Definitioner

En visuel illusion er en fejlperception af en eksisterende stimulus.
Dvs. en forkert opfattelse af hvad man ser; synsoplevelsen passer ikke med fx hvilke former og farver rummet eller de i rummet værende objekter i virkeligheden har.

En visuel hallucination er en falsk perception uden en ledsagende stimulus. De inddeles i simple (skygger, farver, former) og komplekse (personer, dyr, gestalter) hallucinationer.
Dvs. opfattelsen af at få visuelle indtryk af noget (objekter, lys, farver osv.) der ikke findes i synsfeltet.

Anamnese

Patienter med visuelle forstyrrelser kan have symptomer som illusioner og hallucinationer, der kan relateres til sygdomme intraokulært, i n. opticus eller i cerebrum.

Spørg ind til:

• Sygehistorie (cancer, hovedtraume, demens, stoffer)
• Hvad ser patienten? (begge øjne, debut, udvikling, varighed/transitorisk visustab, provokerende faktorer)
• Andre ledsagende oftalmologiske symptomer (sløret syn, diplopi, synsfeltsudfald)
• Andre ledsagende neurologiske symptomer (hovedpine, kognition, psykisk)
• Medicinanamnese

Objektiv undersøgelse indbefatter

• Øjeninspektion:
  • pupiller
  • ptose
  • orbita
  • oftalmoskopi
• Farvesyn – Ishihara
• Lysrefleks
• > 50 år – Palpation af a. temporalis
• Synsfelt
• Øjenbevægelser
• Blodtryk
• Øvrig neurologisk undersøgelse
• Evt. spaltelampeundersøgelse via øjenlæge

Tabel 1. Vejledning ved Visuelle Illusioner

Tabel 2. Vejledning ved Visuelle Hallucinationer

Tabel 3. Typiske symptomer ved særlige tilstande med synsforstyrrelser

Paraklinik

• Urin og blod: Især stofpåvirkning, infektion eller forgiftning skal udelukkes.
• CT-C: Hvis akut læsion mistænkes.
• MR-C: Udeluk strukturel årsag og ved mistanke om cerebral iskæmi skal DWI-sekvenser inkluderes.
• EEG: Hvis cerebral årsag mistænkes, kan EEG især visualisere paroxystisk aktivitet og encephalopatier som ætiologi til illusionerne eller hallucinationerne.
• Henvisning til øjenlæge: Hvis okulær årsag mistænkes.

Referencer

The Neuro-Ophthalmology Survival Guide By Anthony Pane, MBBS MMedSc FRANZCO PhD, Neil R. Miller, MD FACS and Mike Burdon, BSc MB BS MRCP FRCOphth

Senest revideret: 02.09.2025
Forfattere: Joanna Gesche, Anders Hougaard og Anders Sode West
Referenter: Jette Lautrup Battistini og Steffen Ellitsgaard Hamann
Godkendt af: Annette Sidaros, gruppe E

Definitioner

Synstab / sløret syn kan være forbigående eller persisterende og man skelner mellem monokulært og binokulært synstab / synssløring. Ledsagende kan ses både positive visuelle fænomener (obskurationer, fotopsi) og negative visuelle symptomer (skygger, sortnen, sløring).

Anamnese

• Monokulært / binokulært synsforstyrrelser – OBS patienter med hemianopsi klager ofte over monokulære synsforstyrrelser!
• Visus
• Tørre øjne
• Påvirket farvesyn
• Smerter
• Rødme
• Traume
• Forudgående episoder
• Ledsagefænomener
• Prodromer
• Provokerende og lindrende faktorer (inkl varme og kulde)
• Risikofaktorer / familiær anamnese
• Andre lidelser

Paraklinik (sammenfatning)

Undersøgeler ved forbigående / persisterende synstab som bør overvejes:

• Neurologisk undersøgelse (OBS apopleksi, MS) – fokus på pupilforhold, synsfelter, øjenmuskelpareser, pulsationsforhold i a. temporales og ømhed ved palpering.
• Blodprøver: Sænkningsreaktion, CRP, D-dimer, koagulationsudredning, vaskulitudredning.
• UL af halskar  – cerebrovaskulær udredning med CTC og evt. MRC med / uden kontrast.
• EKG, eventuel yderligere kardiel udredning (Holter og øvrig emboliudredning)
• EEG ved mistanke om epileptiske fænomener
• Lumbalpunktur – ved mistanke om MS, inflammatoriske lidelser, neuroinfektioner, trykforhøjelse

Ved tvivl kontakt vagthavende øjenlæge!

