Definitioner

En visuel illusion er en fejlperception af en eksisterende stimulus.
Dvs. en forkert opfattelse af hvad man ser; synsoplevelsen passer ikke med fx hvilke former og farver rummet eller de i rummet værende objekter i virkeligheden har.

En visuel hallucination er en falsk perception uden en ledsagende stimulus. De inddeles i simple (skygger, farver, former) og komplekse (personer, dyr, gestalter) hallucinationer.
Dvs. opfattelsen af at få visuelle indtryk af noget (objekter, lys, farver osv.) der ikke findes i synsfeltet.

Anamnese

Patienter med visuelle forstyrrelser kan have symptomer som illusioner og hallucinationer, der kan relateres til sygdomme intraokulært, i n. opticus eller i cerebrum.

Spørg ind til:

• Sygehistorie (cancer, hovedtraume, demens, stoffer)
• Hvad ser patienten? (begge øjne, debut, udvikling, varighed/transitorisk visustab, provokerende faktorer)
• Andre ledsagende oftalmologiske symptomer (sløret syn, diplopi, synsfeltsudfald)
• Andre ledsagende neurologiske symptomer (hovedpine, kognition, psykisk)
• Medicinanamnese

Objektiv undersøgelse indbefatter

• Øjeninspektion:
  • pupiller
  • ptose
  • orbita
  • oftalmoskopi
• Farvesyn – Ishihara
• Lysrefleks
• > 50 år – Palpation af a. temporalis
• Synsfelt
• Øjenbevægelser
• Blodtryk
• Øvrig neurologisk undersøgelse
• Evt. spaltelampeundersøgelse via øjenlæge

Tabel 1. Vejledning ved Visuelle Illusioner

Tabel 2. Vejledning ved Visuelle Hallucinationer

Tabel 3. Typiske symptomer ved særlige tilstande med synsforstyrrelser

Paraklinik

• Urin og blod: Især stofpåvirkning, infektion eller forgiftning skal udelukkes.
• CT-C: Hvis akut læsion mistænkes.
• MR-C: Udeluk strukturel årsag og ved mistanke om cerebral iskæmi skal DWI-sekvenser inkluderes.
• EEG: Hvis cerebral årsag mistænkes, kan EEG især visualisere paroxystisk aktivitet og encephalopatier som ætiologi til illusionerne eller hallucinationerne.
• Henvisning til øjenlæge: Hvis okulær årsag mistænkes.

Referencer

The Neuro-Ophthalmology Survival Guide By Anthony Pane, MBBS MMedSc FRANZCO PhD, Neil R. Miller, MD FACS and Mike Burdon, BSc MB BS MRCP FRCOphth

Senest revideret: 02.09.2025
Forfattere: Joanna Gesche, Anders Hougaard og Anders Sode West
Referenter: Jette Lautrup Battistini og Steffen Ellitsgaard Hamann
Godkendt af: Annette Sidaros, gruppe E

Definitioner

Synstab / sløret syn kan være forbigående eller persisterende og man skelner mellem monokulært og binokulært synstab / synssløring. Ledsagende kan ses både positive visuelle fænomener (obskurationer, fotopsi) og negative visuelle symptomer (skygger, sortnen, sløring).

Anamnese

• Monokulært / binokulært synsforstyrrelser – OBS patienter med hemianopsi klager ofte over monokulære synsforstyrrelser!
• Visus
• Tørre øjne
• Påvirket farvesyn
• Smerter
• Rødme
• Traume
• Forudgående episoder
• Ledsagefænomener
• Prodromer
• Provokerende og lindrende faktorer (inkl varme og kulde)
• Risikofaktorer / familiær anamnese
• Andre lidelser

Paraklinik (sammenfatning)

Undersøgeler ved forbigående / persisterende synstab som bør overvejes:

