Formål:
Beskrive diagnostik og klassifikation af Alzheimers sygdom.

Forkortelser:
AD = Alzheimers Demens
NIA-AA = National Institute of Aging – Alzheimer Association.

Internationalt anvendes følgende betegnelser:
Alzheimers Disease (på dansk Alzheimers sygdom): betegnelse for sygdomsprocessen, som kan være påvist ved abnorme biomarkører uden tilstedeværelse af kognitive symptomer. Dette begreb inkluderer således præ-kliniske tilstande.

Alzheimers Dementia (på dansk demens som følge af Alzheimers sygdom): betegnelse for klinisk sygdom når demens-kriterierne er opfyldt.

Prodromal Alzheimer: Betegnelse for fasen med tidlige symptomer (før demens), hvor der er påvist én eller flere klart abnorme biomarkører i form af enten abnorme cerebrospinalvæskemarkører, abnorm 18F-FDG-PET eller amyloid PET, eller klassiske forandringer på MR med mesial temporallapsatrofi.

Baggrund:
Alzheimers sygdom findes i en sporadisk form (ca. 98%) og en arvelig form (ca.2%), hvor sidstnævnte oftest debuterer før 65 årsalderen. Alzheimers sygdom er årsag til ca. 60% af alle tilfælde af demens.

Alzheimers demens er en klinisk diagnose. Biomarkører, som påviser ophobning af beta-amyloid (Aβ), abnormt fosforyleret tau (p-tau)og/eller tegn på neurodegeneration, indgår formelt set kun i forskningskriterierne for Alzheimers sygdom, men benyttes i stigende grad i klinikken til at styrke den diagnostiske sikkerhed.

Demensudredning:
Se særskilt nNBV dokument om demensudredning

Udredning for arvelig demenssygdom:

Autosomal dominant arvelig AD en relativt sjælden tilstand sammenlignet med den sporadiske form. Mistanke om arvelig AD kan rejses ved meget tidlig debutalder (<65 år) og ved mange familiære tilfælde i lige række (bedsteforældre, forældre, søskende), teoretisk ½-delen af en søskendeflok. Ved mistanke om arvelig demens tilbydes genetisk testning. Dette velvidende at samme genotype kan have meget forskellige fænotype, således kan sygdomme grupperet som fronto-temporal demens – uanset underliggende patologi og genetik – fænotypisk ligne Alzheimers sygdom og vice versa.

Diagnostiske kliniske NIA-AA kriterier (2013) for sandsynlig/probable demens ved Alzheimers sygdom

Patienten skal opfylde de generelle NIA-AA demenskriterier.  Det vil sig at der skal være flg.:

  • Objektiviserbar kognitiv eller adfærdsmæssig påvirkning i mindst 2 følgende områder: problemløsning, dømmekraft og overblik, sprog, personlighed eller adfærd, visuelt rumlige færdigheder eller hukommelse.
  • Der skal være tale om en forværring i forhold tidligere funktionsniveau.
  • Symptomerne kan ikke forklares ved delir eller anden psykiatrisk sygdom.
  • Symptomerne skal have indflydelse på almindelige dagligdags funktioner

Snigende debut: Symptomerne har udviklet sig gradvist over måneder eller år, ikke pludseligt over timer eller dage;

Entydig sygehistorie med kognitiv svækkelse over tid baseret enten på oplysninger eller observationer

 Afhængigt af de tidligste og mest fremtrædende kognitive symptomer, baseret på anamnese og objektiv undersøgelse, kan sygdommen inddeles inden for en af følgende kategorier:

Amnestisk udgave:
Hyppigste syndrom indenfor AD. De kognitive svigt omfatter forringelse af både indlæring og genkaldelse af nyligt tilegnede oplysninger. Der kræves også svigt indenfor mindst ét andet kognitivt domæne (dømmekraft, overblik og evne til at løse komplekse opgaver; visuelt-rumlige færdigheder; sproglige færdigheder; personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse)

Ikke-amnestisk udgave:
a) Sproglig variant (oftest logopen): de mest fremtrædende svigt er indenfor ordmobilisering, men der skal også være svigt indenfor andre kognitive domæner.
b) Visuelt-rumlig variant (oftest posterior cortikal atrofi): de mest fremtrædende svigt er indenfor rumlig kognition, hvilket omfatter objektagnosi, forringet ansigtsgenkendelse, simultanagnosi og aleksi. Svigt indenfor andre kognitive domæner skal også være til stede.
c) Eksekutiv variant (frontal, fronto-striatale eller subkortikal): de mest fremtrædende svigt er forringet evne til at ræsonnere og svækket dømmekraft og problemløsning. Svigt indenfor andre kognitive domæner skal også være til stede.

Diagnosen sandsynlig AD må ikke anvendes ved dokumentation for:

  • samtidig væsentlig cerebrovaskulær sygdom defineret ved en sygehistorie med apopleksi, der er tidsmæssigt forbundet med debut eller forværring af kognitiv svækkelse; eller tilstedeværelse af talrige eller store infarkter eller udbredte hyperintensiteter i hvid substans;
  • kernesymptomer på Lewy body demens ud over selve demensen;
  • tydelige tegn på adfærdsvarianten af frontotemporal demens; eller
  • tydelige tegn på den semantiske variant eller den ikke-flydende, agrammatiske variant af de primære progressive afasier; eller
  • dokumentation for anden samtidig neurologiske sygdom eller ikke-neurologisk komorbiditet eller brug af medicin, der kan have væsentlig indflydelse på det kognitive funktionsniveau

NIA-AA udvidede forskningskriterier for AD:

Kriterier for sandsynlig eller mulig AD med evidens for Alzheimer patofysiologi er beregnet til anvendelse i forskningsmæssig sammenhæng (ATN-klassifikation). De kliniske kernekriterier for AD suppleres med biologiske markører for AD patologi:
Biomarkører for ophobning af Aβ i hjernen (A):
a) lav Aβ42 i rygmarvsvæsken
b) positiv PET amyloid billeddannelse
Biomarkører for neuronal degeneration (N): 
c) forhøjet total tau og fosforyleret tau i rygmarvsvæsken (T)
d) nedsat aktivitet i temporoparietal kortex på 18F-FDG-PET
Biomarkører for atrofi
:
MR-scanning med atrofi af den mesiale, basale og laterale temporallap samt mesiale parietale kortex.

Behandling:
Se særskilt nNBV dokument: Demensmedicin

 


Senest revideret d. 20.04.2026
Forfattere: Peter Høgh og Henriette Klit
Referenter: Kristian Steen Frederiksen og Tobias Knudsen
Godkender: Nikolaj la Cour Karottki, redaktionsgruppe D