Study. JAMA Neurol. 79, 488–497 (2022).
  2. Bindslev, J. B. et al. Outcome of Pediatric Large Vessel Occlusion Stroke in Denmark. Stroke: Vascular and Interventional Neurology 4, (2024).
  3. Yock-Corrales, A., Babl, F. E., Mosley, I. T. & Mackay, M. T. Can the FAST and ROSIER adult stroke recognition tools be applied to confirmed childhood arterial ischemic stroke? BMC Pediatr. 11, 1–7 (2011).
  4. deVeber, G. A. et al. Epidemiology and Outcomes of Arterial Ischemic Stroke in Children: The Canadian Pediatric Ischemic Stroke Registry. Pediatr. Neurol. 69, 58–70 (2017).
  5. Sporns, P. B. et al. Feasibility, Safety, and Outcome of Endovascular Recanalization in Childhood Stroke: The Save ChildS Study. JAMA Neurol. 77, 25–34 (2020).
  6. Boucherit, J. et al. Mechanical Thrombectomy for Pediatric Stroke: Focal Cerebral Arteriopathy Versus Cardioembolic Etiologies—Pooled Analysis of the Save ChildS and KidClot Cohort. Ann. Neurol. 97, 195–201 (2025).
  7. Kossorotoff, M. et al. Recanalization Treatments for Pediatric Acute Ischemic Stroke in France. JAMA Netw. Open 5, e2231343–e2231343 (2022).
  8. Sporns, P. B. et al. Endovascular thrombectomy for childhood stroke (Save ChildS Pro): an international, multicentre, prospective registry study. Lancet Child Adolesc. Health 8, 882–890 (2024).
  9. MacKay, M. T. et al. Arterial ischemic stroke risk factors: The international pediatric stroke study. Ann. Neurol. 69, 130–140 (2011).

Senest opdateret: 16. September 2026
Forfattere: Julie Brix Bindslev & Karen Markussen Linnet
Referenter: Rolf Ankerlund Blauenfeldt, Malene Landbo Børresen & Christina Høi-Hansen
Godkender: Thomas Truelsen