• Neurologisk undersøgelse (OBS apopleksi, MS) – fokus på pupilforhold, synsfelter, øjenmuskelpareser, pulsationsforhold i a. temporales og ømhed ved palpering.
• Blodprøver: Sænkningsreaktion, CRP, D-dimer, koagulationsudredning, vaskulitudredning.
• UL af halskar  – cerebrovaskulær udredning med CTC og evt. MRC med / uden kontrast.
• EKG, eventuel yderligere kardiel udredning (Holter og øvrig emboliudredning)
• EEG ved mistanke om epileptiske fænomener
• Lumbalpunktur – ved mistanke om MS, inflammatoriske lidelser, neuroinfektioner, trykforhøjelse

Ved tvivl kontakt vagthavende øjenlæge!

Tabel 1. Forbigående synstab (<24h)

* = Monokulært: foran chiasma opticum (n. opticus, i selve øjet)
** = Binokulært: bag chiasma opticum (chiasma opticum, tractus opticus, radiatio optica og synscortex)

Tabel 2. Persisterende synstab (≥24h)

Referencer

The Neuro-Ophthalmology Survival Guide By Anthony Pane, MBBS MMedSc FRANZCO PhD, Neil R. Miller, MD FACS and Mike Burdon, BSc MB BS MRCP FRCOphth

Senest revideret: 02.09.2025
Forfattere: Joanna Gesche, Anders Hougaard og Anders Sode West
Referenter: Jette Lautrup Battistini og Steffen Ellitsgaard Hamann
Godkendt af: Annette Sidaros, gruppe E

Keywords: Synstab, sløret syn, monokulært, binokulært, opticusneuritis, papilødem, amaurosis fugax, glaukom, PRES, retinal veneokklusion

Definition
Oplevelse af at se to billeder af et enkelt objekt. Billederne kan være forskudt i forhold til hinanden horisontalt, vertikalt, skråt eller en blanding af disse retninger.

Forkortelser
AMD: Aldersrelateret makuladegeneration
INO: Internukleær oftalmoplegi
MS: Multipel sklerose
RAPD: Relativ afferent pupildefekt

Dobbeltsyn (diplopi) kan være det første tegn på en livstruende tilstand eller det kan være helt benignt. En hurtig og systematisk vurdering af patienten med dobbeltsyn er derfor afgørende.

Tilgang til patienten med dobbeltsyn

1) Er der tale om egentligt dobbeltsyn?
Ved dobbeltsyn forstås den subjektive opfattelse af at se to billeder af et og samme objekt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at klagen “dobbeltsyn” hos nogle patienter kan dække over andre synsforstyrrelser. Sløret syn, synsfeltsdefekter, metamorfopsi (ved makulære sygdomme som AMD), oscillopsier (ved nystagmus) eller komplekse synsforstyrrelser som palinopsi beskrives ikke sjældent af patienter som at “se dobbelt”.

2) Monokulært eller binokulært dobbeltsyn?
Ved monokulært dobbeltsyn forstås dobbeltsyn, der ses med ét øje for sig og ikke forsvinder ved tildækning af modsatte øje. Tilstanden omtales kun kort her, da den sjældent repræsenterer neurologisk lidelse. Årsagen findes oftest i øjets brydende medier, typisk katarakt eller ukorrigeret astigmatisme. Dobbeltsynet beskrives typisk som en skygge omkring et objekt og ikke som to adskilte billeder. Tilstanden forværres ikke ved ændring af blikretningen.

En refraktionsanomali kan påvises simpelt bed-side, da den bedres,
når patienten ser gennem et pinhole. Andre årsager kan være makulær sygdom (kan påvises med Amsler-kort), tørre øjne eller dårligt tilpasset kontaktlinse. Hvis der ikke i øvrigt er tegn på akut øjensygdom (smerter, rødme, nedsat visus) kan disse tilstande håndteres ved henvisning til egen øjenlæge.

