Formål
1. Skelne neurodegenerative sygdomme fra potentielt reversible årsager til demens.

2. Yde den bedste støtte til mennesker med hurtigt progredierende demens.

Definition

Der er generelt ingen konsensus om en fast definition af hastigt progredierende demens, men man kan følge disse retningslinjer:

• Prædiagnose: Progression fra første symptom til demens < 6-24 måneder.
• Postdiagnose: Tab af > 3 points på MMSE per 6 måneder.
• Post mortem: Progression fra første symptom på < 1,5–2 år.

Derudover defineres hurtigt progredierende kognitiv dysfunktion inden for autoimmun encephalit (AE) som hastigt progredierende tab af hukommelse, bevidsthedsændring (tab eller ændring af bevidsthedsniveau eller ændret personlighed) og/eller psykiatriske symptomer  < 3 mdr.

I de fleste tilfælde er det en klinisk vurdering ud fra anamnese støttet af kognitive tests.

Epidemiologi og prognose

Hastig progredierende demens udgør ca. 4 % af diagnosticerede tilfælde med demens.

Prognosen for demenssygdomme i det enkelte individ er meget variabel, men påvirkes af alder, køn og komorbiditet.

Årsager til hastig progredierende demens

1. Hurtigt progredierende variant af hyppigt forekommende neurodegenerativ sygdom (Alzheimers sygdom, Lewy body demens, frontotemporal demens), vaskulær demens eller en kombination af disse (mixed dementia).
2. Hyppigt forekommende neurodegenerativ sygdom i kombination med akut infektion, fald eller forværring i anden komorbiditet, f.eks. depression, mangelsygdomme, misbrug eller cancer.

Derudover en lang række sjældne men ofte hurtigt progredierende tilstande

1. AE med antistoffer rettet mod overfladiske proteiner fx (Anti-LGI1, -CASPR2,, -GABABR, -DDPX m.fl.)  eller intracellulære proteiner (Fx anti-Hu, -MA2 m.fl.)  (se mere her “indsæt link til nnbv vedrørende autoimmun encephalitis og paraneoplastiske neurologiske syndromer)
2. Prionsygdomme, herunder Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD)
3. Genetiske, fx C9orf72 FTD/ALS spektrum
4. Infektiøse, fx herpes encephalitis, HIV eller syfilis
5. Mangelsygdomme
6. Toksisk

Redflags for de sjældne årsager

1. Jerks, overbevægelser, bevægeforstyrrelser som ikke ses ved de hyppigere demensdiagnoser.
2. Epilepsi-suspekte episoder tidligt i forløbet
3. Diskrepans mellem præstationer i tests, eksempelvis svært påvirket hukommelse under samtidigt bevarede visuospatielle funktioner
4. Øjensymptomer tidligt i forløbet, fx ophthalmoplegi og udtalt nystagmus.
5. Meget høj total-tau og høj total-tau/fosforyleret tau-ratio ved AD. NfL er mindre specifik, men ofte forhøjet ved hastigt progredierende demens.
6. Relativt yngre (< 65 år) har hastigere forløb af neurodegenerative sygdomme efter diagnosetidspunktet, men også højere incidens af ikke-neurodegenerative sygdomme.

Udredning som supplement til basis udredning (se desuden nNBV om ”Demensudredning”)

1. Blodprøver med hæmatologi, metaboliske tal, levertal, vitaminer (særligt B1, B12 og folat), mineraler kan være indiceret, f.eks. Cu og coeruloplasmin. Overvej screening for AE og paraneoplastisk syndrom i serum.
2. Lumbalpunktur med celler, protein, neurofilament, oligoklonale bånd og “Real-time quaking-induced conversion” (RT-QuIC) for prionprotein.
   1. Ved pleocytose bør der suppleres med autoantistoffer, screening for infektiøse årsager og celler til cytologi.
3. MRI med kontrast.
4. EEG.
5. FDG-PET.
6. Evt neuropsykologisk vurdering.
7. Evt genetisk udredning ved familiær anamnese eller ved påvist prionsygdom.
8. Evt. Helkrops PET, obs tumor ved paraneoplastisk syndrom.
9. Sjældent er biopsi eller obduktion indiceret, obs på særlige forholdsregler ved mistanke om CJD.

Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD)

Formål

1. At identificere CJD og sikre relevant palliation
2. At undgå unødvendige og potentielt skadelige behandlinger ved irreversibel prionsygdom.

