FDS: Functional / Dissociative seizures (PNES)

PNES: psychogenic non-epileptic seizures

GTK: generaliseret tonisk-klonisk anfald

EEG: elektroencefalografi

MRC: MR-scanning af cerebrum

ASM: antiseizure medication– anfaldsforebyggende medicin

Formål: At give et overblik over diagnosticering og behandling af FDS.

Definition: FDS, også kaldt PNES, er en funktionel anfaldslidelse. Anfaldene kan ligne epileptiske anfald til forveksling. Der er tale om anfaldsvise forandringer i adfærd, uden at der kan påvises en tilgrundliggende hjernesygdom. Betegnelsen er synonym med (Psykogene) Non-epileptiske anfald (PNES / NES), funktionelle anfald og dissociative anfald.

Årsagen til FDS er ukendt. Tidligere mente man at lidelsen skyldtes konversion, altså en overførelse at indre psykiske konflikter til fysiske symptomer, men i dag er det almindeligt anerkendt, at der ikke altid forekommer en identificerbar udløsende årsag. FDS-anfald er lige så belastende som epileptiske anfald, og personen har ikke viljemæssig kontrol over anfaldene – det er altså ikke noget personen gør bevidst.

Beskrivelse: FDS kan ligne både fokale anfald med og uden bevidsthedspåvirking og generaliserede toniske-kloniske anfald. Ofte er der tydelige kliniske forskelle (se tabel nedenfor). FDS ses hyppigt i 20-30-årsalderen, men kan forekomme i alle aldre, og hyppigst hos unge kvinder. Psykiatrisk komorbiditet forekommer hyppigt, især depression (57-85%), angst (11-50%), personlighedsforstyrrelser (30-50%), mental retardering og posttraumatisk belastningsreaktion (35-49%). Fysisk og psykisk belastning eller traume er ofte relateret til anfald og det skønnes at ca. 50% af unge kvinder med FDS har været udsat for overgreb. Størstedelen af patienter med FDS har dog ingen psykiatrisk komorbiditet og har ikke været udsat for voldsomme hændelser eller langvarig stress. En overfokusering på de psykiske faktorer bør derfor undgås og blot noteres i det omfang patienten selv nævner det eller det fremgår af tidligere kontakter til sundhedsvæsenet. Ca. 15% af personer med epilepsi har ud over deres epilepsi også funktionelle anfaldsfænomener (”funktionel overbygning”) og FDS bør differentialdiagnostisk haves in mente hos behandlingsrefraktære patienter.

Der henvises i øvrigt til: Funktionelle lidelser – NNBV

Ligesom ved udredning for epilepsi (Epilepsidiagnose og klassifikation – NNBV) er en grundig anamnese og en grundig anfaldsbeskrivelse, hvor blandt andet følgende er vigtigt:

• Provokerende faktorer
• Aurafænomener
• Øjenåbning / -lukning
• Bevidsthedspåvirkning og respirationspåvirkning
• Motoriske fænomener
• Autonome fænomener
• Vokalisering
• Postiktale fænomener
• Tungebid
• Urin- og/eller ekskret afgang
• Varighed og hyppighed af anfaldene

Anamnestisk mistanke om FDS:

• Meget broget anfaldsbeskrivelse med manglende stereotypi
• Langvarige anfald (flere minutter / timer)
• Hukommelse fra før, under og lige efter anfald
• Forekommer ofte når vidner er til stede
• Forekommer ikke ud af søvn
• Manglende respons eller øget anfaldsfrekvens på ASM
• Gentagne normale EEG’er hos patient med epilepsi – diagnose
• Andre funktionelle symptomer, herunder dissociative fænomener.
  5-6 af følgende symptomer tyder på angst- eller panikanfald: 1) hjertebanken, accelereret hjertefrekvens 2) svedtendens 3) skælven eller rysten 4) fornemmelse af åndenød 5) følelse af kvælning 6) brystsmerter eller ubehag 7) kvalme eller mavebesvær 8) føler sig svimmel, ustabil, svag 9) derealisering eller depersonalisering 10) frygt for at miste kontrollen eller blive skør 11) frygt for at dø 12) paræstesier 13) kuldegysninger eller varmefølelse.
• Forhøjet laktat og/eller leukocytose i akutfasen kan ses både ved epileptiske anfald og FDS

Hyppige kliniske forskelle mellem epileptiske og funktionelle anfald:

Differentialdiagnoser

Epilepsi, synkope, angst, andre funktionelle tilstande

Udredning

Foregår i epilepsiklinik med regionsfunktion.

Standard- eller langtids- video-EEG. Ved manglende adgang kan videooptagelse uden EEG benyttes.

Behandling

Grundig information om tilstanden (psykoedukation).