Tabel 1. Forbigående synstab (<24h)

* = Monokulært: foran chiasma opticum (n. opticus, i selve øjet)
** = Binokulært: bag chiasma opticum (chiasma opticum, tractus opticus, radiatio optica og synscortex)

Tabel 2. Persisterende synstab (≥24h)

Referencer

The Neuro-Ophthalmology Survival Guide By Anthony Pane, MBBS MMedSc FRANZCO PhD, Neil R. Miller, MD FACS and Mike Burdon, BSc MB BS MRCP FRCOphth

Senest revideret: 02.09.2025
Forfattere: Joanna Gesche, Anders Hougaard og Anders Sode West
Referenter: Jette Lautrup Battistini og Steffen Ellitsgaard Hamann
Godkendt af: Annette Sidaros, gruppe E

Keywords: Synstab, sløret syn, monokulært, binokulært, opticusneuritis, papilødem, amaurosis fugax, glaukom, PRES, retinal veneokklusion

Definition
Oplevelse af at se to billeder af et enkelt objekt. Billederne kan være forskudt i forhold til hinanden horisontalt, vertikalt, skråt eller en blanding af disse retninger.

Forkortelser
AMD: Aldersrelateret makuladegeneration
INO: Internukleær oftalmoplegi
MS: Multipel sklerose
RAPD: Relativ afferent pupildefekt

Dobbeltsyn (diplopi) kan være det første tegn på en livstruende tilstand eller det kan være helt benignt. En hurtig og systematisk vurdering af patienten med dobbeltsyn er derfor afgørende.

Tilgang til patienten med dobbeltsyn

1) Er der tale om egentligt dobbeltsyn?
Ved dobbeltsyn forstås den subjektive opfattelse af at se to billeder af et og samme objekt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at klagen “dobbeltsyn” hos nogle patienter kan dække over andre synsforstyrrelser. Sløret syn, synsfeltsdefekter, metamorfopsi (ved makulære sygdomme som AMD), oscillopsier (ved nystagmus) eller komplekse synsforstyrrelser som palinopsi beskrives ikke sjældent af patienter som at “se dobbelt”.

2) Monokulært eller binokulært dobbeltsyn?
Ved monokulært dobbeltsyn forstås dobbeltsyn, der ses med ét øje for sig og ikke forsvinder ved tildækning af modsatte øje. Tilstanden omtales kun kort her, da den sjældent repræsenterer neurologisk lidelse. Årsagen findes oftest i øjets brydende medier, typisk katarakt eller ukorrigeret astigmatisme. Dobbeltsynet beskrives typisk som en skygge omkring et objekt og ikke som to adskilte billeder. Tilstanden forværres ikke ved ændring af blikretningen.

En refraktionsanomali kan påvises simpelt bed-side, da den bedres,
når patienten ser gennem et pinhole. Andre årsager kan være makulær sygdom (kan påvises med Amsler-kort), tørre øjne eller dårligt tilpasset kontaktlinse. Hvis der ikke i øvrigt er tegn på akut øjensygdom (smerter, rødme, nedsat visus) kan disse tilstande håndteres ved henvisning til egen øjenlæge.

Bilateralt monokulært dobbeltsyn er ofte tegn på en ikke-organisk lidelse, men er beskrevet ved læsioner i den visuelle associationscortex.

3) Udredning af binokulært dobbeltsyn
Binokulært dobbeltsyn kan skyldes sygdomme relateret til øjenhulen, de ekstraokulære muskler, den neuromuskulære overgang, 3., 4. og 6. kranienerve samt centrale læsioner i hjernestamme eller cerebellum.

I en retrospektiv opgørelse af monosymptomatisk dobbeltsyn fra en
oftalmologisk akutklinik var der tale om binokulært dobbeltsyn i 89% af tilfældene (Comer et al., Eye 2007). Den hyppigste årsag var
kranienerve-monoparese (67%), særligt abducensparese på mikrovaskulær baggrund (som følge af diabetes og/eller hypertension). Kranienervepareser som følge af diabetes eller hypertension har en god prognose med sandsynlig spontan remission inden for 2-3 måneder.

Det væsentligste ved vurdering af patienten med binokulært dobbeltsyn er at udelukke alvorlig neurologisk årsag (se Tabel 1). Ved uafklaret eller usikker genese kan der henvises til neuro-oftalmolog.

Anamnese
– Er billederne adskilt vertikalt eller horisontalt (oven på eller ved siden af hinanden)?
Vertikalt dobbeltsyn er hyppigst ved thyroideasygdom, trochlearisparese eller orbitatraume. Horisontalt dobbeltsyn ses ved abducensparese eller INO.