Bilateralt monokulært dobbeltsyn er ofte tegn på en ikke-organisk lidelse, men er beskrevet ved læsioner i den visuelle associationscortex.

3) Udredning af binokulært dobbeltsyn
Binokulært dobbeltsyn kan skyldes sygdomme relateret til øjenhulen, de ekstraokulære muskler, den neuromuskulære overgang, 3., 4. og 6. kranienerve samt centrale læsioner i hjernestamme eller cerebellum.

I en retrospektiv opgørelse af monosymptomatisk dobbeltsyn fra en
oftalmologisk akutklinik var der tale om binokulært dobbeltsyn i 89% af tilfældene (Comer et al., Eye 2007). Den hyppigste årsag var
kranienerve-monoparese (67%), særligt abducensparese på mikrovaskulær baggrund (som følge af diabetes og/eller hypertension). Kranienervepareser som følge af diabetes eller hypertension har en god prognose med sandsynlig spontan remission inden for 2-3 måneder.

Det væsentligste ved vurdering af patienten med binokulært dobbeltsyn er at udelukke alvorlig neurologisk årsag (se Tabel 1). Ved uafklaret eller usikker genese kan der henvises til neuro-oftalmolog.

Anamnese
– Er billederne adskilt vertikalt eller horisontalt (oven på eller ved siden af hinanden)?
Vertikalt dobbeltsyn er hyppigst ved thyroideasygdom, trochlearisparese eller orbitatraume. Horisontalt dobbeltsyn ses ved abducensparese eller INO.

– Er dobbeltsynet konstant eller varierende?
Forværring i løbet af dagen kan tyde på myasthenia gravis, men ses også
ved latent skelen.

– Er dobbeltsynet værst i en bestemt blikretning?

– Debut?
Akut: fx iskæmi, kompression fra aneurisme. Subakut: fx
thyroideasygdom, INO ved MS.

-Ledsagesymptomer?
Smerter omkring øjet/hovedpine kan ses ved iskæmi, inflammation
(arteritis temporalis), infektion eller forhøjet intrakranielt tryk. Træthed/kraftnedsættelse, ptose, synkebesvær: myasteni

– Tidligere sygdomme?
Er der risikofaktorer for mikrovaskulær sygdom: Diabetes, hypertension. Er der kendt thyroideasygdom, cancer eller MS?

-Medicin?
Natriumkanalblokkere (ex hyppigt anvendte antiepileptika), gabapentin, citalopram og fluorquinoloner kan have dobbeltsyn som sjælden bivirkning.

Objektiv undersøgelse

– Patienter der holder sig for det ene øje for at afhjælpe dobbeltsyn har binokulært dobbeltsyn og holder sig oftest for det syge øje

-Er der abnorm hovedposition (hoveddrejning eller -tilt)?
Hovedtilt i retning væk fra det afficerede øje kan ses ved (længerevarende) trochlearisparese.

-Øjenlåg
Ptose kan indikere oculomotoriusparese, Horners syndrom eller myasteni. Øjenlågsretraktion kan indikere thyroideasygdom.

-Er der proptose/eksoftalmus?
Kan ses ved thyroideasygdom (hyppigst Graves sygdom), orbital inflammation, tumor i orbita, eller carotico-cavernøs fistel

-Pupilstørrelse og lysreaktion
Unilateral dilateret pupil og dobbeltsyn skal give mistanke om oculomotoriusparese på baggrund af tryk fra intrakraniel aneurisme (ofte sv.t. a. communicans posterior eller a. carotis interna). Let ptose og ipsilateral miosis giver mistanke om Horners syndrom som led i carotisdissektion (kun sjældent associeret med dobbeltsyn), hjernestammelæsion eller sygdom i sinus cavernosus.

-Oftalmoskopi – er der papilødem?
Kranienervepareser, særligt abducensparese, er et hyppigt “false localising sign” ved forhøjet intrakranielt tryk.