Definition

CJD er en sjælden, men fatal og hurtigt progredierende neurodegenerativ prionsygdom karakteriseret ved hurtigt progredierende kognitiv dysfunktion, myoklonier, ataksi, psykiatriske symptomer, bevægeforstyrrelser og andre fokale neurologiske udfald. Tilstanden skyldes konformationsændring af normalt prionprotein (PrPᶜ) til patologisk prionprotein. Årligt diagnosticeres ca. 15 med CJD i Danmark.
Typer:

• Sporadisk CJD (sCJD), ca. 85 %
• Genetisk/familiær CJD, ca. 10 %
• Iatrogen CJD og Variant CJD, fx grundet bovin spongiform encefalopati, sjældne

 Sandsynlig sCJD

Neuropsykiatrisk syndrom og positivt PrP RT-QuIC

Eller

Hurtigt progredierende demens (under 2 års udvikling) og mindst to af følgende: 1) myoklonus, 2) visuelle/cerebellære symptomer, 3) pyramidal/extrapyramidale tegn, 4) akinetisk mutisme. Mindst én positiv supplerende biomarkør: 1) typisk EEG (se nedenfor), 2) karakteristiske MRI-fund (se nedenfor). Øvrig paraklinik tyder ikke på anden demensdiagnose.

Mulig sCJD

Hurtigt progredierende demens (under 2 års udvikling) plus mindst to af følgende: 1) myoklonus, 2) visuelle/cerebellære symptomer, 3) pyramidal/extrapyramidalte tegn, 4) akinetisk mutisme. Ingen af de ovennævnte biomarkører er positive.

 Epidemiologi og prognose

Incidensen af sCJD er ca. 1-2 tilfælde pr. million pr. år.

Median overlevelse er 4-6 måneder fra symptomdebut ved sCJD.
Genetisk/familiær CJD har typisk et langsommere forløb.

Kliniske karakteristika

1. Hurtigt progredierende kognitiv svækkelse
2. Myoklonus
3. Cerebellar ataksi
4. Pyramidale eller ekstrapyramidale symptomer
5. Synsforstyrrelser
6. Akinetisk mutisme i sent stadie
7. Psykiatriske forstyrrelser

Udredning særligt for sCJD og variant CJD
Udeluk reversible og andre neurodegenerative årsager til progressive neurologiske udfald. Biomarkører ved CJD:

1. MRC med cortical ribboning (DWI) og/eller hyperintensitet i nucleus caudatus og putamen (FLAIR).
2. LP med svært forhøjet total-tau, forhøjet NFL og positive for PrP RT-QuIC (har erstattet  14-3-3-protein). RT-QuIC har høj sensitivitet og specificitet, men lavere for nogle genetiske og sjældne sCJD-varianter.
3. Periodiske bi- og trifasiske sharp waves bestyrker mistanken om CJD, men ses kun hos ca. 60 % og hos nogle først i det sene stadie.
4. Hjernebiopsi/obduktion (sjældent nødvendig), obs særlige forholdsregler.
5. Man bør tilbyde genetisk rådgivning og molekylærgenetisk testning for varianter i PRNP-genet.

Kan bruges til at udelukke neurodegenerative sygdomme og andre årsager:

• Blodprøve (se demensudredning link[https://nnbv.dk/kognitiv-dysfunktion-udredning-og-differential-diagnostik/])
• FDG-PET kan vise diffus hypometabolisme
• Neuropsykiatriske undersøgelser

 Behandling

Der findes ingen kurativ eller sygdomsmodificerende behandling for CJD.
Behandlingen er udelukkende symptomatisk og palliativ. Det er vigtigt med tidlig inddragelse af pårørende og klar kommunikation om prognosen.

Mistanke om CJD skal medføre særlig håndtering af instrumenter og væv.

Variant CJD er en anmeldelsespligtig sygdom link[https://www.sst.dk/vidensbase/sygdomme-og-behandling/smitsomme-sygdomme/anmeldelse-af-smitsomme-sygdomme/anmeldelsespligtige-smitsomme-sygdomme].

