Forkortelser
AICA: Anterior Inferior Cerebellar Arterie
AUVP: Akut unilateral vestibulopati
AVS: Akut vestibulært syndrom
AVV: Akut vaskulær vertigo
BT: Blodtryk
EVT: Endovascular Treatment/Mekanisk Trombektomi
HINTS: Head Impulse, Nystagmus, Test of Skew
HIT: Head-impulse test
INO: Internukleær oftalmoplegi
MLF: Fasciculus longitudinalis medialis
PICA: Posterior Inferior Cerebellar Arterie
SCA: Superior Cerebellar Arterie
TCI: Transitorisk cerebral iskæmi
VA: Vertebralis arterie
VOR: Vestibulo-okulær refleks
 

Definitioner

Akut vestibulært syndrom (AVS)

Akut indsættende og vedvarende vertigo eller svimmelhed varende >24 timer ledsaget af nogle eller alle følgende: kvalme, opkastninger, balanceusikkerhed og/eller nystagmus.

Akut Unilateral Vestibulopati (AUVP)

Synonym for neuritis vestibularis, manifesterer sig ved AVS grundet unilateralt tab af perifer vestibulær funktion uden hørepåvirkning eller øvrige tegn på påvirkning af centralnervesystemet. Den hyppigste perifere årsag til AVS. Diagnostiske kriterier er opdateret i 2022 og nationale retningslinjer findes mhp. behandling og håndtering af patienten i ØNH-regi (link).

Akut vaskulær vertigo (AVV)

AVS på baggrund af centrale vaskulære årsager. Diagnostiske kriterier for vaskulær vertigo fremlagt i 2022 defineres ved sikker eller mulig længerevarende (>24 timer) eller forbigående (<24 timer) vaskulær vertigo.

Spontan nystagmus: Ufrivillige, rytmiske øjenbevægelser tilstede når øjnene kigger ligefrem, som består af en hurtig- og langsom fase. Kan være forårsaget af perifere eller centrale årsager.

Alexanders lov: 3 karakteristika ved spontan nystagmus der ses grundet en perifer læsion, som følge af en akut indsættende unilateral vestibulær påvirkning:

• Hurtig fase af nystagmus slår mod det raske (ikke-afficerede øre).
• Nystagmusintensitet/styrke tiltager ved blikretning mod den raske side og aftager ved blik i modsatte retning.
• Intensiteten af nystagmus øges når muligheden for fiksation fjernes, f.eks. ved brug af Bartels Brille.

Blikretningsnystagmus: Nystagmus, hvor den hurtige fase skifter retning afhængigt af blikretningen. Undersøges ved blik cirka 30° til hver side (svarende til at iris netop når canthus). Fundet kan være tegn på en central neurologisk påvirkning, særligt i hjernestammen eller cerebellum, men kan også forekomme ved påvirkning af alkohol, medicin eller andre stoffer.

Epidemiologi

AVS = AUVP + AVV

AUVP er den hyppigste årsag til AVS med en incidens på 3,5 – 15,5 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Tilsvarende incidens for AVV er 4-20 gange lavere.

Udredning

Hovedopgaven ved AVS er at skelne central årsag (hyppigst bagre gebets-blodprop) fra perifer årsag (hyppigst AUVP).

Akut svimmelhed ledsaget af nyopståede smerter og/eller øvrige røde flag: (dobbeltsyn (diplopi), synkebesvær (dysfagi), sløret tale (dysartri), ændret stemme (dysfoni), styringsbesvær (dysmetri) bør give mistanke om en alvorlig underliggende tilstand og foranledige yderligere udredning.

Behandling med oto-/vestibulotoksisk medicin kan give akut/subakut svimmelhed og balancebesvær, hvorfor det er vigtigt at spørge ind til dette i differentialdiagnostisk øjemed.

Obs.! BPPV kan også opfattes af mange patienter som konstant da utilpashed kan persistere, omend i mildere grad, imellem hovedbevægelser.

Anamnese

Anamnesen ved den akut svimle patient bør fokusere på:

Objektiv undersøgelse

Udover neurologisk undersøgelse med vurdering af kraft, tonus og sensibilitet bør der lægges særlig vægt på følgende områder:

Hvornår skal ”HINTS +” bruges?

Hos patienter hvor alle 3 nedenstående er opfyldt:

• Har spontannystagmus
• Monosymptomatisk svimmelhed som er konstant til stede
• Hos patienter der er svimle på undersøgelsestidspunktet

I praksis bør der i første omgang undersøges for nystagmus med og uden ophævelse af visuel fiksation (f.eks. Bartels brille).