-Øjets stilling
Brug lyskilde og se efter den corneale lysrefleks for at vurdere om der er diskret grad af øjenaksedeviation. Falder lysrefleksen midt i begge pupiller er der parallelle øjenakser.

-Ved undersøgelse af øjenbevægelser spørges til dobbeltsyn i alle 9 øjenpositioner.

-Små deviationer kan påvises med Maddox-stav eller rød glas-test.
Huskeregel ved horisontalt dobbeltsyn: Hvis det røde glas sættes foran det højre øje og øjenakserne er krydsede, vil det røde billede være til højre. Hvis øjenakserne divergerer, vil det røde billede være til venstre.

Bilkørsel

Af “Vejledning om helbredskrav til kørekort” (Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017) fremgår følgende:
“For Gruppe 1-førere gælder, at et nyligt konstateret tilfælde af dobbeltsyn eller et så stort tab af synsevne på det ene øje, at vedkommende funktionelt er blevet enøjet, bør efterfølges af et kørselsforbud i en individuelt fastsat periode. Før genoptagelse af kørsel skal kørekortet fornyes. Er tilstanden reversibel, kan det dog være tilstrækkeligt at udstede et lægeligt kørselsforbud, indtil tilstanden er normaliseret.

Dobbeltsyn vil som udgangspunkt ikke være foreneligt med kørsel med Gruppe 2-køretøjer, men må vurderes nøje i hvert enkelt tilfælde med henblik på at fastlægge dobbeltsynets beliggenhed og udstrækning og det binokulære synsfelt. Da der til Gruppe 2 kræves syn på begge øjne, er behandling med klap ikke tilstrækkelig for at få kørselsforbuddet ophævet.”

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=158670

Tabel 1. Vigtige årsager til binokulært dobbeltsyn

Senest revideret: 19.07.2025
Forfattere: Joanna Gesche, Anders Hougaard og Anders Sode West
Referenter: Jette Lautrup Battistini og Steffen Ellitsgaard Hamann
Godkendt af: Annette Sidaros, gruppe E

Definitioner

AHI: Apnø-hypopnø index (antal af apnøer og hypopnøer pr. times søvn) fastsat ved søvnundersøgelse (f.eks. polysomnografi eller kardiorespiratorisk monitorering).
CPAP: Continuous positive airway pressure

ESS: Epworth Sleepiness Scale

Søvnanfald: at man falder i søvn/døser uden at have planlagt det/intention om at sove/døse

Kørekort (oplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed):

• Gruppe 1
  • AM – Stor knallert
  • A1 – Lille motorcykel
  • A2 – Mellemstor motorcykel
  • A – Stor motorcykel
  • B – Almindelig personbil
  • BE – Almindelig bil med stort påhængskøretøj
  • TM – Traktor og motorredskab
• Gruppe 2
  • C1 – Lille Lastbil
  • C – Stor lastbil
  • D1 – Lille bus
  • D – Stor bus
  • C1/E, C/E og D1/E, D/E – Stort påhængskøretøj
  • Øvrige rettigheder under Gruppe 2
    • Erhverv D1, D – Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
    • Godkendelse som kørelærer

Generelt

For alle personer med søvnanfald eller udtalt dagsøvnighed (se nedenfor), uanset årsag, gælder, at der er øget trafikfarlighed og kørselsforbud bør overvejes.

I vurdering af dagsøvnighed bør foretages en samlet årsagsvurdering. Dagsøvnighed kan kvantificeres med Epworth Sleepiness Scale (ESS), og værdier over 15 må, som udgangspunkt, betragtes som ikke foreneligt med bilkørsel. ESS kan dog ikke stå alene og bør være del af en helhedsvurdering af patientens symptomer på dagsøvnighed, risiko for søvnanfald ved bilkørsel og maskinbetjening. Der skal tages højde for behandlingseffekt, compliance og der bør foretages klinisk vurdering af ESS-værdierne.