Behandlingsbehovet vurderes individuelt og der tages stilling til behov for

• Vurdering ved (neuro-)psykolog
• Psykoterapeutisk forløb – foregår på enheder for funktionelle lidelser
• Psykiatrisk vurdering og behandling– ved mistænkt eller kendt psykiatrisk komorbiditet
• Patienter med epilepsi og FDS følges i epilepsiklinik med regionsfunktion

Samtidig epilepsi skal behandles med AED efter gældende retningslinjer: Antiepileptisk behandling – NNBV

Kørekort

Køreevnen vurderes individuelt. FDS giver samme restriktioner som epileptiske anfald:
Kørekort og epileptiske anfald – NNBV

Patientinformation

Funktionelle anfald (au.dk)

www.nonepilepticattacks.info

https://neurosymptoms.org/en/symptoms/fnd-symptoms/functional-dissociative-seizures/

Referencer

Lafrance WC, Baker GA, Duncan R, Goldstein LH, Reuber M. Minimum requirements for the diagnosis of psychogenic nonepileptic seizures: A staged approach: A report from the International League Against Epilepsy Nonepileptic Seizures Task Force. Epilepsia 2013;54:2005–18. doi:10.1111/epi.12356.

Lafrance WC, Reuber M, Goldstein LH. Management of psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsia 2013;54:53–67. doi:10.1111/epi.12106.

Handbook of Clinical Neurology, Vol. 139 (3rd series). Functional Neurologic Disorders. M. Hallett, J. Stone, and A. Carson, Editors. http://dx.doi.org/10.1016/B978-0-12-801772-2.00008-4 © 2016 Elsevier B.V. All rights reserved. Chapter 17: Neurologic diagnostic criteria for functional neurologic disorders

Psykogene non-epileptiske anfald (PNES) – Behandlingsvejledning (epilepsi-nbv.dk)

www.ilae.org

___________________________________________________________________

Oprettet d. 17.08.2025
Forfattere: Joanna Gesche, Gry Tanum
Referenter: Caroline Winther Tørring, Janne Friedrich
Godkender: Christoph P. Beier, redaktionsgruppe E

Den nationale neurologiske behandlingsvejledning er et redskab udviklet gennem DNS. Selskabets behandlingsvejledning skal betragtes som vejledende og fritager ikke behandlere i det danske sundhedsvæsen for individuelt ansvar for at træffe korrekte beslutninger vedrørende den individuelle patient i samarbejde med og under hensyntagen til denne. Behandlingsvejledningen er, som ordet siger, vejledende, og behandlende læge kan efter individuelt kvalificeret skøn fravige denne.

Siden vedligeholdes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra DNS, DNO, YNNN og de enkelte redaktiongrupper. Den aktuelle styregruppe kan ses her.

Redaktionsgrupperne er indelt i følgende områder:

B)    CNS infektioner og inflammatoriske sygdomme

C)    CNS traumer, cerebrovaskulære sygdomme og neurorehabilitering

D)    Neurodegenerative sygdomme

E)    CNS neoplasmer, epilepsi, anfald og bevidsthedspåvirkning

F)    Hovedpine, CSF, smerter og ”eksterne” CNS påvirkning

G)    PNS og muskelsygdomme

For at blive medlem af en redaktionsgruppe kan man holde øje med siden “Opslag til redaktionsgrupper“, samt på neuro.dk og YNNN.dk. Der kan også skrives uopfordrede ansøgninger til styregruppen@nnbv.dk.

Har du spørgsmål, ris eller ros til nNBV eller ønsker du at deltage i det videre arbejde kan du skrive til nNBV@neuro.dk. Du kan hjælpe os med at gøre siderne bedre ved at markere om du finder hvad du leder efter i bunden af hver side. Hvis der skrives ændringsforslag heri er der ikke mulighed for at svare igen, men vil forslagene vil blive sendt videre til de relevante arbejdsgrupper. Ved spørgsmål bedes der sendes en mail til ovenstående e-mail.

God fornøjelse!

Hej! Jeg er et cykelbud om dagen, aspirerende skuespiller om natten, og dette er mit websted. Jeg bor i Los Angeles, har en fantastisk hund der hedder Jack, og jeg elsker piña coladas. (Og at blive fanget i regnen.)

…eller noget i denne stil:

Firmaet XYZ Dingenot blev grundlagt i 1971, og har siden da leveret kvalitetsdingenoter til offentligheden. XYZ er beliggende i Gotham City og beskæftiger over 2.000 mennesker og gør alle slags fantastiske ting for Gotham-samfundet.

Som ny WordPress-bruger bør du gå til dit kontrolpanel for at slette denne side og oprette nye sider til dit indhold. Hav det sjovt!

Siden vedligeholdes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra DNS, DNO, YNNN og de enkelte redaktiongrupper.