OBS! Ét centralt fund i ”HINTS +” undersøgelsen er nok til, at patienten bør udredes som mulig central årsag til svimmelheden.

Fund ved ”HINTS +” der tyder på perifer læsion (AUVP)

Nystagmus: Horisontal spontannystagmus der følger Alexander’s lov. Såfremt der IKKE findes spontannystagmus undersøgt med og uden mulighed for visuel fiksation (f.eks. Bartels Brille), bør anden årsag end AUVP mistænkes.

HIT: Catch-up sakkade ved HIT.

Test-of-skew: Ingen vertikal indstillingsbevægelse. En rent horisontal indstillingsbevægelse kan ses ved latent skelen og er ikke tegn på central læsion.

Hørelse: intet nyopstået høretab

Billeddiagnostik

• MR-cerebrum med DWI anbefales ved forekomsten af røde flag og/eller 1 eller flere centrale tegn på ”HINTS +” undersøgelse hos patienter med AVS. OBS: Tidlig MR (under 48 timer fra symptomdebut) kan være falsk negativ for iskæmisk stroke særligt i det bagre gebet.
• Rutinemæssig akut CT ved isoleret AVS uden røde flag (diplopi, dysfagi, dysartri, dysmetri, dysfoni) frarådes, da CT har lav sensitivitet for iskæmi i det bagre gebet. CT kan bruges til at udelukke blødning f.eks. forud for opstart af blodfortyndende behandling ved mistanke om vaskulær årsag til svimmelhed.

Behandling – akut fase og tidlig opfølgning

Hvis central årsag (stroke/TCI) mistænkes eller bekræftes, behandles efter gældende instruks for stroke (link).

Såfremt perifer årsag mistænkes, bør pt. behandles efter gældende retningslinjer for behandling af AUVP (link).

Referencer

1. HINTS to Diagnose Stroke in Acute Vestibular Syndrome. Three-step Bedside Oculomotor Examination More Sensitive Than Early MRI Diffusion-Weighted Imaging. J Kattah, A Talkad, D Wang, Y Hsieh, D Newman-Toker. 2009;40:3504-3510
2. HINTS in the Acute Vestibular Syndrome: Pearls and Pitfalls. Kung NH, Van Stavern GP & Gold DR. J Neuro-Ophthalmol 2018; 38: 244-250
3. Diagnosing Stroke in Acute Dizziness and Vertigo Pitfalls and Pearls. Tehrani AS, Kattah JC, Kerber KA, Gold DR, Zee DS, Urrutia VC,  Newman-Toker   Stroke 2017; 49: 788-795
4. Kim JS, Newman-Toker DE, Kerber KA, Jahn K, Bertholon P, Waterston J, Lee H, Bisdorff A, Strupp M. Vascular vertigo and dizziness: Diagnostic criteria. J Vestib Res. 2022;32(3):205-222. doi: 10.3233/VES-210169. PMID: 35367974; PMCID: PMC9249306.
5. Tarnutzer AA, Kerkeni H, Diener S, et al. Diagnosis and treatment of vertigo and dizziness : Interdisciplinary guidance paper for clinical practice. Diagnostikund Therapie bei Schwindel : Interdisziplinärer Leitfaden für die klinische Praxis. Englische Version. HNO. 2025;73(Suppl 3):357-369. doi:10.1007/s00106-025-01599-z

Senest opdateret: 16. september 2026
Forfattere: Asher Lou Isenberg, Karen Ægidius
Referenter: Dan Dupont Hougaard, Allan Lohse
Godkender: Thomas Truelsen

Strategidokument

Formål: Beskrivelse af strategisk tilgang til svimmelhed i klinisk praksis

Definition: Svimmelhed dækker i almindelig tale over ørhed, snurren i hovedet, balanceusikkerhed eller generel utilpashed samt vertigo. Vertigo betegner en falsk fornemmelse af bevægelse. Dette kan både være en fornemmelse af at omgivelserne bevæger i forhold til personen (ekstern vertigo) eller at personen bevæger sig i forhold til omgivelserne (intern vertigo). Bevægelsesillusionen kan være rotatorisk, gyngende, lineær eller en kombination heraf. Bevægelsesillusionen karakter er vanskelig at beskrive for mange patienter (f.eks. rotatorisk over for nautisk) og er ikke specifik for nogen sygdomsproces.

