Multipel Sklerose monitorering

Strategidokument

 

Baggrund

Multipel sklerose (MS) er en kronisk, progredierende og inflammatorisk demyeliniserende sygdom i centralnervesystemet (CNS) med meget varierende og forskelligartet forløb. MS kan manifestere sig med en lang række CNS-symptomer og funktionsforstyrrelser (fatigue, kognitiv reduktion, depressionssymptomer, synssvækkelse og -forstyrrelser, dysfagi, dysartri, ataksi, pareser, spasticitet, dystoni, sensoriske symptomer, neuropatiske smerter, blære- og tarmdysfunktion, sexual dysfunktion m.m.) af varierende sværhedsgrad og i alle kombinationer.

Medicinske behandlingsmuligheder ved MS:

  • Sygdomsmodificerende behandling, Disease Modifying Treatment (DMT)
  • Symptombehandling

DMT er forebyggende behandling. Formålet med DMT er at påvirke sygdommens forløb i gunstig retning ved at forhindre sygdomsaktivitet og bremse sygdomsudviklingen for dermed at reducere handicapudviklingen. Der er mere end 15 forskellige præparater tilgængelige med forskellig farmakodynamik, immunologiske virkningsmekanismer, effekt, bivirkningsprofil og komplikationsrisici. Se i øvrigt neurologisk National BehandlingsVejledning (nNBV) under /Demyeliniserende lidelser/Multipel sclerose/Immunologisk behandling af MS (https://neuro.dk/wordpress/nnbv/).

Anvendelsen af DMT i Danmark er reguleret af Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose (https://medicinraadet.dk/anbefalinger-og-vejledninger/behandlingsvejledninger/multipel-sklerose).

Symptomlindrende medicinsk behandling er tilgængelig mod nogle MS-symptomer (fx depression, smerter, spasticitet, gangfunktion, blære- og tarmsymptomer), mens der mod andre symptomer og funktionsforstyrrelser ikke findes mulighed for farmakologisk behandling (fx kognitiv reduktion, synspåvirkning, svimmelhed og ataksi). De fleste symptombehandlinger er ikke diagnosespecifikke, da det er symptomet, der er indikationen. Undtagelserne er fampridin (mod forringet gangfunktion) og nabiximols (mod spasticitet).

Monitorering af MS og medicinsk behandling mod MS er af afgørende vigtighed for at sikre, at den enkelte patient med MS får den optimale medicinske behandling. En række kvalitetsindikatorer i relation til DMT skal løbende indberettes til Sclerosebehandlingsregistret, der er en RKKP-kvalitetsdatabase Sclerosebehandlingsregistret (SCBH) – RKKP.

 

Formål

Formålet med monitorering af sygdoms- og behandlingsforløb er at tilvejebringe grundlag for faglige beslutninger herunder kvalificeret rådgivning og vejledning af patienten i forhold til de samlede behandlingsmuligheder for optimering af behandlingseffekt og samtidig at minimere risiko for og håndtere behandlingskomplikationer og bivirkninger.

  1. Overblik over MS-sygdomsforløb, aktuelle sygdomsstadie og -manifestationer mhp.
    1. Indikation for DMT
    2. Indikation for symptombehandling
    3. Muligheder for rehabilitering, hjælpemidler og socialmedicinske tiltag
  2. Ved DMT
    1. Effektiv behandling
    2. Undgå behandlingskomplikationer
    3. Minimer bivirkninger
  3. Ved symptombehandling
    1. Relevant behandling afbalanceret mod bivirkninger og omkostninger

 

Kliniske monitereringsparametre

  • Overordnet klinisk neurologisk vurdering
  • EDSS (Expanded Disability Status Scale)
  • SDMT (Symbol Digit Modalities Test) bruges særligt i forbindelse med behandling med natalizumab
  • T25FW (Timed 25-Foot Walk) bruges særligt i forbindelse med behandling med fampridin
  • MSWS-12 (12-items MS Walking Scale) bruges særligt i forbindelse med behandling med fampridin
  • Herudover anvendes 9HPT (9-Hole Peg Test) til vurdering af håndfunktion samt en række spørgeskemaer til vurdering af fx livskvalitet og fatigue.

 

Parakliniske monitoreringsmodaliteter og biomarkører

  • MR-scanning af cerebrum eller neuroakse
  • CSV (er sjældent indiceret efter MS-diagnosen er stillet. Typisk kun ved mistanke om komplikationer/obs CNS-infektion)
    • Lymfocytter
    • IgG-Index
    • Oligoklonale bånd
    • Neurofilament Light
    • JC-virus
    • Mikrobiologi på konkret klinisk indikation
  • JCV-Ab-test (ved behandling med natalizumab)
  • B cellemåling ved sygdomsaktivitet på anti-CD20 behandling eller ved individuel dosering af behandling
  • Koncentration af natalizumab i serum
  • Biokemi (afhængig af præparat)
  • Mikrobiologi (afhængig af præparat)

 

Monitoring af MS og MS-behandling

Monitoringen af MS afhænger af den enkelte patients sygdomsforløb og -stadie, behandling og egne ønsker.  På grund af sygdommens progredierende natur og komplekse symptomatologi anbefales, at alle MS-patienter, uafhængigt af evt. medicinske behandlinger, tilbydes regelmæssig og behovsbestemt klinisk neurologisk vurdering, typisk med årlige kliniske kontroller og eventuelt årlige MR-skanninger.

Monitorering af DMT er struktureret og beskrevet i Medicinrådets behandlingsvejledning, i nNBV strategidokumentet om immunologisk behandling samt detaljeret for hvert præparat i nNBV. Monitoreringen danner grundlag for indberetning af kliniske kvalitetsindikatorer til Sclerosebehandlingsregistret.

Målet med DMT er at undgå sygdomsaktivitet (attakker, nye eller større MR-læsioner samt MR-læsioner med gadolinium-opladning) og progression af symptomer og funktionstab. Monitoreringen fokuserer på overvågning af dels behandlingseffekten, dels sjældne men potentielt alvorlige DMT-relaterede komplikationer og endelig bivirkninger, sigtende mod fortløbende klinisk optimal behandling. Generelt anbefales konsultation og klinisk neurologisk vurdering før og 3-6 måneder efter start/skift af DMT og herefter årligt, inkluderende bl.a. EDSS-scoring og drøftelse af adherens og evt. bivirkninger, MR-scanning og blodprøvemonitorering (hyppighed og analyser er præparatafhængige, se i nNBV for givent præparat). Ved minimal subklinisk MR aktivitet kan MR gentages efter 6 måneder fremfor årligt. Ved mangeårig behandling uden sygdomsaktivitet kan frekvensen eventuelt reduceres.

Monitorering af behandlingsforløb med fampridin (Fampyra) er tilsvarende struktureret med en årlig ambulant kontrol af gangtest og MSWS-12-score. For øvrig symptombehandlinger er der ikke strukturerede monitoreringskrav eller –anvisninger. Behandlingsmonitoreringen har her mere karakter af individuel behovsbestemt monitorering, der ikke nødvendigvis skal varetages af neurologer/neurologiske afdelinger, men også kan varetages i andre relevante specialer, herunder almen praksis. Det anbefales at medicinsk symptombehandling særligt følges op og kontrolleres i den første periode efter behandlingsstart.

 

Senest revideret: 26.01.2023
Forfattere: Peter Vestergaard Rasmusen, Tobias Sejbæk
Referenter: Finn Sellebjerg, Caroline Tørring
Godkendt af: Finn Sellebjerg, redaktionsgruppe B