Ved mistanke om prionsygdom anbefales obduktion på Dansk Reference Center for Prionsygdomme, Rigshospitalet link[https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/patologi/dansk-referencecenter-for-prionsygdomme/Sider/diagnostik.aspx#real-time]

Sidst redigeret: 06/06/2026

Forfatter: Oskar McWilliam og Jakob Udby Blicher

Referenter: Peter Roos og Morten Blaabjerg

Godkendt af: Nikolaj la Cour Karottki, redaktionsgruppe D

Formål: At beskrive symptomer, diagnostiske kriterier og behandling ved DLB og PDD.

Forkortelser

PDD: Parkinson med demens
DLB: Demens med Lewy bodies
PSG: Polysomnografi
SPECT: Single-photon emission computed tomography
FDG-PET: Flour-Deoxy-Glucose PET.
DaT-PET: Dopamintransporter- PET fx PET-PE2I med radioaktivt sporstof (18F-FE-PE2I)
DAT-SPECT: Dopamin transporter SPECT with ioflupane (123I)

Lewy body demens omfatter Demens med Lewy bodies (DLB) og Parkinsons demens (PDD). DLB og PDD er progredierende neurodegenerative sygdomme, der patologisk kendetegnes ved intraneuronale aflejringer af alfa-synuklein (Lewy bodies). Klinisk skelnes DLB og PDD traditionelt ved brug af den konventionelle 1-års-regel (se nedenfor).

DLB og PDD udgør tilsammen ca. 8 % af alle demenstilfælde. Ca. 50% af Parkinsons-patienter udvikler demens i løbet af 15 år.

Definition

PDD: Demensudvikling hos en patient med kendt Parkinsons sygdom efter mere end 1 år.
DLB: DLB-diagnosen kan stilles, hvis demens opstår før parkinsonisme eller samtidig med parkinsonismen (defineret praktisk som maks. 1 år efter). DLB kan også stilles uden tilstedeværelsen af parkinsonisme.

Diagnostiske kriterier

Demens med Lewy bodies (DLB) – McKeith kriterier (2017)

Essentielt kriterium (nødvendigt for diagnosen sandsynlig eller mulig DLB):

• Demens defineret som en progredierende kognitiv forringelse, der er tilstrækkeligt alvorlig til at påvirke normale sociale eller arbejdsmæssige funktioner eller hverdagsaktiviteter.
• Udtalt eller vedvarende hukommelsesbesvær ses ikke nødvendigvis i de tidlige faser, men bliver som regel tydelig efterhånden som sygdommen progredierer. Svigt i tests til måling af opmærksomhed, eksekutiv funktion og visuoperceptuel færdighed kan være særligt udtalte og forekomme tidligt i forløbet.

Kernekriterier

• Fluktuerende kognition med udtalte variationer i opmærksomhed og vågenhed.
• Recidiverende visuelle hallucinationer, der typisk er naturtro og detaljerede.
• REM sleep behaviour disorder, se nNBV’en ”Forstyrrelser under REM-søvn”.
• Parkinsonisme (min. én af følgende: bradykinesi, rigiditet og hviletremor).

Indikative biomarkører

• Lav dopamin transporter binding i basalganglier ved DaT-PET eller DAT-SPECT.
• Lavt optag på 123iodine-MIBG myokardiescintigrafi. En skanning som visualiserer hjertets sympatiske integritet.
• PSG-bekræftelse af REM-søvn uden atoni.

 Definitiv DLB-diagnose kan først opnås post-mortem ved at opfylde sandsynlig/mulig DLB samt en obduktion med dominerende Lewy body patologi.

Diagnosen stilles på baggrund af kernekriterierne med/uden de indikative biomarkører. Derudover findes en række støttende kriterier, som ikke har selvstændig vægt, men kan øge den diagnostiske sikkerhed.

Støttende kliniske kriterier

• • Udtalt neuroleptika sensitivitet.
  • Postural instabilitet, gentagne fald, synkoper eller perioder med ukontaktbarhed.
  • Svær autonom dysfunktion som obstipation, ortostatisk hypotension, urin inkontinens.
  • Hypersomni.
  • Hyposmi.
  • Hallucinationer i andre sansemodaliteter.
  • Vrangforestillinger.
  • Apati, angst og depression.

Støttende biomarkører

• Relativt velbevarede mediale temporallapper på CT eller MR.
• Generel lav optagelse på SPECT/PET perfusions-/metabolisme-scanning med nedsat aktivitet occipitalt ± the cingulate island sign på 18F-FDG PET. Cingulate island sign er relativ sparring af posteriore cingulate cortex.
• Udtalt posterior lavfrekvent aktivitet på EEG med periodiske fluktuationer i præ-alpha/theta-spektret.