Vertigo opstår på baggrund af manglende eller konfliktfyldte informationer om kroppens position i forhold til omgivelserne. Balancen opretholdes ved samspil mellem tre sanser som hjernen opsamler informationer fra: 1) synet, 2) det indre øres parrede vestibulære apparat og kroppens proprioceptorer. Denne information forarbejdes i hjernestamme, cerebellum og banerne derimellem (centralt). En forstyrrelse enten i de sensoriske informationer eller den centrale forarbejdning vil give oplevelsen af svimmelhed/vertigo.

Svimmelhed som hoved- eller ledsagesymptom er en hyppig problemstilling i den danske befolkning. Det anslås, at 15-20 % af befolkningen oplever svimmelhed inden for et år, og årsagerne spænder over flere overvejende medicinske specialer. Mange patienter oplever anfaldsvise symptomer, som kan være invaliderende og medføre øget risiko for fald. Svimmelhed skaber betydelig utryghed, da anfald ofte opstår uforudsigeligt og påvirker både arbejdsevne og livskvalitet.

En systematisk og evidensbaseret tilgang er derfor afgørende for at sikre korrekt diagnostik og behandling.

Hyppige og alvorlige årsager

Svimmelhed kan have mange årsager: kardielle, medicinbivirkninger, læsioner i centralnervesystemet eller i de perifere balanceorganer. De sidste to er ofte akut opståede, en hyppig årsag til henvendelse hos egen læge og i akutmodtagelser og derfor vigtige at kunne skelne i klinikken.

Den initiale vurdering bør fokusere på de hyppigste tilstande, herunder:

• Benign paroksysmal positionsudløst svimmelhed (BPPV)
• Akut unilateral vestibulopati (AUVP), tidligere betegnet neuritis vestibularis
• Ménières sygdom

Derudover bør tages stilling til om der er tegn på central årsag til svimmelhed. Yderligere uddybning af centrale tegn findes under de enkelte instrukser.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at alvorlige centrale årsager også kan give svimmelhed. Især stroke i den posteriore cirkulation klinisk kan ligne perifere årsager og skal derfor altid overvejes. Disse tilstande er tidskritiske og kræver akut udredning.

Psykogene faktorer, herunder angst, kan bidrage til (og forværre) symptombilledet, ofte i kombination med en underliggende somatisk sygdom. Medicininduceret svimmelhed er ligeledes en væsentlig årsag, især hos ældre patienter.

Klinisk tilgang

En struktureret tilgang til den svimle patient lettes ved at opdele symptomerne i:

• Akut svimmelhed / Akut vertiginøst syndrom (AVS)
• Episodisk svimmelhed / Episodisk vertiginøst syndrom (EVS)
• Kronisk svimmelhed / Kronisk vertiginøst syndrom (CVS)

I den akutte fase, kan disse kan videre opdeles afhængigt af om symptomerne er spontant opstået (s-AVS / s-EVS) eller udløst af specifikke triggers (t-AVS / t-EVS) som f.eks. hovedbevægelser eller behandling med ototoksisk medicin. CVS opdeles typisk ikke på samme måde.

Tabel 1. Årsager til svimmelhed, grupperet efter varighed og karakter af symptomer (ikke udtømmende).

Figur 1. Differential diagnoser baseret på typisk symptom varighed. Modificeret fra [4].

PPPD: Persistent Postural-Perceptual Dizziness ; BPPV: Benign Paroxysmal Positionsudløst Vertigo ; SCDS: Superior Canal-Dehiscens Syndrom ; AUVP: Akut Unilateral Vestibulopati ; TCI: Transitorisk Cerebral Iskæmi

Diagnostisk strategi

En grundig og struktureret anamnese er afgørende for at kunne lave de korrekte kliniske undersøgelser og parakliniske test. En patient kan opleve flere forskellige former for svimmelhed samtidig, og der findes mange tilstande, hvor svimmelhed er et sekundært symptom til en anden sygdom.

Det første anfald af episodisk svimmelhed som led i f.eks. Ménières sygdom vil ikke i den akutte fase kunne skelnes fra AUVP. Her er det anamnesen og den kliniske undersøgelse der er afgørende for hvordan patienten bør følges op.

Optagelse af en svimmelhedsanamnese

Formålet med den systematiske svimmelhedsanamnese er at skelne mellem de hyppigste vestibulære syndromer og identificere tegn på alvorlige, centrale årsager som fx stroke, samt hjerte-kar-problemer eller medicinbivirkninger. Tabel 2 viser eksempler på relevante spørgsmål.

