Hastig Progredierende Demens og Creutzfeldt-Jakobs

Hastigt Progredierende Demens

Formål
1. Skelne neurodegenerative sygdomme fra potentielt reversible årsager til demens.

2. Yde den bedste støtte til mennesker med hurtigt progredierende demens.

Definition

Der er generelt ingen konsensus om en fast definition af hastigt progredierende demens, men man kan følge disse retningslinjer:

  • Prædiagnose: Progression fra første symptom til demens < 6-24 måneder.
  • Postdiagnose: Tab af > 3 points på MMSE per 6 måneder.
  • Post mortem: Progression fra første symptom på < 1,5–2 år.

Derudover defineres hurtigt progredierende kognitiv dysfunktion inden for autoimmun encephalit (AE) som hastigt progredierende tab af hukommelse, bevidsthedsændring (tab eller ændring af bevidsthedsniveau eller ændret personlighed) og/eller psykiatriske symptomer  < 3 mdr.

I de fleste tilfælde er det en klinisk vurdering ud fra anamnese støttet af kognitive tests.

Epidemiologi og prognose

Hastig progredierende demens udgør ca. 4 % af diagnosticerede tilfælde med demens.

Prognosen for demenssygdomme i det enkelte individ er meget variabel, men påvirkes af alder, køn og komorbiditet.

Årsager til hastig progredierende demens

  1. Hurtigt progredierende variant af hyppigt forekommende neurodegenerativ sygdom (Alzheimers sygdom, Lewy body demens, frontotemporal demens), vaskulær demens eller en kombination af disse (mixed dementia).
  2. Hyppigt forekommende neurodegenerativ sygdom i kombination med akut infektion, fald eller forværring i anden komorbiditet, f.eks. depression, mangelsygdomme, misbrug eller cancer.

Derudover en lang række sjældne men ofte hurtigt progredierende tilstande

  1. AE med antistoffer rettet mod overfladiske proteiner fx (Anti-LGI1, -CASPR2,, -GABABR, -DDPX m.fl.)  eller intracellulære proteiner (Fx anti-Hu, -MA2 m.fl.)  (se mere her “indsæt link til nnbv vedrørende autoimmun encephalitis og paraneoplastiske neurologiske syndromer)
  2. Prionsygdomme, herunder Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD)
  3. Genetiske, fx C9orf72 FTD/ALS spektrum
  4. Infektiøse, fx herpes encephalitis, HIV eller syfilis
  5. Mangelsygdomme
  6. Toksisk

Redflags for de sjældne årsager

  1. Jerks, overbevægelser, bevægeforstyrrelser som ikke ses ved de hyppigere demensdiagnoser.
  2. Epilepsi-suspekte episoder tidligt i forløbet
  3. Diskrepans mellem præstationer i tests, eksempelvis svært påvirket hukommelse under samtidigt bevarede visuospatielle funktioner
  4. Øjensymptomer tidligt i forløbet, fx ophthalmoplegi og udtalt nystagmus.
  5. Meget høj total-tau og høj total-tau/fosforyleret tau-ratio ved AD. NfL er mindre specifik, men ofte forhøjet ved hastigt progredierende demens.
  6. Relativt yngre (< 65 år) har hastigere forløb af neurodegenerative sygdomme efter diagnosetidspunktet, men også højere incidens af ikke-neurodegenerative sygdomme.

Udredning som supplement til basis udredning (se desuden nNBV om ”Demensudredning”)

  1. Blodprøver med hæmatologi, metaboliske tal, levertal, vitaminer (særligt B1, B12 og folat), mineraler kan være indiceret, f.eks. Cu og coeruloplasmin. Overvej screening for AE og paraneoplastisk syndrom i serum.
  2. Lumbalpunktur med celler, protein, neurofilament, oligoklonale bånd og “Real-time quaking-induced conversion” (RT-QuIC) for prionprotein.
    1. Ved pleocytose bør der suppleres med autoantistoffer, screening for infektiøse årsager og celler til cytologi.
  3. MRI med kontrast.
  4. EEG.
  5. FDG-PET.
  6. Evt neuropsykologisk vurdering.
  7. Evt genetisk udredning ved familiær anamnese eller ved påvist prionsygdom.
  8. Evt. Helkrops PET, obs tumor ved paraneoplastisk syndrom.
  9. Sjældent er biopsi eller obduktion indiceret, obs på særlige forholdsregler ved mistanke om CJD.

Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD)

Formål

  1. At identificere CJD og sikre relevant palliation
  2. At undgå unødvendige og potentielt skadelige behandlinger ved irreversibel prionsygdom.