Den aktuelle styregruppe kan ses her.

nNBVens sider holdes opdateret af redaktionsgrupper med eksperter fra de forskellige subspecialer indelt i følgende grupper:

B)    CNS infektioner og inflammatoriske sygdomme

C)    CNS traumer, cerebrovaskulære sygdomme og neurorehabilitering

D)    Neurodegenerative sygdomme

E)    CNS neoplasmer, epilepsi, anfald og bevidsthedspåvirkning

F)    Hovedpine, CSF, smerter og ”eksterne” CNS påvirkning

G)    PNS og muskelsygdomme

Første version af nNBVen blev tilgængelig 14. marts 2015. Siden er løbende tilkommet (og tilkommer fortsat) nye vejledninger.
Vi tilstræber, at alle dokumenter opdateres årligt.

For at blive medlem af en redaktionsgruppe kan man holde øje med siden “Opslag til redaktionsgrupper“, samt på neuro.dk og YNNN.dk. Der kan også skrives uopfordrede ansøgninger til styregruppen@nnbv.dk. 

Formål
At vejlede den neurologiske læge i ensartet udredning, behandling og kontrol af intrakranielle meningeomer i Danmark.

Indledning 
Meningeomer udgør ca. 27% af CNS tumores og udgår fra meningeale cap cells. Meningeomer er typisk placeret parasagittalt, over de cerebrale hemisfærer og ved kilebensvingen. Meningeomer ses også i den cerebellopontine vinkel (fossa posterior), lamina cribrosa, planum sphenoidale og i spinalkanalen. Under 2 % findes ekstraduralt. 15 % af alle patienter med meningeomer har multiple meningeomer.

Histologi 
Der er beskrevet 15 forskellige histologiske subtyper af meningeomer. 90 % er histologisk benigne, (9 subtyper, WHO grad 1). De resterende (3 subtyper hhv. WHO grad 2 og 3) er atypiske eller maligne. Ud over WHO graden er histologisk subtype af begrænset værdi.

Klinik  
Symptomerne inddeles i 3 hovedgrupper:

• Fokalneurologiske symptomer betinget af tumors lokalisation
• Irritative symptomer (epileptiske anfald)
• Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk

Radiologi
Typisk velafgrænset ekstraaksial tumor med homogen kontrastopladning. Tumor displacerer hjernen og laver impression i det underliggende hjernevæv snarere end invasion i hjerneparenkymet. CTC med og uden kontrast viser ofte forkalkninger i tumor samt hyperostose af overliggende knogle. Som supplement til CTC udføres MR skanning. (som minimum T1, T1 med kontrast, T2 og T2 flair i coronal, sagittal og axial plan). Hvis tumor er lokaliseret tæt på venøse sini og væsentlige cerebrale arterier, suppleres MR med MR -angiografi og evt. regelret digital subtraktionsangiografi af cerebrale kar.

Akut behandling
Epilepsi behandles medicinsk (se vejledning om antiepileptisk behandling). Ved betydende peritumoralt ødem og symptomer herpå dvs. tryksymptomer eller fokalneurologiske udfald, der kan forklares ud fra tumors placering, opstartes behandling med tbl. prednisolon 100mg morgen, ofte suppleret med Ca²⁺ tilskud og antacida.

Hos asymptomatiske patienter er medicinsk behandling ikke nødvendig.

Videre behandling
Efter påvisning af intrakranielt meningeom henvises patienten til neurokirurgisk afdeling mhp. kirurgisk behandling eller kontrolforløb i neurokirurgisk regi. Det aftales lokalt mellem den neurokirurgiske afdeling og neurologiske afdeling hvem, der varetager kontrolforløbet. Små formodede meningeomer uden peritumoralt ødem hos en patient uden neurologiske udfaldssymptomer kontrolskannes efter 3 mdr m.h.p. vækstpotentiale. Er denne skanning uændret, foretages kontrolscanninger med 1-3 års mellemrum afhængigt af meningeomets placering, størrelse og patientens alder m.v.

Påvist vækst på en kontrolskanning eller tilkomst af neurologiske udfaldssymptomer (fokale eller globale) skal foranledige fornyet MR skanning og henvisning til neurokirurgisk vurdering. Tidsperspektivet for en sådan vurdering afhænger af tumors placering og forløbet. Kontrolforløb af ikke-kirurgisk behandlede meningeomer er som hovedregel livslangt.

Advarselstegn, der bør føre til fremrykket skanning:

1. Progredierende neurologiske udfaldssymptomer
2. Forværring eller tilkomst af epilepsi
3. Kliniske tegn på forhøjet intrakranielt tryk

Reference
Retningslinjer for behandling af meningeomer, 2023. Dansk Neuro Onkologisk Gruppe

Senest revideret d. 07.04.2025
Forfattere: Jacob Hakon Arngrim 
Referenter: Hanne Gottrup og Christian Bonde Pedersen
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E