Demens ved Parkinson’s sygdom (PDD) (Emre 2007):

Kernekriterier

• Parkinsons sygdom i henhold til Queen Square Brain Bank kriterierne.
• Snigende progredierende demens hos en pt. med kendt Parkinson sygdom mere end 1 år efter debut.
• Kognitiv dysfunktion indenfor min. 2 ud af 4 kognitive domæner:

• 1. Svingende opmærksomhed.
  2. Eksekutiv dysfunktion.
  3. Forringet visuokonstruktiv funktion.
  4. Forringet hukommelse (genkendelse er bedre end genkaldelse).

• Sprog: grundlæggende sprogfærdigheder er stort set intakte.

Støttende kriterier

• Adfærdssymptomer
  • Depressive eller angst symptomer.
  • Visuelle hallucinationer.
  • Vrangforestillinger

Vær opmærksom på at dopaminerg behandlingkan give kognitive og adfærdssymptomer. For udelukkelse af andre konkurrerende årsager til kognitiv dysfunktion se ”demensudredning”.

Symptomer på nedsat lugtesans, REM-søvnsforstyrrelser og autonom dysfunktion (fx obstipation og ortostatisk hypotension) kan være til stede mange år før de motoriske og kognitive problemer hos DLB/PDD.

Udredning

Dokumentet ”Kognitiv dysfunktion – udredning og differentialdiagnostik”

Behandling
Generelt tåler patienter med DLB og PDD dårligt om neuroleptika og antikolinergika.

Behandling bør rette sig mod:

• Demenssymptomer: Se også nNBV’en: ”Demensmedicin”.
  Førstevalg for DLB/PDD er acetylkolinesterase hæmmer (fx Donepezil eller Rivastigmin). Memantin i særlige tilfælde overvejes, hvis acetylkolinesterase hæmmer ikke tolereres eller der er brug for adjuverende behandling af fx adfærdssymptomer og hallucinationer. Seponer Memantin ved manglende effekt.
• Hallucinationer: Behandles kun hvis det giver forpinthed.
• 1. Identificér og behandl eventuelle udløsende årsager (fx infektion, delirium, medicinbivirkninger) og overvej miljømæssige/ikke-farmakologiske tiltag.
  2.  Optitrér behandling med acetylkolinesterasehæmmer (AChE-hæmmer) til maksimal tolereret dosis.
  3. Reducér om muligt dopaminerg behandling, herunder levodopa.
  4. Hvis ovenstående tiltag er utilstrækkelige, kan tillæg af quetiapin eller clozapin (obs. regelmæssige blodprøver og EKG) overvejes i lavest mulige dosis. Der skal foreligge en behandlingsplan, forventet varighed samt plan for monitorering iht. SST´retningslinjer for behandling med “Antipsykotika til ældre med demens” mhp. hurtig udtrapning.
• Motoriske symptomer: Patienter med diagnosen DLB og PDD bør opfordres til fysisk træning og har ret til vederlagsfri fysioterapi. Hvis motoriske symptomer er meget dominerende og funktionshæmmende kan behandling med levodopa forsøges, men generelt tåles Parkinsons medicin dårligt, da det forværrer hallucinationer og ortostatisme. Levodopa optrappes meget langsomt (fx start med levodopa 50/12,5mg x 1 med ugentlig optrapning med levodopa 50/12,5mg indtil effekt/bivirkninger – f.eks. levodopa 100/25mg x 3).
• Depression: Se nNBV “Parkinsons Sygdom – behandling af non-motoriske symptomer”.
• Autonom dysfunktion (obstipation, ortostatisme, urininkontinens): Se nNBV “Parkinsons Sygdom – behandling af non-motoriske symptomer”.
• REM-søvn forstyrrelse: Se nNBV “Parkinsons Sygdom – behandling af non-motoriske symptomer”.
• Ved diagnose og efterfølgende kontroller bør der tages stilling til evt. kørselsforbud, se nNBV ”Kørekort og demens”.

Senest revideret d. 12.05.2026
Forfattere: Oskar Hoffmann McWilliam og Niels Okkels
Referenter: Anne-Mette Hejl og  Emil Breinholt Sørensen
Godkender: Nikolaj la Cour Karottki, redaktionsgruppe D