Definition

CJD er en sjælden, men fatal og hurtigt progredierende neurodegenerativ prionsygdom karakteriseret ved hurtigt progredierende kognitiv dysfunktion, myoklonier, ataksi, psykiatriske symptomer, bevægeforstyrrelser og andre fokale neurologiske udfald. Tilstanden skyldes konformationsændring af normalt prionprotein (PrPᶜ) til patologisk prionprotein. Årligt diagnosticeres ca. 15 med CJD i Danmark.
Typer:

  • Sporadisk CJD (sCJD), ca. 85 %
  • Genetisk/familiær CJD, ca. 10 %
  • Iatrogen CJD og Variant CJD, fx grundet bovin spongiform encefalopati, sjældne

 Sandsynlig sCJD

Neuropsykiatrisk syndrom og positivt PrP RT-QuIC

Eller

Hurtigt progredierende demens (under 2 års udvikling) og mindst to af følgende: 1) myoklonus, 2) visuelle/cerebellære symptomer, 3) pyramidal/extrapyramidale tegn, 4) akinetisk mutisme. Mindst én positiv supplerende biomarkør: 1) typisk EEG (se nedenfor), 2) karakteristiske MRI-fund (se nedenfor). Øvrig paraklinik tyder ikke på anden demensdiagnose.

Mulig sCJD

Hurtigt progredierende demens (under 2 års udvikling) plus mindst to af følgende: 1) myoklonus, 2) visuelle/cerebellære symptomer, 3) pyramidal/extrapyramidalte tegn, 4) akinetisk mutisme. Ingen af de ovennævnte biomarkører er positive.

 Epidemiologi og prognose

Incidensen af sCJD er ca. 1-2 tilfælde pr. million pr. år.

Median overlevelse er 4-6 måneder fra symptomdebut ved sCJD.
Genetisk/familiær CJD har typisk et langsommere forløb.

Kliniske karakteristika

  1. Hurtigt progredierende kognitiv svækkelse
  2. Myoklonus
  3. Cerebellar ataksi
  4. Pyramidale eller ekstrapyramidale symptomer
  5. Synsforstyrrelser
  6. Akinetisk mutisme i sent stadie
  7. Psykiatriske forstyrrelser

Udredning særligt for sCJD og variant CJD
Udeluk reversible og andre neurodegenerative årsager til progressive neurologiske udfald. Biomarkører ved CJD:

  1. MRC med cortical ribboning (DWI) og/eller hyperintensitet i nucleus caudatus og putamen (FLAIR).
  2. LP med svært forhøjet total-tau, forhøjet NFL og positive for PrP RT-QuIC (har erstattet  14-3-3-protein). RT-QuIC har høj sensitivitet og specificitet, men lavere for nogle genetiske og sjældne sCJD-varianter.
  3. Periodiske bi- og trifasiske sharp waves bestyrker mistanken om CJD, men ses kun hos ca. 60 % og hos nogle først i det sene stadie.
  4. Hjernebiopsi/obduktion (sjældent nødvendig), obs særlige forholdsregler.
  5. Man bør tilbyde genetisk rådgivning og molekylærgenetisk testning for varianter i PRNP-genet.

Kan bruges til at udelukke neurodegenerative sygdomme og andre årsager:

  • Blodprøve (se demensudredning link[https://nnbv.dk/kognitiv-dysfunktion-udredning-og-differential-diagnostik/])
  • FDG-PET kan vise diffus hypometabolisme
  • Neuropsykiatriske undersøgelser

 Behandling

Der findes ingen kurativ eller sygdomsmodificerende behandling for CJD.
Behandlingen er udelukkende symptomatisk og palliativ. Det er vigtigt med tidlig inddragelse af pårørende og klar kommunikation om prognosen.

Mistanke om CJD skal medføre særlig håndtering af instrumenter og væv.

Variant CJD er en anmeldelsespligtig sygdom link[https://www.sst.dk/vidensbase/sygdomme-og-behandling/smitsomme-sygdomme/anmeldelse-af-smitsomme-sygdomme/anmeldelsespligtige-smitsomme-sygdomme].

Ved mistanke om prionsygdom anbefales obduktion på Dansk Reference Center for Prionsygdomme, Rigshospitalet link[https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/patologi/dansk-referencecenter-for-prionsygdomme/Sider/diagnostik.aspx#real-time]

Sidst redigeret: 06/06/2026

Forfatter: Oskar McWilliam og Jakob Udby Blicher

Referenter: Peter Roos og Morten Blaabjerg

Godkendt af: Nikolaj la Cour Karottki, redaktionsgruppe D