– Er dobbeltsynet konstant eller varierende?
Forværring i løbet af dagen kan tyde på myasthenia gravis, men ses også
ved latent skelen.

– Er dobbeltsynet værst i en bestemt blikretning?

– Debut?
Akut: fx iskæmi, kompression fra aneurisme. Subakut: fx
thyroideasygdom, INO ved MS.

-Ledsagesymptomer?
Smerter omkring øjet/hovedpine kan ses ved iskæmi, inflammation
(arteritis temporalis), infektion eller forhøjet intrakranielt tryk. Træthed/kraftnedsættelse, ptose, synkebesvær: myasteni

– Tidligere sygdomme?
Er der risikofaktorer for mikrovaskulær sygdom: Diabetes, hypertension. Er der kendt thyroideasygdom, cancer eller MS?

-Medicin?
Natriumkanalblokkere (ex hyppigt anvendte antiepileptika), gabapentin, citalopram og fluorquinoloner kan have dobbeltsyn som sjælden bivirkning.

Objektiv undersøgelse

– Patienter der holder sig for det ene øje for at afhjælpe dobbeltsyn har binokulært dobbeltsyn og holder sig oftest for det syge øje

-Er der abnorm hovedposition (hoveddrejning eller -tilt)?
Hovedtilt i retning væk fra det afficerede øje kan ses ved (længerevarende) trochlearisparese.

-Øjenlåg
Ptose kan indikere oculomotoriusparese, Horners syndrom eller myasteni. Øjenlågsretraktion kan indikere thyroideasygdom.

-Er der proptose/eksoftalmus?
Kan ses ved thyroideasygdom (hyppigst Graves sygdom), orbital inflammation, tumor i orbita, eller carotico-cavernøs fistel

-Pupilstørrelse og lysreaktion
Unilateral dilateret pupil og dobbeltsyn skal give mistanke om oculomotoriusparese på baggrund af tryk fra intrakraniel aneurisme (ofte sv.t. a. communicans posterior eller a. carotis interna). Let ptose og ipsilateral miosis giver mistanke om Horners syndrom som led i carotisdissektion (kun sjældent associeret med dobbeltsyn), hjernestammelæsion eller sygdom i sinus cavernosus.

-Oftalmoskopi – er der papilødem?
Kranienervepareser, særligt abducensparese, er et hyppigt “false localising sign” ved forhøjet intrakranielt tryk.

-Øjets stilling
Brug lyskilde og se efter den corneale lysrefleks for at vurdere om der er diskret grad af øjenaksedeviation. Falder lysrefleksen midt i begge pupiller er der parallelle øjenakser.

-Ved undersøgelse af øjenbevægelser spørges til dobbeltsyn i alle 9 øjenpositioner.

-Små deviationer kan påvises med Maddox-stav eller rød glas-test.
Huskeregel ved horisontalt dobbeltsyn: Hvis det røde glas sættes foran det højre øje og øjenakserne er krydsede, vil det røde billede være til højre. Hvis øjenakserne divergerer, vil det røde billede være til venstre.

Bilkørsel

Af “Vejledning om helbredskrav til kørekort” (Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017) fremgår følgende:
“For Gruppe 1-førere gælder, at et nyligt konstateret tilfælde af dobbeltsyn eller et så stort tab af synsevne på det ene øje, at vedkommende funktionelt er blevet enøjet, bør efterfølges af et kørselsforbud i en individuelt fastsat periode. Før genoptagelse af kørsel skal kørekortet fornyes. Er tilstanden reversibel, kan det dog være tilstrækkeligt at udstede et lægeligt kørselsforbud, indtil tilstanden er normaliseret.

Dobbeltsyn vil som udgangspunkt ikke være foreneligt med kørsel med Gruppe 2-køretøjer, men må vurderes nøje i hvert enkelt tilfælde med henblik på at fastlægge dobbeltsynets beliggenhed og udstrækning og det binokulære synsfelt. Da der til Gruppe 2 kræves syn på begge øjne, er behandling med klap ikke tilstrækkelig for at få kørselsforbuddet ophævet.”

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=158670

Tabel 1. Vigtige årsager til binokulært dobbeltsyn

Senest revideret: 19.07.2025
Forfattere: Joanna Gesche, Anders Hougaard og Anders Sode West
Referenter: Jette Lautrup Battistini og Steffen Ellitsgaard Hamann
Godkendt af: Annette Sidaros, gruppe E