Strategidokument
Formål: Beskrivelse af generelle forhold vedrørende hovedpine
Hovedpine sygdommene rammer direkte eller indirekte de fleste danskere. De er ofte varige lidelser og værst i folks mest produktive alder. De medfører stor utryghed, fordi man aldrig ved, hvornår de rammer, og hovedpine sygdommene tegner sig for 20% af alt sygefravær fra arbejdspladsen.
Mellem 15-20% af befolkningen vil på et tidspunkt af sit liv få migræne, mens spændingshovedpine er endnu mere hyppig. Cirka 2% har kronisk hovedpine forårsaget af et overforbrug af hovedpinemedicin. Klyngehovedpine og trigeminusneuralgi er sjældnere men til gengæld voldsomt invaliderende lidelser. Hovedpine er et af de hyppigste symptomer, som man møder i den akutte neurologiske vagt og et indgående kendskab til hovedpine er nødvendigt, når man skal vurdere om en given hovedpine er primær f.eks. migræne eller spændingshovedpine, eller sekundær dvs. et symptom på en anden og måske alvorlig livstruende sygdom. Tabel 1 giver eksempler på typer af hovedpiner og ansigtssmerter grupperet efter hyppighed og varighed af smerterne.
Tabel 1. Eksempler på differentialdiagnoser ved akut, episodisk og kronisk hovedpine.
| Karakter | Mulig diagnose | Beskrivelse |
| Akut opstået hovedpine | Subarachnoidalblødning m.fl. | Hyperakut, svær hovedpine +/- neurologiske symptomer |
| Episodisk hovedpine | Spændingshovedpine | Pressende hovedpine uden ledsagesymptomer |
| Migræne +/- aura | Pulserende hovedpine, forværring ved fysisk aktivitet med kvalme, lyd- og lysoverfølsomhed | |
| Klyngehovedpine med flere | Ensidig hovedpine med ipsilaterale autonome symptomer i ansigt | |
| Trigeminusneuralgi | Sekunder varende, ensidige jagende smerter | |
| Kronisk hovedpine | Medicinoverforbrugshovedpine | Forbrug af hovedpinemedicin mere end 10-15 dage pr. måned |
| Kronisk spændingshovedpine | Pressende hovedpine uden ledsagesymptomer eller medicinoverforbrug | |
| Forhøjet intrakranielt tryk inkl. tumor cerebri | Ofte tiltagende styrke, ofte med kvalme og neurologiske symptomer |
Den samme patient kan lide af flere forskellige typer hovedpine og ansigtssmerter på samme tid, og der er en lang række hovedpine tilstande som er sekundære til anden sygdom.
Optagelse af en hovedpine/ansigtssmerteanamnese
Anamnesen er altafgørende i diagnostikken af hovedpine. Historien skal gøre det muligt at differentiere mellem de primære hovedpinetyper og afdække eventuelle advarselstegn på en alvorlig sekundær hovedpine. Tabel 2 giver en oversigt over nyttige spørgsmål til anamnesen.
Tabel 2. Nyttige spørgsmål ved udredning af hovedpine.
| Hvor mange forskellige hovedpinetyper/ansigtssmerter har du? Separat anamnese for hver type! | |
|
Tidsforløb |
· Hvorfor søger du læge nu?
· Hvornår er den startet? · Hvor ofte kommer den (episodisk, daglig og/eller konstant)? · Hvor længe varer det enkelte anfald (sekunder/minutter/timer/dage)? |
| Karakter | · Intensitet af smerten?
· Smertekvalitet og type? · Hvor sidder smerten og breder den sig? · Ledsagesymptomer? |
| Årsager | · Disponerende og/eller trigger faktorer?
· Forstærkende og lindrende faktorer? · Familiære dispositioner til hovedpine/ansigtssmerter? |
| Reaktionsmønster | · Hvad gør du under anfaldet?
· Påvirkning af aktivitetsniveau? · Medicinindtag, hvilken og hvor meget? |
| General helbredstilstand mellem anfald | · Helt rask eller vedvarende symptomer imellem anfald?
· Bekymringer, angst, eller frygt for nye anfald og deres årsager? |
Objektiv undersøgelse af en hovedpine/ansigtssmertepatient
Objektiv og neurologisk undersøgelse gennemføres for at udelukke eller bekræfte en mulig sekundær hovedpine. Den objektive undersøgelse vil ved de primære hovedpineformer oftest være normal. Dog kan man under et anfald af klyngehovedpine se objektive fund med tåreflod, øjenrødme, ptose og lignende. Ved trigeminusneuralgi kan der oftest identificeres triggerpunkter for smerten.
Diagnostisk dagbog og kalender
Når alvorlig sekundær hovedpine er udelukket kan anvendelse af en hovedpinedagbog i mindst 4 uger samt hovedpinekalender over nogle måneder stærkt anbefales. Hovedpinedagbøger og kalendere kan downloades og/eller rekvireres fra Dansk Hovedpine Selskabs hjemmeside www.dhos.dk. Hovedpinemønster, evt. trigger faktorer og medicinforbrug klarlægges på denne måde for både patient og læge.
Behandling – generelle anbefalinger
- Informér patienten om diagnose og mekanismer vedrørende hovedpinen samt om realistiske forventninger til effekt og bivirkninger af behandling
- Identificér komorbide sygdomme som kan influere på valg af behandling f.eks. overvægt, depression og kardiovaskulære lidelser
- Overvej non-farmakologiske behandlingstiltag
- Optimer anfaldsbehandling
- Overvej behov for forebyggende behandling
Organisering af behandling i Danmark
Udredning og behandling foretages generelt på 3 niveauer (se figur 1). Primærsektoren, det vil i de fleste tilfælde sige den alment praktiserende læge, er nøglepersonen i udredning og behandling af hovedpine.
På det sekundære niveau er det den praktiserende speciallæge i neurologi eller andet relateret fagpersonale med interesse/erfaring for smertetilstande eller den lokale neurologiske afdeling, der varetager udredning og behandling.
Det tertiære niveau udgøres af hovedpinecentre, hvor speciallæger og tværfagligt personale med særlig viden om hovedpine varetager udredning og behandling på højeste nationale niveau (se figur 1).
Figur 1. Organisering af udredning og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter i Danmark.
Link til diagnostisk hovedpinedagbog og hovedpinekalender (dhos.dk).
Henvisninger
Bendtsen L, Aegidius K, Amin FA, Ashina M, Bach F, Beier D, Carlsen L, Hansen JM, Jensen R, Johansen H, Kasch H, Lund N, Maarbjerg S, Munksgaard SB, Poulsen L, Schmidt-Hansen PT, Sørensen PS, Thomsen LL, Cvetkovic VV, Schytz H. Referenceprogram – Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter. Dansk Hovedpine Selskab, 3. udgave. Eget forlag 2020; 1-83. http://dhos.dk/wp-content/uploads/2020/05/Referenceprogram2020.pdf
Senest revideret den 1.9.2020
Forfattere: Lars Bendtsen og Henrik Schytz
Referenter: Rigmor Jensen og Flemming Bach
Godkender: Helge Kasch