Ligeledes kan overvejes nyt kørselsforbud, såfremt en patient med tidligere kørselsforbud vælger at stoppe sin behandling.

De enkelte søvnsygdomme og særlige forhold gennemgås nedenfor.

Obstruktiv søvnapnø

Den mest almindelige behandling af søvnapnø er simpel, men normalt kun virksom ved korrekt og fast natlig behandling. Det er derfor ofte nødvendigt med vedvarende og livslang kontrol hos en speciallæge.

Lægeligt kørselsforbud

Ved moderat eller svær obstruktiv søvnapnø (dvs. AHI ≥15) bør der gives et lægeligt kørselsforbud, hvis der samtidigt er udtalt dagsøvnighed med risiko for nedsat koncentration og søvnanfald under kørslen.
I vurderingen af, om der bør udstedes et kørselsforbud, bør lægen inddrage, hvilken kørekortkategori der er tale om.

Ved mistanke om moderat eller svær obstruktiv søvnapnø med udtalt dagsøvnighed (fx vurderet ud fra Epworth Sleepiness Scale, se ovenfor, eller rapporterede søvnanfald) bør der gives et kørselsforbud, indtil

• eventuel behandling er iværksat (f.eks. CPAP og at denne anvendes regelmæssigt (>70 % af nætterne, >4 timer)) og der har været opfølgende kontrol, se nedenfor
• tilstanden er bedret så meget, at kørsel vurderes at kunne foregå på betryggende måde

Ved fortsat udtalt dagsøvnighed trods vurderet optimal behandling bør anden mulig årsag til dagtræthed overvejes.
Der bør planlægges ny vurdering efter mindst 4 ugers kontinuerlig CPAP-behandling med henblik på hvorvidt kørselsforbud kan ophæves.

Såfremt patienten ikke opfylder kriterierne for at besidde kørekort, skal patienten oplyses om

• om midlertidigt kørselsforbud
• at sufficient behandling, såsom CPAP, tandskinne, kirurgi eller vægttab med verificering af effekt, er nødvendig for ophævelse af kørselsforbud
• at kørselsforbuddet kan indberettes til læge ved Styrelsen for Patientsikkerhed såfremt kørselsforbuddet ikke overholdes
• lægge plan for ophævelse af kørselsforbud

Nedlægges der kørselsforbud, skrives det tydeligt i journalen til gavn for videre opfølgning. Oplysningen bør så vidt muligt også videregives til patientens egen læge. Ligeledes journalføres en ophævelse af kørselsforbuddet.

Kørselsforbuddet kan ophæves, hvis risiko for dagtidssøvnanfald reduceres ved sufficient behandling eller anden intervention. Ligeledes overvejes behov for nyt kørselsforbud, hvis en patient med tidligere kørselsforbud vælger at stoppe sin behandling.

Krav ved udstedelse og fornyelse af kørekort

En ansøger, som lider af moderat eller svær obstruktiv søvnapnø (AHI ≥ 15), som ubehandlet medfører udtalt dagsøvnighed, kan få udstedt og fornyet kørekort, hvis

• det i en lægeudtalelse er dokumenteret, at den pågældende har tilstrækkelig kontrol over lidelsen
• patienten følger en passende behandling (f.eks. CPAP og anvender denne regelmæssigt (>70 % af nætterne, >4 timer))
• det er vurderet, at ansøgeren kan køre sikkert

I vurderingen af den trafiksikkerhedsmæssige risiko må den behandlingsansvarlige læge tage hensyn til, hvilke kørekortkategorier den pågældende har kørekort til. Søvnapnø kan have langt større betydning for en chauffør, som kører en hel arbejdsdag sammenlignet med en person, som kun sporadisk kører personbil.