Tabel 2. Nyttige spørgsmål ved udredning af svimmelhed.

Objektiv undersøgelse af den svimle patient

Generel objektiv og neurologisk undersøgelse gennemføres afhængigt af hvilken type af syndrom patienten præsenterer med. For videre beskrivelse af disse se de enkelte undersider:

Akut svimmelhed

Episodisk svimmelhed (link til vejledning)

Kronisk svimmelhed (link til vejledning)

Nystagmus

Nystagmus er ufrivillige, rytmiske øjenbevægelser karakteriseret ved en langsom fase efterfulgt af en hurtig korrigerende fase. Nystagmus kan opstå som følge af patologi i enten det vestibulære system i det indre øre eller i centralnervesystemet, herunder cerebellum og hjernestammen. De forskellige årsager er ofte forbundet med karakteristiske nystagmusmønstre. Tilstedeværelsen og karakteren af nystagmus kan derfor give vigtig information om årsagen til patientens svimmelhed.

En perifer vestibulær nystagmus, som typisk skyldes nedsat funktion af det ene vestibulære apparat, følger som regel Alexander’s lov. Dette indebærer, at nystagmus tiltager i intensitet, når patienten ser i retning af den hurtige fase, aftager ved blik i modsat retning og er mindst udtalt ved blik lige frem.

Central nystagmus kan ses ved læsioner i cerebellum eller hjernestammen. Denne type nystagmus kan blandt andet manifestere sig som up-beat-, down-beat- eller rent torsionel nystagmus, være pendulær (dvs. uden hurtig fase) eller ændre retning ved sideblik (gaze-evoked nystagmus).

Organisering af behandling i Danmark

Udredning og behandling af svimmelhed er i Danmark fordelt mellem flere specialer, herunder intern medicin, geriatri, øre-næse-hals (ØNH) og neurologi.

I primærsektoren vil det i de fleste tilfælde være den praktiserende læge eller en privatpraktiserende øre-næse-hals-læge, der er nøgleperson i udredning og behandling af patienter med monosymptomatisk svimmelhed. Opfølgning af patienter med benign paroksysmal positionsudløst svimmelhed (BPPV) og akut unilateral vestibulopati (AUVP) foregår overvejende i primærsektoren.

På sekundært niveau vil patienter blive henvist til hospitalsafdelinger, herunder ØNH-afdelinger (f.eks. i Aalborg, Gødstrup og Aarhus), medicinske eller neurologiske afdelinger. Desuden kan praktiserende speciallæger i neurologi inddrages ved mistanke om central årsag til svimmelheden.

I Danmark findes der få højt specialiserede svimmelhedscentre, herunder Center for Svimmelhed og Balance ved Aalborg Universitetshospital og Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet som varetager udredning og behandling på tertiært niveau. Derudover findes der regionale svimmelhedsklinikker ved bl.a. Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup, som varetager udredning af patienter med vestibulære lidelser. På flere hospitaler, herunder OUH, foregår udredning af svimmelhed ligeledes i ØNH-regi uden formel centerstruktur. Endelig findes der tværfaglige faldklinikker, typisk i geriatrisk regi, hvor patienter med svimmelhed og faldtendens udredes.

Referencer

1. Neuhauser HK. The epidemiology of dizziness and vertigo. Handb Clin Neurol. 2016;137:67-82. doi: 10.1016/B978-0-444-63437-5.00005-4. PMID: 27638063.
2. Neuhauser HK, Radtke A, von Brevern M, Lezius F, Feldmann M, Lempert T. Burden of Dizziness and Vertigo in the Community. Arch Intern Med. 2008;168(19):2118–2124. doi:10.1001/archinte.168.19.2118
3. Newman-Toker DE, Edlow JA. TiTrATE: A Novel, Evidence-Based Approach to Diagnosing Acute Dizziness and Vertigo. Neurol Clin. 2015 Aug;33(3):577-99, viii. doi: 10.1016/j.ncl.2015.04.011. PMID: 26231273; PMCID: PMC4522574.
4. Tarnutzer AA, Kerkeni H, Diener S, et al. Diagnosis and treatment of vertigo and dizziness : Interdisciplinary guidance paper for clinical practice. Diagnostik und Therapie bei Schwindel : Interdisziplinärer Leitfaden für die klinische Praxis. Englische Version. HNO. 2025;73(Suppl 3):357-369. doi:10.1007/s00106-025-01599-z