Tremor

Strategidokument

Definition

Tremor = Ufrivillige, rytmiske oscillationer i en kropsdel.

Klassifikation

Til nærmere klassifikation af tremor benyttes to akser beskrevet af Movement Disorders Society i 2018:

Akse I – Kliniske karakteristika

Anamnese: Debutalder, tidsforløb, komorbiditet, familiær forekomst, respons på alkohol/medicin.
Tremorkarakteristika: Lokalisation, aktiveringsmekanisme, frekvens.
Ledsagesymptomer: Tegn på systemisk sygdom, andre neurologiske symptomer/udfald herunder ”neurologiske soft signs”, så som balancebesvær eller uspecifik kognitiv påvirkning.
Paraklinik: Elektrofysiologi, billeddiagnostik, blodprøver, biomarkører.

Akse II – Ætiologi

  • Erhvervet.
  • Genetisk.
  • Idiopatisk (familiær eller sporadisk).

Baseret på ledsagesymptomer inddeles tremor overordnet i to kategorier:

  1. Isoleret tremor
  2. Kombineret tremor
    • Tremor + andet systemisk eller neurologisk symptom/udfald fx rigiditet, dystoni.

Baseret på klinisk aktiveringsmekanisme inddeles tremor i følgende typer:

Hviletremor

  • Ses i fuldt afslappede kropsdele.
  • Typisk 3–5 Hz ved parkinsonisme.
  • Aftager ved bevægelse, forværres af stress.
  • Ses som led i Parkinsons sygdom, dyston tremor, avanceret essentiel tremor og Holmes tremor.

Aktionstremor

A. Postural tremor

  • Ses ved fastholdt stilling mod tyngdekraft.
  • Ses som led i essentiel tremor, Parkinson sygdom, thyreotoksikose, abstinenser, toksisk påvirkning, medicinsk behandling med fx lithium, valproat, tricykliske antidepressiva, steroider, sympatikomimetika, nikotin.

B. Kinetisk tremor

  • Under voluntær bevægelse.
    • Simpel kinetisk tremor: uændret gennem bevægelsen.
    • Intentionstremor: tiltagende tremoramplitude tæt på målet.
      • Ses ved cerebellar sygdom, intoxikation (fx alkohol, phenytoin).
    • Opgavespecifik tremor: fx skrivning.

C. Isometrisk tremor

  • Ved statisk muskelkontraktion mod modstand (fx at klemme lægens fingre).

Klassifikation ud fra de to akser bruges desuden til at definere en række patologiske og fysiologisk tremorsyndromer, som er listet nedenfor:

A. Fysiologisk tremor

  • Fin, højfrekvent aktionstremor hos raske

B. Patologisk tremor

1) Forstærket fysiologisk tremor

  • Højfrekvent (8–12 Hz), postural.
  • Udløses af reversible tilstande: hypertyreose, hypoglykæmi, angst, koffein og andre stimulantia, lægemidler (litium, valproat, salbutamol mm).

2) Essentiel tremor / ET og ET-plus

  • Hyppigste tremorform.
  • 4–12 Hz postural/kinetisk tremor, ofte symmetrisk.
  • Primært hænder, men kan inkludere tremor capitis og stemmebåndstremor.
  • ET-plus: ledsagende lette neurologiske symptomer/udfald – ”neurologiske soft signs”.
  • Alkohol lindrer.
  • Behandling se tabel.

3) Parkinsonistisk tremor

  • 4–7 Hz hviletremor, ofte ”pille-trille”.
  • Starter typisk unilateralt.
  • Behandles med levodopa, dopaminagonist; DBS ved medicinsk behandlingsrefraktær tremor.

4) Dyston tremor

  • Postural/kinetisk, evt. hvile.
  • Uregelmæssig amplitude og frekvens (<7 Hz).
  • Lindres af geste antagoniste.
  • Behandles primært som dystoni med botulinum toxin.

5) Cerebellar tremor

  • Langsom (<5 Hz) intentionstremor, ipsilateral.
  • Kan ledsages af andre cerebellare udfald herunder titubation.
  • Ingen effektiv medicinsk behandling.

6) Primær ortostatisk tremor

  • Højfrekvent (13–18 Hz).
  • Tilstede i UE ved stående stilling.
  • Verificeres med EMG.
  • Forsøgsvis behandling: clonazepam, primidon, gabapentin.

7) Holmes tremor

  • Langsom (<5 Hz), stor amplitude.
  • Kombination af hvile-, postural og intentionstremor.
  • Involvering af proksimale del af ekstremiteter.
  • Ofte relateret til læsion ved nucleus ruber (dentato-rubro-talamisk pathway).
  • Forsøgsvis behandling: levodopa, antikolinergika, propranolol, clozapin.

8) Palatal tremor

  • Symptomatisk: efter hjernestamme/cerebellumlæsion.
  • Essentiel: ingen CNS-læsion; kan give øreklik.
  • Behandling: botulinumtoxin; evt. clonazepam/valproat.

9) Tremor ved perifer neuropati

  • Postural + kinetisk tremor.
  • Primært hænder.
  • Ses ved demyeliniserende neuropatier (CIDP, IgM paraproteinæmi, GBS).
  • Forsøgsvis behandling: propranolol, primidon, pregabalin.

10) Funktionel tremor

  • Red flags: akut debut, inkonsistens, variabel frekvens og lokalisation.

Behandling – samlet oversigt

Tabel: Medicinsk og invasiv behandling ved tremorformer

Tremortype

Førstevalg

Andetvalg / Alternativer

Invasiv behandling

Essentiel tremor

Propranolol 30–60 mg/d, optrapning til 360 mg

Primidon, topiramat, gabapentin, benzodiazepiner, clozapin, botulinumtoxin

DBS, MRgFUS

Forstærket fysiologisk tremor

Behandling af udløsende årsag

Propranolol

–

Parkinsonistisk tremor

Levodopa

Dopaminagonist, antikolinergika.

Propranolol ved aktionstremor.

DBS

Dyston tremor

Botulinumtoxin (ved fokal tremor)

Behandling af dystoni generelt

DBS ved refraktære tilfælde

Cerebellar tremor

–

–

–

Primær ortostatisk tremor

Clonazepam

Primidon, gabapentin

–

Holmes tremor

Levodopa

Antikolinergika, propranolol, clozapin

–

Palatal tremor

Botulinumtoxin

Clonazepam, valproat

–

Neuropati-associeret tremor

Forsøgsvis propranolol

Primidon, pregabalin

–

Funktionel tremor

Psykoedukation, fysioterapi, psykologisk intervention

–

–

 

Senest revideret 01.12.2025
Forfattere: Skirmante Mardosiene og Mette Møller
Referenter: Matthias Bode og Lisette Salvesen
Godkender: Lisette Salvesen, redaktionsgruppe D