Vilkår om tidsbegrænsning

• • Kørekort til Gruppe 1 kan udstedes med en tidsbegrænsning på op til maksimalt tre år
  • Kørekort til Gruppe 2 kan udstedes med en tidsbegrænsning på et år

Ansøgere/førere, som har søvnapnø, men ubehandlet ikke lider af udtalt dagsøvnighed, kan få udstedt og fornyet kørekort til alle kategorier uden særlige vilkår.
Der bør foreligge lægelige oplysninger om graden af dagtræthed ved ubehandlet søvnapnø. Såfremt der ikke kan bekræftes oplysninger om dette forhold, er der sædvanligvis ikke baggrund for at give en særlig tidsbegrænsning.

Dokumentation ved udstedelse og fornyelse af kørekort
Ved ansøgning om udstedelse, fornyelse, udvidelse eller generhvervelse af kørekort, skal lægen udfylde en kørekortattest med detaljeret udfyldelse af attestens punkt J »Anden sygdom eller andre helbredsmæssige forhold herunder søvnapnø«.

I rubrikken »Supplerende oplysninger« i kørekortattesten skal lægen oplyse, om ansøgeren

• har tilstrækkelig kontrol over lidelsen
• følger en passende behandling (f.eks. CPAP og anvender denne regelmæssigt (>70 % af nætterne, >4 timer))
• om tilstanden ubehandlet medfører udtalt dagsøvnighed
• er vurderet at kunne køre sikkert

Der må i vurderingen tages hensyn til

• • hvilke kategorier ansøgeren har eller ønsker kørekort til
  • hvor meget vedkommende kører

Narkolepsi og hypersomni

Lægeligt kørselsforbud
Ubehandlet narkolepsi og hypersomni udgør en stor fare for trafiksikkerheden, som kan sidestilles med risikoen ved epilepsi.
Lægeligt kørselsforbud bør udstedes, hvis patienten har søvnanfald og forbud bør opretholdes indtil tilstanden er velbehandlet. Tilstanden bør kontrolleres jævnligt.

Genoptagelse af kørsel

Patienten bør være symptomfri (fri for søvnanfald), før kørslen kan genoptages.

• Kørekort til gruppe 1: typisk tre måneders symptomfrihed
• Kørekort til gruppe 2: permanent kørselsforbud kan være nødvendigt på grund af de særlige risici, der er ved at føre disse køretøjer og den statistisk set længere samlede køretid.

Patienten indskærpes udelukkende at køre bil i velbehandlet tilstand.

Krav ved udstedelse og fornyelse af kørekort

Kørekort til gruppe 1-køretøjer
Kørekort kan udstedes, hvis ansøgeren er i stabil behandling og har været symptomfri i mindst tre måneder. Kørekortet udstedes sædvanligvis med en tidsbegrænsning på to år.
Tidsbegrænsningen har til formål at sikre opfølgning på de særlige trafiksikkerhedsmæssige risici, der er forbundet med denne sygdom.

Kørekort til gruppe 2-køretøjer
Kørekort kan udstedes i de helt særlige situationer, hvor de behandlingsmæssige resultater er gode og normaliserer tilstanden. Der er en tidsbegrænsning på sædvanligvis to år.
Tidsbegrænsningen har til formål at sikre opfølgning på de særlige trafiksikkerhedsmæssige risici, der er forbundet med denne sygdom.

Dokumentation ved udstedelse og fornyelse af kørekort
Der bør foreligge aktuelle journaloplysninger eller en aktuel udtalelse fra en speciallæge i neurologi med oplysning om, hvilken behandling der gives, og hvorvidt ansøgeren er fri for søvnanfald efter tre måneders stabil behandling.

