Strategidokument
Den kliniske mistanke om radikulopati opstår typisk ved smerter i en ekstremitet, specielt ved udstråling fra nakke eller lænd med neurologiske udfald, som kan henføres til et enkelt myotom eller dermatom. Årsagen er oftest kompression som følge af diskusprolaps eller degenerative forandringer medførende forsnævring af foramen intervertebrale. Sjældent ses kompression som følge af tumor eller cyste.
Klinisk undersøgelse
Baseret på den neurologiske undersøgelse kan lokaliseringen af nerverodspåvirkning til en vis grad fastlægges jf. nedenstående tabel.
Tabel: Typiske neurologiske udfald ved de hyppigst forekommende radikulopatier.
| Nerverod (intervertebralrum) | Motorisk udfald | Sensorisk udfald |
| C5 (C4/C5) |
M. deltoideus, m. biceps brachii |
Lateralt på overarm |
| C6 (C5/C6) |
M. biceps brachii, m. brachioradialis |
Radialsiden af underarm, 1. og 2. finger |
| C7 (C6/C7) | Håndledsekstensorer, m. triceps brachii | 3. og 4. finger |
| C8 (C7/Th1) | Håndmuskler | 5. finger og ulnarsiden af hånd og distale 1/3 af underarm |
| Th1 (Th1/Th2) | Håndmuskler, specielt abductor pollicis brevis | Ulnarsiden af underarm og medialt på overarm |
| L2 (L1/L2) |
M. psoas, m. quadriceps femoris |
Lateralsiden og forsiden af låret |
| L3 (L2/L3) |
M. psoas, m. quadriceps femoris |
Medialt på låret |
| L4 (L3/L4) |
M. tibialis anterior, m. quadriceps femoris |
Medialt på underbenet |
| L5 (L4/L5) |
M. peroneus longus, m. gluteus medius, m. tibialis anterior, m. extensor hallucis longus |
Lateralt på underbenet |
| S1 (L5/S1) |
M. gastrocnemius, m. gluteus maximus |
Lateralsiden af foden og 4. og 5. tå |
Desuden ses i nogle tilfælde hyporefleksi, som også kan være til stede ved udelukkende sensorisk påvirkning.
Billeddiagnostik
MR-skanning af columna er en meget sensitiv undersøgelse med hensyn til at påvise kompression af nerverødder af ovenstående årsager og er den vigtigste diagnostiske undersøgelse (Kreiner, 2014). Sagittale og axiale T1- og T2-vægtede optagelser kombineres. Det epidurale, foraminale fedt ses bedst på T1-vægtede optagelser, mens øvrige strukturer ses bedst på T2-vægtede. Ved mistanke om malign eller infektiøs tilstand suppleres med kontrast. Specificiteten af undersøgelsen begrænses af de hyppige fund af degenerative forandringer hos raske.
Neurofysiologisk undersøgelse
Neurofysiologisk diagnose af radikulopati baseres på en kombination af elektromyografi (EMG) og nerveledningsundersøgelse (ENG). Neurofysiologisk undersøgelse har specielt værdi, når der er dårlig overensstemmelse mellem det kliniske billede og billeddiagnostiske undersøgelser, f.eks. ved inflammatorisk årsag. Elektrofysiologisk undersøgelse har også værdi, hvis der er tvivl om, i hvilken grad kompression af en nerverod påvirker dens funktion eller i differentialdiagnostik (f.eks. overfor carpaltunnelsyndrom). EMG udført af erfarne undersøgere har en høj specificitet, men kun moderat sensitivitet og har ikke prognostisk værdi (AANEM guidelines, 1999). Ved lumbale radikulopatier øger brug af paraspinal EMG og H-reflekser sandsynligvis sensitiviteten.
Øvrig udredning
Påvises årsagen til radikulopatien ikke ved billeddannende undersøgelser, kan lumbalpunktur anvendes til at undersøge for inflammatorisk eller infektiøs årsag, som for eksempel borrelia og herpes.
Referencer
Kreiner DS et al. An evidence-based clinical guideline for the diagnosis and treatment of lumbar disc herniation with radiculopathy. Spine Journal 2014; 14:180–191.
American Assosciation of Electrodiagnostic Medicine, So YT. Guidelines in electrodiagnostic medicine. Practice parameter for needle electromyographic evaluation of patients with suspected cervical radiculopathy. Muscle Nerve 1999; 8:S209-S211.
Senest revideret d. 12.04.2021
Forfattere: Thomas Krøigård og Erisela Qerama Montvilas
Referenter: Steffen Birk og Ole Vilholm
Godkender: Tina Dysgaard, redaktionsgruppe G