Søvninducerende lægemidler
Patienter der behandles med sederende lægemidler såsom benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, lægemidler med sederende virkning f.eks. sederende antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika, dopaminerge lægemidler etc. skal informeres om at disse er trafikfarlige. Der skal udstedes et midlertidigt kørselforbud med varighed fra to til fire uger, men længden skal altid bero på en konkret vurdering. Før et kørselforbud ophæves skal ordinerende læge nøje vurdere, om der er symptomer på kognitiv påvirkning. Såfremt det skønnes forsvarligt, og der jævnligt sker opfølgning, kan lægen ophæve det lægelige kørselsforbud.
Ved daglig brug af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler med en halveringstid på over 10 timer bør den ordinerende læge overveje udstedelse af et kørselsforbud, så længe behandlingen pågår.
Ved dosisændringer i behandling med dopaminerge lægemidler, bør man være særligt opmærksom på, at dette kan inducere søvnanfald.

Ved andre sygdomme og ved anvendelse af trafikfarlige (sederende) lægemidler henvises også til Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om helbredskrav til kørekort fra 2022 (Vejledning om helbredskrav til kørekort november 2022 (stps.dk)).

Senest revideret: 14.05.2025
Forfattere: Laura Ponsaing og Joanna Gesche
Referenter: Poul Jennum, Christoph Beier og Kristina Svendsen
Godkendt af: Annette Sidaros

Keywords: Kørekort, søvnapnø, narkolepsi, sedativa

Formål: At give et overblik over reglerne om lægeligt kørselsforbud i forbindelse med de hyppigste neurologiske problemstillinger.

Kørekortskategorier

• Gruppe 1
  AM, A1, A2, A stor knallert/motorcykel
  B, B/E alm. bil +/- anhænger
  TM traktor og motorredskab
• Gruppe 2
  C1, C, C1/E, C/E  lastbil +/- anhænger
  D1, D, D1/E, D/E bus +/- anhænger
  Erhverv D1, D som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring samt godkendelse som kørelærer (tidligere Erhverv B til taxa) udstedes af Færdselsstyrelsen.
• Særlige motorkøretøjer:
  Knallert
  Ingen formelle helbredskrav for knallert som kører mindre end 30 km/time.
  Knallert 45 – kræver kørekort AM (gruppe 1)
  Traktor og motorredskab (f.eks. truck)
  På privat område er der ingen helbredskrav.

På offentlig vej (”Traktorkørekort”): Helbredskrav som for gruppe 1

Lægeligt kørselsforbud: Ifølge autorisationslovens §44 har lægen i forbindelse med sin virksomhed som læge for patienten pligt til at udstede et kørselsforbud når denne vurderer at en patient ikke kan føre et motorkøretøj på betryggende måde på baggrund af sit helbred. Lægen skal sikre sig at patienten forstår informationen. Kørselsforbuddet, given patientinformation samt patientens accept skal journalføres. Ved tvivl, manglende oplysninger eller uenighed kan kørekortssag påbegyndes. Hvis lægen bliver opmærksom på at kørselsforbuddet ikke overholdes, skal dette indberettes til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Hvis akut indgriben vurderes nødvendigt, skal politiet kontaktes.

Der henvises i øvrigt til de overordnede retningslinjer fra STPS : Helbredskrav til kørekort – Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk). 

For reglerne vedrørende epilepsi og bedvisthedspåvirkning henvises til: Kørekort og epileptiske anfald – nNBV

For reglerne vedrørende søvnlidelser henvises til: Kørekort og søvnlidelser – nNBV

For reglerne vedrørende apopleksi henvises til: Kørekort og apopleksi – nNBV

For reglerne vedrørende gliomer henvises til: Kørekort og gliomer – nNBV

For reglerne vedrørende demens henvises til: Kørekort og demens – nNBV

 Kørselsforbud ved neurologisk sygdom

Neurologisk sygdom som progredierer, kræver en vurdering af det samlede sygdomsbillede (fysisk og kognitivt) for at vurdere køreegnetheden.

Referencer

Helbredskrav til kørekort – Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

Senest revideret d. 19.05.2025
Forfattere: Joanna Gesche og Anya Holmberg-Thydén
Referenter: Annette Sidaros og Christoph Beier
Godkender: Christoph Beier, redaktionsgruppe E